Nord Stream-sabotagen: Hvem har et motiv?

GEOPOLITIK: En bestemt aktør skiller sig ud som at have et stærkt motiv til at sabotere Nord Stream 1 & 2 rørledningerne.

Illustrationsbillede: Noah Wulf , CC-BY-SA-4.0 , Wikmedia Commons.

I øjeblikket er både Nord Stream 1 og 2 ude af drift som følge af, hvad der næsten med sikkerhed er målrettet sabotage. Vi har allerede bekræftet fra svenske seismologer, at der mandag blev registreret to eksplosioner, hvoraf den ene blev opfanget af hele 30 målestationer i det sydlige Sverige. Sabotage fra statslige aktører er således den mest sandsynlige forklaring. Spørgsmålet er hvem der står bag?

Som med enhver forbrydelse bør det første skridt være at identificere de aktører, der har et motiv til at udføre handlingen. Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har været blandt de første til at udpege Rusland som den skyldige. Norges største avis følger trop.

Jeg finder ikke påstanden om, at Rusland er ansvarlig plausible. Selvom det er naivt at tro, at Rusland ikke ville bruge Nord Stream-rørledningerne til at presse Europa, ved vi allerede, hvordan det ser ud. I begyndelsen af ​​december lukkede russerne selv ned for gasstrømmen gennem Nord Stream 1 med den knivtynde undskyldning at der var en fejl i nøgleturbine, uden tvivl som svar på en erklæring fra G7-landene om at sætte et prisloft på russisk olie. En rørledning, der potentielt kan startes, så snart det formodede turbineproblem er løst, er en værdifuld forhandlingschip. En rørledning med et massivt hul er dog værdiløs. Der mangler dermed et logisk motiv for at russerne skulle stå bag sabotagen.

Hvem har så motivet til at udføre sabotagen? Lederen af ​​det amerikanske nationalsocialistiske parti National Justice Party, Michael Peinovich, udpegede sin egen regering som gerningsmanden på sin officielle Telegram-kanal:

Det er ikke tilfældigt, at Nordstream blev sprængt i luften samme dag, som rørledningen fra Norge til Polen åbnede, og den polske premierminister talte om, hvor farligt russisk-tysk samarbejde har været. At underminere tysk-russiske energikontrakter har været et amerikansk mål siden kuppet i Ukraine i 2014. Det samme sagde Donald Trump, da han besøgte Polen i 2017.

Ved at sprænge Nordstream-rørledningen i luften har USA givet Polen, den ultimative »dukkegoy«-regering, betydelig kontrol over energiforsyningen til det kontinentale Europa.

Peinovich henviser her til Baltic Pipe, som olie- og energiminister Terje Aasland var med til at markere åbningen af ​​i den polske by Szczecin i dag.

Samtidig havde den tidligere polske udenrigsminister Radosław Sikorski dette at sige i dag:

https://twitter.com/radeksikorski/status/1574800653724966915?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1574800653724966915%7Ctwgr%5E9a53c5f1b8fa9e440f2f5e6f9afc4e9f7fbf94af%7Ctwcon%5Es1_&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.frihetskamp.net%2Fnord-stream-sabotasjen-hvem-har-motivet%2F

Peinovich henviser også til en artikel med titlen »Who Will Rid Me of This Meddlesome Pipeline?«, udgivet af den kendte neokonservative journalist Jim Geraghty, som nærmest giver indtryk af at tage æren for at have inspireret angrebet på pipelinen.

Desuden rapporterede svenske Nya Dagbladet tidligere i september om et lækket dokument, der angiveligt stammer fra den indflydelsesrige amerikanske tænketank RAND Corporation. Dokumentet, som hovedsageligt fremmer bekymring over Europas voksende uafhængighed af USA i kølvandet på Brexit, beskriver Ukraine-konflikten som et potentielt værktøj til at splitte Europa og underminere den tyske økonomi:

– At stoppe russiske leverancer kan skabe en systemisk krise, der ville være ødelæggende for tysk økonomi og indirekte for hele EU, lyder det i dokumentet.

– Den eneste mulige måde at sikre, at Tyskland afviser russiske energiforsyninger, er at trække begge sider ind i den militære konflikt i Ukraine. Vores fortsatte handlinger i dette land vil uundgåeligt føre til et militært svar fra Rusland. Rusland vil åbenbart ikke tillade den massive ukrainske hærs pres på Donbass-republikkerne uden et militært svar. Det ville gøre det muligt at fremstille Rusland som den aggressive part og derefter anvende hele den allerede forberedte pakke af sanktioner.

Som hjørnesten i denne strategi peger dokumentet på europæiske miljøpartier, herunder den tyske miljøbevægelse:

– Forudsætningen for, at Tyskland falder i denne fælde, er grønne partiers og ideologiers ledende rolle i Europa. Den tyske miljøbevægelse er en stærkt dogmatisk, hvis ikke fanatisk, bevægelse, som gør det ret nemt at få dem til at ignorere økonomiske argumenter.

Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock og klimaministeren og vicekansleren Robert Habeck, begge medlemmer af det tyske miljøparti, fremhæves her.

– Personlige egenskaber og manglende faglighed gør det muligt at antage, at det er umuligt for dem at indrømme deres egne fejl i tide. Det vil således være nok til hurtigt at forme et mediebillede af Putins aggressive krig – og at gøre De Grønne til ivrige og hårde tilhængere af sanktioner – til et »krigsparti«. Dette vil gøre det muligt at pålægge sanktionerne uden hindringer.

Mange af vores læsere husker måske Annalena Baerbock som den tyske politiker, der for et par uger siden udtalte, at hun ville støtte Ukraine »uanset hvad mine tyske vælgere mener«, hvilket ser ud til at understøtte det synspunkt om hende, der præsenteres i dokumentet.

Endelig har dokumentet følgende at sige om konsekvenserne for den tyske økonomi:

– En reduktion af russisk energiforsyning – i bedste fald et totalt stop – vil føre til katastrofale konsekvenser for tysk industri. Behovet for at afsætte betydelige mængder russisk gas til at holde boliger og offentlige bygninger opvarmet om vinteren vil yderligere forværre manglen. Nedlukningen af industrien vil føre til mangel på komponenter og reservedele til produktionen, kollaps af logistikkæder og før eller siden en dominoeffekt.

Et sådant sammenbrud anses ifølge dokumentet som fordelagtigt for USA, da det antages, at dette vil føre til både kapitalflugt og hjerneflugt fra Europa til USA.

Og endelig har vi den amerikanske præsident Joe Bidens udtalelser vedrørende Nord Stream 2 under en pressekonference den 7. februar 2022.