Paludan idømt fængselsstraf i Sverige for hetz mod muslimer
COUNTERJIHAD: Rasmus Paludan, stifter af partiet Stram Kurs, er blevet idømt fire måneders fængsel af retten i Malmø.
Dommen er givet på baggrund af anklager om hetz mod muslimer i forbindelse med flere udtalelser, som retten vurderede havde overskredet grænserne for saglig kritik og udtrykte respektløshed over for muslimer som gruppe. Det skriver DR.
Retssagen tog udgangspunkt i to specifikke episoder, hvor Rasmus Paludan, under sine ophold i Sverige, kom med udtalelser, som retten anså for krænkende. Ifølge rettens afgørelse blev udtalelserne opfattet som hadefulde og ikke som en legitim del af en politisk debat om islam. Dommeren, Nicklas Söderberg, understregede, at selv om kritik af religion er tilladt, så må det ikke degenerere til målrettede fornærmelser, der skader etniske eller religiøse grupper.
Begge hændelser blev filmet og offentliggjort på Stram Kurs’ officielle Facebookside, hvilket bidrog til rettens vurdering af, at handlingerne havde karakter af hetz. Den svenske anklager, Adrien Combier-Hogg, bemærkede desuden, at Paludan tidligere er dømt for lignende handlinger i Danmark, men tilsyneladende ikke har ændret adfærd.
Paludan har i forbindelse med retssagen nægtet, at hans udtalelser skulle være kriminelle og hævder, at de blot var udtryk for en kritik af religionen islam. Til det svenske nyhedsbureau TT har han desuden udtalt, at han har til hensigt at anke dommen.
LÆS OGSÅ: Pas på counterjihad-bevægelsen!
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Sverige følger England føj for helvede