Operation Weserübung
DAGENS DATO: På denne dag i 1940 invaderede tyske tropper Danmark og Norge under Operation Weserübung.
Tysk Panzer.1 i Danmark.
Den 9. april 1940 blev Danmark og Norge besat af tyske tropper under Operation Weserübung. Årsagen var, at man via en opsnappet radiomeddelelse kendte til de allieredes planer om at besætte Norge og Sverige (Luleå, Kiruna og Gällivare) for at forstyrre malmtogtrafikken til Tyskland, som gik via Narvik. Hvis de allierede desuden skulle lykkes med at skabe en anden krigsfront i Norden – hvilket var et sandsynligt scenarie – ville det have været meget negativt for Tyskland.
Tidligt i april forberedte de allierede en invasionsstyrke, som skulle bruges mod Norge, og kort tid efter påbegyndte man mineringen af de norske farvande – uden for Stavanger, Bergen og Narvik. De allierede nåede ikke at fuldføre deres invasion af Norge, for den 8. april sejlede den tyske flåde allerede langs Norges kyst.
For at Tyskland kunne gennemføre en vellykket operation i Norge, var man nødt til at kontrollere flyvepladsen i Ålborg i nordlige Jylland. Det var også nødvendigt fortsat at kontrollere områdets luftrum for at vanskeliggøre britiske bombetogter mod tyske byer nordfra.
Operationen i Danmark fik kodenavnet Weserübung Süd (Norge: Weserübung Nord) og blev indledt omkring kl. 03:30 den 9. april 1940.
Weserübung Süd
Det danske mandskabs numerær ved invasionen var på knap 15.000 soldater, mindre end en normal tysk infanteridivision. Tysklands militære operation mod Danmark kom til at præges af meget få kampe.
Operation Weserübung. Klik for større billede.
Det tyske angreb kom tidligt om morgenen den 9. april, de fleste danske grænsevagter nåede ikke engang at slå alarm. Tyske faldskærmssoldater blev landsat ved vigtige knudepunkter og flyvebaser. Tyske panserkolonner rykkede hurtigt mod København, den hurtige tyske fremrykningstakt forårsagede nogle tab, da enkelte danske kæmpede imod. Især den danske 20mm Madsen automatkanon forårsagede de fleste af de tyske tab. Tyskerne blev imidlertid så imponerede af dette danske våben, at de købte det til deres egen hær.
Danske soldater med Madsen 20 mm automatkanon.
Den danske regering indså, at langvarige kampe i hovedstaden ville have en hård indvirkning på civilbefolkningen, så efter korte kampe ved slottet i København kapitulerede man kl. 06.00 om morgenen den 9. april. Efter kampene havde 16 danske soldater mistet livet, de tyske tab var 203 døde og sårede.
Thorvald Staunings regering (socialdemokratisk) dannede en samlingsregering dagen efter og placerede landet under tysk administration. I flere år havde Danmark en velfungerende dansk-tysk samarbejdspolitik præget af gensidig respekt. Den danske regering og Folketinget arbejdede som normalt, politi og retsvæsen var i danske hænder, og kongen, Christian X, blev i landet. Danskerne tilsluttede sig frivilligt Antikominternpagten og valgte ligeledes frivilligt at afvise en told- og møntunion med Tyskland m.m.
Under valget i marts 1943 stemte ikke mindre end 94 procent på partier, der støttede samarbejdspolitikken med Tyskland. I slutningen af sommeren 1943 indførte Tyskland militær undtagelsestilstand, da man mente, at den danske regering ikke havde gjort tilstrækkeligt for at stoppe aggressioner, som ulovlige modstandsgrupper og andre modstandere af samarbejdspolitikken havde rettet mod tyskere i landet.
Allerede under invasionen havde Tyskland via nedkastede flyveblade lovet, at hvis Danmarks ledere opretholder ordenen i landet, vil Tyskland ikke påvirke den danske frihed: “Det er ikke den tyske regerings hensigt at skaffe sig et støttepunkt i kampen mod England. Det har udelukkende målet at forhindre, at Skandinavien bliver slagmark for engelske krigsudvidelser.”
LÆS OGSÅ: Var Danmark nogensinde besat?
Weserübung Nord
Efter britiske provokationer i norske farvande i begyndelsen af april 1940 virkede den norske regering modvillig overfor at forsvare sin neutralitet. Alle indikationer pegede desuden på en kommende allieret invasion af Norge. Hvis de allierede lykkedes med at skabe en anden krigsfront i Norden, ville det være meget negativt for Tyskland.
Tilgangen til jernmalm fra Sverige skulle også sikres. På dette tidspunkt blev 90% af den svenske jernmalm eksporteret til Tyskland. Malmen fra Kiruna kunne om sommeren fragtes med tog til Luleå, men dette var umuligt om vinteren, hvor isen spærrede vejen i 5-6 måneder om året. Den eneste vej, der var tilbage, var at fragte malmen via Narvik, som på grund af Golfstrømmen var isfri året rundt.
Da det britiske skib HMS Cossack angreb det tyske tankskib Altmark i norsk territorialfarvand startede konflikterne. Altmark gik på grund i et forsøg på at undslippe. De første skud i kampen om Norge var blevet affyret. I alt mistede syv tyske sømænd deres liv, og da reaktionen fra det neutrale Norge var svag, stod det klart for Tyskland, at Norge kunne blive et let offer for de allierede.
Tidligt i april forberedte de allierede en invasionsstyrke, som skulle anvendes mod Norge, og kort tid efter begyndte man at lægge miner i de norske farvande – udenfor Stavanger, Bergen og Narvik.
Hitler fik gennem pålidelige kilder kendskab til fjendens intentioner, og en detaljeret tysk modplan blev forberedt. Tyskerne tænkte på at foregribe de allierede. Erobringen af Norge og Danmark skulle ledes af general Nikolaus von Falkenhorst.
Tropper og udstyr blev i al hemmelighed lastet ombord på flådefartøjer. De tyske flådestyrker stod under ledelse af generaladmiral Rolf Carls, og næsten hele den tyske flåde var klar til kamp. Dette var også tyskernes eneste mulighed for hurtigt at få tilstrækkeligt mange soldater til Norge.
Erobring af de vigtigste havne langs den norske kyst var både svær og meget risikabel. Den norske kyst er meget lang, og udover afstandene skulle den tyske flåde også tage hensyn til den stærke britiske flåde.
I april 1940 bestod den britiske flåde af 14 slagskibe, mens Tyskland kun havde to. Britterne havde 15 tunge krydsere, mens Tyskland havde fire. Mod briternes 49 lette krydsere stod seks tyske, og mod de 193 britiske jagere kunne tyskerne opstille 20. Udover dette havde briterne ni hangarskibe, mens Tyskland igen havde.
Mod den engelske marineovermagt ville Tyskland gennemføre invasionen af Norge.
De tyske styrker planlagde deres afgang nøje, så de ville ankomme til deres mål samtidigt for at opretholde overraskelsesmomentet. For første gang i historien ville også store styrker blive landsat med faldskærm. Den vigtige by Stavanger blev erobret af tyske luftbårne styrker.
Tyske faldskærmstropper har sikret Fornebu lufthavn uden for Oslo.
I alt blev 10.000 soldater landsat med faldskærm i Norge i de første dage. Luftwaffe sikrede foruden dette forsyninger og forstærkninger til flåden. Opsøgningsfly holdt hele tiden øje med de fjendtlige søkampkræfter, samtidig med at kamppiloter beskyttede transporten af de tyske tropper.
I begyndelsen var det svært at nå Oslo ad søvejen, da Oscarsborg-fæstningen blokerede vejen. Den tyske krydser Blücher blev sænket i Drøbakssundet, men fæstningen blev hårdt beskudt af den tyske krydser Lützow og bombarderet af flystyrker, indtil modstanden ophørte. Søvejen til Oslo var åben.
Krydseren Blücher medbragte de styrker, der var bestemt til at tage kontrol over det politiske apparat i Norge, og sænkningen medførte således forsinkelser i den tyske plan, så den norske konge og regeringen nåede at flygte fra hovedstaden.
I mellemtiden blev Kristiansand også angrebet af andre styrker, mens man transporterede tropper gennem Oslofjorden.
På vej mod Narvik blev tyske styrker fanget i en kraftig storm. Besætning og skibe blev udfordret til det yderste. Tæt på Narvik befandt de tyske styrker sig i en tyk tåge. Uden opsøgningsfly og med begrænset sigt tog de sig ind i Ofotfjorden. Men den dårlige sigt gjorde det også nemmere at nå frem til havnen uopdaget.
Om aftenen den 9. april var alle vigtige havne i tyske hænder. Tyskland havde sikret jernmalm og forhindret de allierede i at invadere Norge og Sverige for at skabe en nordisk krigsfront.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Danmarks overgivelse var planlagt på forhånd ,af embedsmændene og magtpartierne ….. Dansk samling og Nazisterne var IKKE vidende om dette !! Det var de fleste officerer heller ikke! Tyskerne var meget forbløffede over at blive beskudt i SønderJylland!! Deres marchordre viser også at de ikke var forberedt på at danskerne skød på dem! Det er også rigtigt ,at England/Frankrig havde planlagt at invadere Norge omkring d 11….Men at tyskerne ,som var mere effektive kom dem i forkøbet!! En tanke ; hvis Hitler havde ventet med at indsætte tyske tropper til efter de allieredes angreb,så havde både Danmark.Norge og Sverige været på tysk side i krigen…
Angrebet var også muligt fordi de klassiske politikere havde gjort Danmark og Norge til militære tomrum ,ved så godt som at nedlægge forsvaret!! Ligesom i dag!
Korrekt.
Hvis Hitler havde ventet med at indsætte tyske tropper til efter de allierede angreb Danmark og Norge, så var Danmark og Norge blevet en stor slagmark mellem stormagterne. Og hvem ved hvad vores vattede politikere havde valgt at gøre derefter, ikke at de kunne gøre meget med vores, selv dengang, udpinte militær. Hitler traf også her den korrekte beslutning ved at sikre Tysklands nordlige flanke samt Østersøen ved at handle hurtigt.