På hvilken side står vi egentlig i Ukrainekrigen?

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Den Nordiske Modstandsbevægelses leder, Simon Lindberg, gør klart, hvor organisationen står i dette hede spørgsmål.

Der er sikkert nogen, der kunne mene, at denne artikel kommer næsten en uge for sent og burde have været udgivet allerede i sidste uge. Jeg mente dog i første omgang under konflikten, at denne krig egentlig slet ikke var så vigtig for Den Nordiske Modstandsbevægelse at have en officiel mening om. At egentlig berører hele Ukrainekrigen os og vores kamp på gader og pladser i Norden meget lidt i nuet. Dette, kombineret med at andre skrev og talte om krigen fra forskellige perspektiver både her på Motstandsrörelsen.se og på det uafhængige nationalsocialistiske nyhedssite Nordfront, gjorde, at jeg simpelthen ikke så det som presserende at prioritere den artikel, du nu læser.

Jeg forstår selvfølgelig, at der er andre årsager, der gør konflikten interessant allerede her og nu, og at det på sigt kan føre til konsekvenser, der måske endda kan være afgørende for os.

Der er dog rigtig mange, der har undret sig og ræsonneret over vores holdning. Nogle synes mærkeligt nok at have tolket Robert Eklunds fremragende artikel eller svenske Rede 1’s aktion i går som, at vi er loyale over for globalisterne i Vesten og derfor officielt er imod Putin og Rusland. Samtidig er der kommet en række andre udtalelser fra vores repræsentanter, som kunne have været tolket i den modsatte retning, og blandt vores medlemmer er der også dem, der har delt russiske flag på sociale medier.

Svenske Rede 1’s aktion i går foran den russiske ambassade i Stockholm med banneret »Hvid enhed – Ikke flere broderkrige«.

Så hvordan ligger landet egentlig? Er Den Nordiske Modstandsbevægelse mod Rusland eller Ukraine i krigen?

For på nogen måde at kunne svare på det spørgsmål, er det i første omgang utrolig vigtigt at forstå, at spørgsmålet langt fra er sort/hvidt eller totalt selvfølgeligt, og at det kan ses fra rigtig mange forskellige perspektiver.

Følelsesmæssigt er det selvfølgelig slet ikke mærkeligt, at man føler sympati for Ukraine og befolkningen i Ukraine – snarere tværtimod. Uanset hvor afgørende NATO’s provokationer var for at Rusland skulle indlede krigen og skyldsspørgsmålet derfor i det mindste er tvivlsomt, er det under alle omstændigheder ret åbenlyst, at det ukrainske folk ikke fortjener at få deres land bombet. Ukraine har været fanget i imperiernes magtkamp, ​​og uanset hvor skyldige Ukraines jødiske ledere måtte være, er der ingen skyld på det arbejdende hvide ukrainske folk – dem, der nu bløder og dør på ukrainsk jord sammen med russiske fjendesoldater.

Ser man også bort fra magtsfæren bag Ukraine i form af NATO, Israel og den vestlige verden, er det åbenlyst, at Ukraine er en meget lille spiller i forhold til den gigantiske supermagt Rusland og allerede da bliver det meget logisk at sympatisere med Ukraine. Den Nordiske Modstandsbevægelse slår altid tydeligt opad og da verden ser ud, som den gør, er det utroligt usædvanligt, at vi ikke tager den lilles parti, når det kommer til nogen form for magtstrid.

Desuden er det slet ikke mærkeligt, hvis man som nationalsocialist føler sig trængt, når Putin slår fast, at en af ​​de officielle årsager til, at Rusland går i krig, er for at »afnazificere« Ukraine. Selvom dette måske ikke betyder præcis, hvad det ville betyde, hvis Benjamin Netanyahu, Joe Biden eller Magdalena Andersson talte om at knuse nazismen (noget Simon Holmquist forklarer i en meget læseværdig artikel på Nordfront), er det selvfølgelig stadig et udsagn, der gør, at man som som national får en meget bitter smag i munden og instinktivt får en nedsat tillid til Putin og derved øget sympati for Ukraine.

Samtidig angriber hele etablissementet i den vestlige verden dog Rusland i forening. Propagandamaskinen er i fuld gang med at få hele verden til at hade Putin og tage Ukraines parti i krigen. Den samme propagandamaskine ønsker mest af alt, at du som hvid person holder op med at føde hvide børn og i stedet investerer i din karriere, eller raceblander eller springer ud som homo. Hvad dette etablissement vil have dig til at tænke, er ofte en rigtig god indikator for, hvad du absolut ikke bør mene og dermed ser Rusland trods alt ud til at være den side, man skal holde med 100%.

Fra et globalt geopolitisk perspektiv, hvis vi teoretiserer med den utrolige idé, at dette ville resultere i en tredje verdenskrig, så ville alle pro-zionistiske liberale monsternationer som Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA og selvfølgelig Israel, stille sig på Ukraines side, mens mere traditionelle og suveræne antizionistiske kræfter sandsynligvis ville stå bag Rusland. Sand mine ord, når jeg siger, at Den Nordiske Modstandsbevægelse ALDRIG vil stå på samme side som Israel eller den zionistiske statsdannelse, som USA i dag består af og dette uanset hvilken sag eller konflikt det måtte være!

Hvis vi yderligere ser situationen fra et revolutionært synspunkt, bliver det også nærliggende at heppe på Rusland. Ved at udfordre USA og den vestlige verden agerer de også imod Staus Quo – den nuværende situation, som er helt vigtigt at bryde ned, for at der kan ske reelle forandringer, og for at vi nationalsocialister kan komme nogen vegne for alvor. Jo mere den nuværende magt udfordres, og jo hårdere der kæmpes mod verdensøkonomien, jo større er chancen for, at tingene bliver sat i gang, hvilket er en nødvendighed for, at den nordiske revolution kan blive en realitet. Bemærk, at jeg ikke mener, at de forandringer, der vil finde sted, nødvendigvis vil være bedre for os, men i den dramatiske tilstand, vi er i, må vi stadig sætte vores håb til enhver potentiel radikal ændring i verdenssituationen, der opstår.

Med disse argumenter fremført, tror læseren nok, at vores sympatier tilsyneladende hælder mest til Rusland. Som en modvægt til det, vil jeg gøre det meget klart, at vi ikke ser Putin som et godt menneske. Rusland i 2022 er på ingen måde en nationalt sindet stat. Putin er pro-jødisk, og Rusland er et multietnisk og multikulturelt land. De nationalsocialister, der opererer inden for de russiske grænser, er tvunget til at udholde en alvorlig undertrykkelse fra statens side – meget værre end den, vi er tvunget til i Sverige og de nordiske lande. Den Nordiske Modstandsbevægelse ville således på ingen måde være tilfreds, hvis Norden lignede Rusland (selvom det på nogle punkter havde indebåret, at det var bedre).

Konklusionen er i stedet, at ingen af ​​de modstridende sider er vores officielle støtte værd. Som nordisk nationalsocialist er ingen af ​​siderne værd at kæmpe for og dø for. Vi vil aldrig stå bag hverken Putin eller Biden eller nogen af storfinansens marionetdukker. En konklusion, som Marcus Hansson også drog i en utrolig god artikel på Nordfront forleden. På den anden side er vi som altid på folkets side – primært vores eget nordiske folk, men på sigt også alle hvide mennesker på kloden.

Det er ikke russere, ukrainere eller nordboere, der nyder godt af, at bomberne falder over Europa, og hvide mennesker dør af hinandens kugler. Nej, dem, der ønsker konflikt og direkte gavner af krig, er i stedet som altid de kosmopolitter, der sælger våben til begge sider, og som har indflydelse og kapital nok til at blive endnu mere magtfulde og rigere, uanset hvilken side der vinder, når freden er igen sluttes. Det er på den modsatte side af disse globalistiske og/eller zionistiske superskurke, vi positionerer os selv. Det er her, vi har vores evige front!

Men hvis vi allerede havde haft magten i Norden, ville vi så ikke have været tvunget til at tage en mere markant stilling, end jeg nu har gjort (eller ikke gjort) i denne artikel? Ja, faktisk ikke i den nuværende situation alligevel. Hvis Den Nordiske Modstandsbevægelse havde haft magten, var Forsvaret aldrig blevet afviklet – i stedet havde vi haft en stærk militærstyrke klar til at forsvare det nordiske folk og det nordiske område til sidste blodsdråbe. Så skulle vi ikke have underskrevet nogen aftaler med NATO. Så havde vi ikke behøvet at frygte nogen russisk ekspansion. Så kunne vi have bemandet vores egne kanoner i stedet for at donere dem til fremmede magter.