Om alternative livsvalg og den nationalistiske kamp

NATIONALSOCIALISME: I denne artikel gentager og præciserer Simon Lindberg en del af det, der tidligere blev diskuteret i et afsnit af Lederperspektiv vedrørende alternative livsvalg.

I et tidligere afsnit af Lederperspektiv diskuterede vi, hvad Den Nordiske Modstandsbevægelses officielle holdning er i konflikten mellem Israel og Palæstina, samt berørte emnerne zionisme og kontra-jihadisme. I afsnittet »Lindbergs betragtning« talte jeg som sædvanligt ud fra et lidt mere personligt perspektiv og om noget helt andet end afsnittets hovedemner og kom denne gang ind på emner som alternative teorier, kost og afholdenhed. Det jeg gerne ville få frem var blandt andet, at for det første er ingen perfekte, og at man derfor må vælge sine kampe og for det andet, at, »hvad, der er perfekt« i mange, men ikke alle spørgsmål, kan ses ud fra forskellige perspektiver og med rette se anderledes ud for forskellige mennesker.

Da en lytter tog kontakt og var skeptisk over for det, jeg havde sagt og undrede mig lidt over det sidste emne, tænkte jeg, at denne artikel skulle handle om en gentagelse af det, og at jeg også må afklare nogle forhold. Det viste sig, at lytteren, der tog kontakt, faktisk var ret enig med mig, men havde misforstået en ret væsentlig del af min pointe. Jeg tænker så, at hvis én person har misforstået, er det måske flere, der har. Måske var jeg faktisk uklar omkring noget af det jeg sagde, og hvis ikke, hvis det bare var denne person, der misforstod, skader det sjældent at gentage og præcisere.

Det jeg sagde i Lederperspektiv var, at blandt mennesker, der virkelig er oplyste, og som derfor har gennemskuet propagandagardinerne om menneskeracen og det nuværende demokratis fortræffelighed, samt forstået, hvem der faktisk har mest magt i samfundet gennem næsten total kontrol over medie-, bank- og underholdningsindustrien, er det meget almindeligt, at disse efterhånden bliver meget kritiske over for kilden og begynder at stille spørgsmålstegn ved alt. I den helt omvendte verden, som vi lever i, er dette for det meste også meget sundt og positivt.

Dette har fået nogle af disse sandhedssøgende til at komme med alternative løsninger og livsvalg, når det kommer til alt fra kost til teknologi. Det er noget, som jeg oplever som meget positivt, at folk rent faktisk forsøger at finde så mange forskellige sider af medaljen som muligt og derefter træffer aktive valg ud fra den indhentede information – valgt ud fra, hvad de efter grundige overvejelser rent faktisk mener er det bedste for deres helbred, miljøet og kampen.

Der er dog undtagelser, når denne søgen efter sandhed løber løbsk, og det er, når disse alternative teorier af disse følger begynder at blive set som vigtigere end de virkelig afgørende spørgsmål, som vi altid skal stå samlet omkring – spørgsmål, hvor vores races overlevelse afhænger af, om vi kan samles eller ej. Jeg mener, som når to aktive og overbeviste nationalsocialister bliver uvenner, fordi den ene går ind for fluortandpasta, og den anden ikke gør det, eller når den ene går ind for veganisme, og den anden spiser kød. For det første kan ingen af ​​disse synspunkter reelt siges at være hverken perfekte eller forkerte, men trækker kun forskellige fortolkninger ud fra den information, der er tilgængelig. For det andet, og endnu vigtigere, er der emner, der tydeligvis ikke er nær så vigtige som for eksempel spørgsmålet om race og jøder og derfor ingen emner, der generelt burde være værd at være uenige i.

Der er onde kræfter, der styrer verden i dag. De fleste virksomheder er drevet af profit frem for etik. Mange har anti-hvide reklamekampagner eller racefremmede ejere. Det betyder, at hvis du søger aktivt nok, kan du også finde noget galt med det meste. Det betyder også, at det i dagens samfund stort set bliver umuligt at leve sit liv perfekt og at man derfor skal have en stor forståelse for, at ikke alle orker eller måske endda har en praktisk mulighed for at kunne leve som nogle »puritanere«. Det kan være for kedeligt aldrig nogensinde at spise sukker, se Hollywood-film eller drikke alkohol. Måske bliver det for dyrt at vælge lokalt dyrket og økologiske grønsager eller måske føles det for besværligt at blive ved med at vaske stofbleer til din baby. Eller hvad det nu kan være.

Er denne person værre end en person, der lever 100% efter det, han er kommet til at tro, er rigtigt, og som ifølge sine egne standarder aldrig »synder«? Er du en bedre nationalsocialist, fordi du lever »puritansk«? Er du en bedre forælder?

Det kunne være, men det er på ingen måde sikkert. Der kan jo være forskellige måder at se sagen på. Hvem er den bedste forælder – ham der lever efter alle alternative livsvalg, men afleverer sit barn i børnehave fra en meget ung alder eller den der »snyder« lidt hist og her, men bliver hjemme med barnet så længe som barnet har brug for det? Hvem er bedst set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt – den der spiser 100 % rigtigt og aldrig snyder, men springer træningen over eller den der træner 100 % rigtigt og aldrig springer et træningspas over, men ikke er så omhyggelig med sin kost? Der er fordele og ulemper ved begge disse typer af livsvalg og selvfølgelig også ved andre. For de fleste mennesker er det stort set udelukket at gøre alt perfekt. På samme måde kunne man så også spørge, hvem der er den bedste nationalsocialist – den der lever »bedst« ​​eller den der kæmper mest?

Det handler helt klart om at vælge sine kampe og at man i stedet for at fejle alt, i det mindste sørger for at lykkes med det man selv har valgt at prioritere – den kamp man selv aktivt har valgt at tage mere end noget andet.

Men der opstår problemer, når alle disse alternative spørgsmål ser ud til at være vigtigere, og i forskellige sammenhænge får lov til at fylde mere end de egentligt afgørende. Så risikerer dette at skabe fjendskab og skræmme folk væk fra kampen snarere end at forene og tiltrække folk. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis alle mennesker i Norden kiggede på deres sukkerforbrug, men hvis valget skal træffes, vil jeg nok meget hellere se, at de aktivt kæmper for at presse nationalsocialismen igennem samtidig med, at de spiser lidt for meget sukker!

Derfor er der også mange spørgsmål af mindre vigtig karakter og alternative teorier, som Modstandsbevægelsen ikke har eller formentlig ikke kommer til at tage direkte stilling til. Ulvespørgsmålet er et sådant. 5G en anden. Specifik diæt en tredje. Selvfølgelig og endnu større er religiøs tro en fjerde. Jeg vil sige, at hvert eneste medlem af Modstandsbevægelsen med stor sandsynlighed har en velbegrundet mening om alle disse spørgsmål, selvom det kan se lidt forskelligt ud fra person til person. Hvilken mening folk har betyder mindre, så længe de forskellige individer rent faktisk har truffet et aktivt og velbegrundet valg og ikke bare går med strømmen uden at stille spørgsmål. 100% rigtige valg i disse og mange andre spørgsmål kan ikke rigtig tages før den dag, hvor nationalsocialister styrer samfundet og har væsentligt større indsigt i forskning og produktion.

Selvom de samme ord ikke blev brugt, kan man sige, at her et sted stoppede min betragtning i Lederperspektiv. Hvad jeg måske burde have tilføjet for at undgå misforståelser, og som jeg derfor vil tilføje til denne artikel, er følgende:

Modstandsbevægelsen har klare og tydelige regler, som man ikke må bryde, og de fleste af de nordiske nationalsocialister har samlet sig om disse regler – det er der, vi sætter grænserne for, hvad der er okay, og hvad der ikke er. Et eksempel fra disse regler er, at alle former for ulovlige stoffer, herunder anabolske steroider, er forbudt, at det er forbudt at lyve for sine kammerater, og at man skal træne fysisk efter egen formåen.

Disse regler betyder altså, at alle vi medlemmer i Modstandsbevægelsen i fællesskab har indgået en kontrakt om, at det ikke er i orden at træffe vores egne personlige valg om det. Her har vi faktisk i fællesskab besluttet, at hvis man tager stoffer, lyver over for sine egne eller aldrig bevæger sig, så mener vi, at man ikke er en god nok nationalsocialist til at kunne være sammen med os, og det uanset hvor meget tid du lægger kampen for vort folk. Da der ikke er de samme regler, gælder den samme kompromisløse holdning ikke omkring f. eks. brugen af ​​aspartam eller køb af produkter fra den globalistiske virksomhed Orkla.

Selvforbedring er en vigtig del af nationalsocialismen, som jeg ofte fremhæver. At man hele tiden (dog selvfølgelig ikke så intensivt i forskellige perioder af sit liv) skal stræbe efter at blive et bedre menneske. Det kan handle om for eksempel at træne mere, uddanne sig i et fag, lægge mere tid og energi i kampen eller for den sags skyld at slippe af med en dårlig vane. Den generelle idé og målsætning er, at hvis vi medlemmer af Modstandsbevægelsen bliver bedre individer, bliver hele organisationen også stærkere. Hvis individer fra folkets krop bliver stærkere, så bliver hele nationen bedre som helhed.

Selvfølgelig går denne selvforbedringsfilosofi på ingen måde imod, hvad jeg skrev ovenfor. Person A arbejder muligvis aktivt på selvforbedring gennem fysisk træning, men har truffet valget, at han for at klare dette tillader sig at spise proteinpulver indeholdende aspartam, da andre muligheder ikke var tilgængelige, hvor han handlede. Person B kan gennem aktive selvforbedringsvalg have så meget at lave i kamp- og forsvarsarbejdet lige nu, at hun ikke har tid til at træne aktivt, men hun har i hvert fald derfor aktivt valgt at tage cyklen til og fra arbejde i stedet for at køre bil. Person C har valgt at begynde at boykotte McDonalds og Coca Cola som en form for selvforbedring, men tillader sig alligevel at bruge nikotin.

Både person A, B og C er 100% nationalsocialister og aktive i Den Nordiske Modstandsbevægelse. De fortjener al ros i verden og skal ikke ses ned på på nogen måde. De lever helt efter organisationens regler og de arbejder med aktiv selvforbedring samtidig med at de gør en forskel i kampen for vort folk.

Vedrørende det sidste kommer vi også til mine sidste og vigtigste ord i hele denne artikel: Uanset hvor meget du arbejder på selvforbedring og uanset hvilke alternative valg du vælger at træffe her i livet – hvis du ikke kombinerer disse med aktiv kamp for vores sag, er al din selvforbedring og alle dine alternative valg fuldstændig meningsløse. Uden vores kamp dør vort folk ud og så er ALT andet meningsløst.

Læs også:
Evig Front