Ni grunde til hvorfor vi må forlade EU

EU: Den Nordiske Modstandsbevægelse har oplistet ni grunde til at Danmark må forlade EU.

Det overnationale globalistiske projekt EU er en af de værste ting i moderne tid, som har ramt Norden og det nordiske folk. Der findes mange grunde til, hvorfor vi må kæmpe for en udtrædelse af EU så hurtigt som muligt. De ni vigtigste grunde er kort beskrevet nedenfor.

1. Vi værner om vort folk og vil derfor ikke have åbne grænser.

Arbejdskraftens fri bevægelighed indenfor EU kan direkte oversættes til åbne grænser mellem de europæiske lande, hvilket blandt andet resulterer i, at alle borgere i Europa kan flytte og bosætte sig som de vil mellem landene. I teorien kan flere millioner af mennesker af fremmed etnicitet altså flytte til Norden – en trussel mod vores biologiske overlevelse. Endnu værre vil det blive, når Tyrkiet i fremtiden tillades at blive en del af EU, og vores grænser kommer til at stå åbne for 80 millioner tyrkere.

De åbne grænser betyder også, at det bliver betydeligt lettere for ikke-europæere at komme til Danmark og Norden, da antallet af grænsekontroller vil være betydeligt færre. Det gør det også lettere at smugle for eksempel narkotika ind i vores lande.

2. Vi ønsker ikke, at det vi har opbygget skal ødelægges.

Et af EU’s åbne mål er at ensrette de europæiske lande og folk. Man skal fordele rigdom og ressourcer, ved at de velstående lande skal dele ud af, til de mindre ressourcestærke lande, hvad folket gennem generationer har arbejdet for. Alle europæiske folk vil i den sidste ende få det lige dårligt. Da de nordiske lande helt bestemt hører til de mere fremgangsrige lande i Europa betyder det for os nordboere en betydelig forringelse.

Ensretningen gælder dog ikke kun forbrugsressourcer og penge, men også etiske regler og kultur. Alt skal sænkes, så alle kan være lige lidt værd.

3. Vores love skal stiftes af os selv.

Gennem vores medlemskab af EU har vi opgivet retten til at stifte vores egne love på en række forskellige områder. Vi har eksempelvis ikke lov til at stifte love om handelspolitik og konkurrenceregler. Når det kommer til andre love og bestemmelser, kan vi kun selv bestemme i spørgsmål, som EU anser for at være ubetydelige og af mere lokal karakter. EU-lov går nemlig altid forud for national lovgivning.

EU’s magt øges desuden konstant gennem ændringer i EU-konventionen. Disse tilføjelser og omformuleringer, som alle EU-lande er forpligtet til at følge, giver EU større kontrol på bekostning af de tidligere suveræne nationer.

4. Vi vil stå selvstændige og frie.

Med en stærkt centraliseret landbrugspolitik er der ikke længere lige så mange forskellige fødevareprodukter i hvert land. Hvert land skal i stedet dyrke én eller få specifikke afgrøder, hvilket gør landene total afhængige af hinandens landbrugsproduktion og handelssamarbejde. Systemet minder om Sovjetunionens Kolchos-politik, hvilken bygger på, at ingen skal kunne  stå selvstændigt.

Desuden opbygges der et europæisk forsvar, som på lang sigt vil erstatte de nationale styrker. Det betyder, at et land der ønsker at befri sig fra EU og være selvstændig, eller ikke er tilstrækkelig loyal over for EU, heller ikke har noget forsvar mod den EU-underordnede hær. Så både hvad angår forsyning og forsvar, bliver vi på sigt helt afhængige af EU.

5. Nordens fremtid må ikke afgøres af globalister, storfinans og lobbyister.

Den ikke-folkevalgte EU-kommission er den institution, som stærkt påvirket af lobbyisterne for de store selskaber, udvikler nye love i EU. Det betyder, at kommissionen har langt større magt end de (ligeledes lobbyistpåvirkede) Europaparlamentarikere, som folket kan stemme på.

Ved de få lejligheder, hvor folket i et hvilket som helst land gennem folkeafstemning har haft mulighed for stemme imod nogle af EU’s tungere beslutninger – er de blevet tromlet ned – enten ved en annoncering af en ny afstemning eller ved at beslutningen alligevel er blevet listet ind ad bagdøren. EU bryder sig altså meget lidt om folks vilje.

6. De ledende politikere må være ansvarstagende og ukorrupte.

EU’s komplicerede og bureaukratiske beslutningstagningssystem betyder, at mange borgere ikke orker, eller overhovedet formår at sætte sig ind i beslutningsprocessen. Dette kombineret med et betydeligt højere antal beslutningstagere inden for EU-organisationen. Politikerne sidder desuden i Bruxelles – altså langt fra folket – hvilket gør det endnu lettere for dem at undgå at tage ansvar for deres beslutninger.

Af samme grund er det også lettere for disse at falde for fristelse og blive korrumperet. Denne risiko øges yderligere væsentligt ved at tillade tusindvis af lobbyister at bevæge sig frit i EU og have adgang til både parlamentarikere og kommissærer, som de desuden tillades at give dyre gaver, for at påvirke udfaldet af beslutninger til gavn for store de multinationale virksomheder.

7. Den personlige integritet og ytringsfriheden må forsvares.

EU’s nye love om ophavsret udgør en alvorlig trussel mod det frie internet. Lovene tvinger tjenesteudbydere på nettet til kraftigt at begrænse, hvad brugere må dele og distribuere. EU udøver også aktivt pres mod internetfirmaer for alvorligt at begrænse det, der kan siges på forskellige platforme.

Ud over aktivt at bekæmpe borgere dømmes selv hele stater, som er anderledestænkende. Staterne bekæmpes gennem høje bøder og handelsboykot eller rent militært, og individer som tænker anderledes holdes nede ved, at EU altid er i spidsen for hårdere holdningslove og foranstaltninger mod frie alternative medier.

8. Storfinansens forværrende vilkår for menneskers og dyrs rettigheder må stoppes.

De åbne grænser og ensretningspolitikken leder til hårde angreb på såvel arbejdstagere, dyr og miljø i de mere højtstående lande. Storvirksomheder kan dumpe lønninger, ved at konkurrencen om jobs øges, og dyrs rettigheder eller miljømæssige spørgsmål kan nedprioriteres, ved at konkurrencen om billige indkøb til eksempelvis skoler og aldershjem øges.

EU gør det også lettere for virksomheder at eksempelvis flytte deres produktion til et datterselskab i et land, hvor lønomkostningerne er lavere, eller hvor de samme etiske regler for husdyrhold ikke eksisterer. De eneste der drager fordel af det på lang sigt er storfinansen (og politikere bestukket af disse), som får lavere indkøbsomkostninger, mens de får lavere personaleomkostninger og således kan maksimere deres overskud.

9. Skattepengene skal anvendes konstruktivt og for folkets bedste.

Vores medlemskab i EU koster os mange, mange milliarder hvert år. Størstedelen af pengene går til ensretningsprojekter og landbrugsstøtte i andre lande, som ikke gavner os overhovedet, men også til administrative omkostninger og høje politikerlønninger. Næsten 30.000 kommissionærer, politikere og embedsmænd skal have lønninger i en sådan størrelse, som for mange af dem ville være helt utænkelige i deres hjemlande.

EU sløser også enorme summer af penge på, for eksempel at flytte hele parlamentet, herunder alle parlamentarikere og sekretærer, mellem Bruxelles og Strasbourg to gange om måneden. Ikke fordi det behøves eller opfylder nogen praktisk funktion, men som et symbol på den magt de har til at gøre præcis hvad de vil – hvor uansvarlig det end kan være. Vores skattepenge burde i stedet selvfølgelig gå til sundhed, skole og omsorg.

Et frit Norden

I stedet for EU er løsningen for os i den stadigt mere globaliserede verden, at slå os sammen med vore naboer og bygge et frit og forenet Norden.

Læs mere om Den Nordiske Modstandsbevægelses vision om en Nordisk union her.