NSDAP gennemfører folkeafstemning og får massiv folkelig støtte

DAGENS DATO: På denne dag i 1933 kunne det tyske folk stemme, uanset om de havde tillid til den nationalsocialistiske regering eller ej. 92 procent giver NSDAP fortsat støtte til at lede landet.

Efter at Hitler den 30. januar 1933 blev udnævnt til kansler, blev der afholdt et nyt rigsdagsvalg den 5. marts, hvor NSDAP for tredje gang i træk blev det klart største parti, nu med 43,9 pct. Med kun 6 procent fra et absolut flertal dannede NSDAP en koalition med det tyske Nationale Folkeparti, DNVP, som tilsammen fik 51,9 procent af stemmerne.

Den 23. marts stemte den tyske rigsdag fuldmagtsloven igennem, »Loven til lindring af folkets og statens behov« (Ermächtigungsgesetz). Loven var en ændring af Weimar-forfatningen og betød, at den tyske regering kunne lave love uden Rigsdagens godkendelse, hvilket var nødvendigt for at redde Tyskland fra økonomisk og politisk katastrofe og for at beskytte staten mod en indenlandsk kommunistisk trussel.

Rigsdagen og Rigsrådets beslutning om at indføre fuldmagtsloven blev underskrevet af præsident von Hindenburg dagen efter. Loven ville gælde i fire år, medmindre den blev fornyet af Rigsdagen (hvilket skete to gange).

Denne nye lov bidrog til afslutningen af ​​partisystemet samme år og oprettelsen af ​​en autoritær regering. Dette var sket lovligt og fuldt ud efter demokratiets regler.

Hitler blev nu den ubestridte leder, men han havde ikke søgt denne udvikling, fordi han var »magtgal«, men for at redde Tyskland fra den katastrofe, der var en konsekvens af det parlamentariske demokrati. NSDAP var gået til valg og stillede spørgsmålstegn ved eksistensen af ​​det folkesplittende parlamentariske system, og i en appel inden valget i 1932 forklarer Hitler, at der i denne tid, hvor depression og massiv arbejdsløshed herskede, og nationen blev revet fra hinanden, var et væld af forskellige partier der kun kæmper for deres egne interesser, men ikke for folket som helhed:

Af frygt for nationens opvågnen har de spillet folket ud mod hinanden: byen mod landet, lønarbejderne mod embedsmændene, dem, der arbejder med hænderne mod dem, der arbejder med deres hjerner, bayere mod preusserne, katolikker mod protestanter og så videre og omvendt.

Nu, tretten år efter at de har ødelagt alt i Tyskland, er tiden endelig kommet til deres egen eliminering. Om nutidens parlamentariske partier eksisterer eller ej er uden betydning, det er dog nødvendigt, at den tyske nation forhindres i at falde fuldstændig i ruiner. Derfor er det en pligt at besejre disse partier, for for at sikre deres egen eksistens er de nødt til at rive nationen fra hinanden og rive den fra hinanden igen og igen.

Selvom de tyske nationalsocialister til sidst besejrede det parlamentariske system – hvilket resulterede i at redde Tyskland fra den katastrofale tilstand, det var i – sørgede Hitler for, at han havde folkets tillid til at lede landet. Hitler mente, at en leder skulle have autoritet til at lede landet effektivt, men at det var vigtigt, at han blev valgt af folket. Derfor blev der afholdt folkeafstemning den 12. november 1933, denne dag for 80 år siden.

I denne folkeafstemning skulle folket enten stemme for eller imod NSDAP ved magten. Overvældende 92,11 procent (svarende til næsten 40 millioner af de stemmeberettigede) stemte på absolut magt til Hitler og 7,89 procent (3,4 millioner stemmer) stemte imod. Stemmeprocenten var på 95,3 procent.

Stemmeseddel, for eller imod.

Samme dag blev der også afholdt et andet valg for at godkende regeringens ønske om at træde ud af Nationernes Forbund, forløberen for nutidens FN. 95,1 procent af tyskerne stemte for.

Hitler iværksatte også andre folkeafstemninger, som ville omhandle Østrigs indlemmelse i Det Stortyske Rige og nye folkeafstemninger, som vedrørte folkets tillid til Hitler og den nationalsocialistiske regering. Folket kom blandt andet til at stemme i 1934 om, hvorvidt Hitler ville blive Führer – altså kombineret statsoverhoved og regeringsleder under denne nye titel – efter præsident von Hindenburgs død. 89,9 procent af befolkningen godkendte beslutningen.