Online ligsyn er ikke kommet for at blive

SUNDHEDSVÆSENET: Ambulancen kommer desværre ikke, men du kan få lov at filme din døende mor, imens vi forærer dine skattekroner til Muhammed. 

Genrebillede. Foto: Public domain.

Ambulancen på billedet ser ud til at have fart på, men det havde den bestemt ikke d. 6 Januar, da Tonie Hansen havde brug for den.

Da Tonie Hansen fandt sin mor livløs på gulvet, forventede hun, at en ambulance ville blive sendt afsted. I stedet blev hun bedt om at udføre et “online ligsyn” via et videoopkald. Hændelsen har rejst stor debat om sundhedsvæsenets prioriteringer og besparelser.

Tonie Hansen oplevede situationen som dybt traumatiserende. Hun blev instrueret i at løfte sin mors arm for at tjekke for dødsstivhed, mens en læge via en skærm vurderede, at der ikke var grund til at sende en ambulance. For Tonie Hansen føltes det som et overgreb.

“Det er jo et online ligsyn,” siger hun forarget og kritiserer Region Midtjylland for at skubbe ansvaret over på pårørende i stedet for at sende sundhedspersonale ud.

En ny rapport fra Danske Regioner viser ellers, at der på nogle områder er fremgang i sundhedsvæsenet, men det er ikke det indtryk man får, når man hører sådanne historier. I øvrigt er psykiatrien og almen praksis stadig hårdt pressede. Besparelser og effektiviseringer har været nødvendige, men kritikere mener, at de i stigende grad rammer borgernes tryghed.

Og alt imens der spares på sundhedsvæsenet, kan staten stadig finde uhørt store summer penge til andre og i vores øjne langt mindre vigtige formål. Ifølge Finansministeriets rapport var nettoudgifterne forbundet med f.eks. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 27 milliarder kroner i 2019. Dette er næppe en hemmelighed for danskerne, men hvordan mon vores regering vil forsvare, at vi kan have råd til at finansiere integration i milliardklassen, mens pårørende efterlades alene med deres døde familiemedlemmer? Samtidig er dette tal – de 27 milliarder – mildest talt sat meget, meget lavt sat og at tallet stammer helt fra 2019 kan passende tjene som en påmindelse om, at dette enorme økonomiske og samfundsmæssige problem ikke er nyt.

Regeringen argumenterer for, at udgifterne til integration er nødvendige for at sikre, at flere kommer i beskæftigelse. Var det i virkeligheden ikke lettere at sende dem hjem og spare os selv og vores børn for besværet – og pengene? Og Region Midtjylland understreger, at videoopkald er en nødvendig fremgangsmåde for at vurdere livstruende situationer hurtigt. Dette er et interessant argument, eftersom de fleste med et førstehjælpskursus nok husker, at den livreddende førstehjælp, altså hjertelungeredning, er en noget kun kritisk opgave at tage hul på hurtigt. Sikkert også mere vigtigt end det er at FaceTime med lægen. Man dør jo som bekendt efter ganske få minutter, hvis ikke hjernen får ilt, men hvad ved vi. Vi er jo ikke eksperter.

For Tonie Hansen er det dog en ringe trøst. Hun håber, at ingen andre pårørende skal gennemgå det samme som hende og det samme håber vi – men ifølge Region Midtjylland er proceduren nu standard. Så for nu må vi alle bare håbe på, der en dag bliver råd til at etablere en ny standardprocedure.

Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, mener, at det danske sundhedsvæsen står stærkt og er inde i en positiv udvikling. Vi kunne i det danske samfund spare ufattelige pengebeløb på en lang række ting, men hvis vi nu nøjedes med at sparede de 27 milliarder væk og i stedet gav de penge til sundhedsvæsenet, kunne vi så måske slippe for at FaceTime med de døde? Det kunne være et spændende spørgsmål at stille formanden.