Neville Chamberlain: Verdensjødedommen stod bag Anden Verdenskrig

DAGENS DATO 15. OKTOBER: På denne dag i 1951 rapporterede Life Magazine, at den tidligere britiske premierminister Neville Chamberlain gav USA og verdens jøder skylden for Englands krig mod Tyskland.

Neville Chamberlain (til venstre) sammen med Hitler under München-aftalen i 1938. Et år senere siges verdensjødedommen at have presset England til at erklære krig mod Tyskland.

Neville Chamberlain var den britiske premierminister, der underskrev München-aftalen med Hitler for at garantere fred med Tyskland, men som et år senere alligevel erklærede krig mod Tyskland – hvilket indledte Anden Verdenskrig. Ifølge Chamberlain var det verdens jøder og Roosevelt-administrationen, der drev England ind i krigen.

Sådan skrev det amerikanske magasin Life Magazine den 15. oktober 1951 i en artikel om den amerikanske chef for flåden (1944-1947) og forsvarsminister (1947-1949) James Forrestal. Artiklen udgjorde en boganmeldelse af Forrestals dagbøger, som var blevet udgivet efter hans død i oktober 1951. På dette tidspunkt var både Chamberlain og Forrestal døde (henholdsvis 1940 og 1949).

Forrestals død (et fald fra et vindue) er en interessant sag i sig selv, da meget tyder på, at det var et attentat. Forrestal blev af jøderne betragtet som antizionistisk og »antisemitisk«, da han åbent modsatte sig FN’s to-statsløsning for Palæstina fra 1947, en løsning som blev hilst velkommen af ​​jøderne, da den repræsenterede et skridt nærmere dannelsen af den jødiske stat Israel. Forrestal udtalte også, at »ingen gruppe i dette land [USA] skulle have lov til at påvirke vores politik til det punkt, at den bringer den nationale sikkerhed i fare«, henvendt til den jødiske lobby. Fra år 1947 blev Forrestal i USA skygget af zionistiske agenter, og to år senere var Forrestal død under mystiske omstændigheder.

I Forrestals dagbøger fremgår oplysninger om, at Neville Chamberlain gav den jødiske magtbevægelse skylden for Anden Verdenskrig. Oplysningerne kommer fra en diskussion, da Forrestal spillede golf med Joe Kennedy [amerikansk ambassadør i Storbritannien, far til den senere præsident John F. Kennedy].
Life Magazine skriver i sin anmeldelse:

Jeg spurgte ham [Kennedy] om hans samtale i 1938 med Roosevelt og Neville Chamberlain.

Han sagde, at Chamberlains holdning i 1938 var, at England ikke havde noget at kæmpe med, og at landet ikke ville risikere krig med Hitler.

Kennedys opfattelse var, at Tyskland ville have bekæmpet Rusland uden nogen efterfølgende konflikt med England, hvis det ikke havde været for Bullitt [William C. Bullitt, daværende ambassadør i Frankrig] som opfordrede Roosevelt i sommeren 1939 til, at tyskerne måtte konfronteres i forhold til Polen; hverken franskmændene eller englænderne ville have gjort Polen til en årsag til krig, hvis det ikke havde været for Washingtons konstante nålestik.

Bullitt, sagde han [Forrestal], blev ved med at fortælle Roosevelt, at tyskerne ikke ville kæmpe, Kennedy, at de ville, og at de ville overtage hele Europa. Chamberlain, sagde han, fandt ud af, at Amerika og verdensjødedommen havde tvunget England ind i krigen.

Life Magazines artikel. Klik for at forstørre.

At Chamberlain døde allerede i 1940 gør det desværre umuligt at bekræfte ægtheden af ​​Forrestals og Kennedys påstande om, at Chamberlain mente, at Amerika og verdens jøder tvang England i krig med Tyskland, og dermed startede Anden Verdenskrig. Chamberlain var dog i øvrigt ikke en tilhænger jøderne. I et brev til sin søster i juli 1939 skrev den britiske premierminister: »Der er ingen tvivl om, at jøderne ikke er elskelige mennesker. Selv bryder jeg mig ikke om dem, men det er ikke nok til at forklare pogromen«.

I denne sammenhæng bør det også påpeges, at Amerika på tidspunktet for Anden Verdenskrig var styret af Roosevelt-administrationen, hvor præsidenten havde en række meget indflydelsesrige rådgivere fra den jødiske magtbevægelse, hvilket fik den berygtede pilot og fredskæmper Charles Lindbergh til i sin berømte tale i Des Moines åbent at tale om jødisk involvering i Amerikas indtræden i Anden Verdenskrig.

I bogen My Life – USA, Europe, Israel (1981) skriver Nahum Goldmann, en af ​​de jødiske magtledere, der havde adgang til præsidenten, om, hvordan Roosevelt selv indså og jokede med, hvordan han tog imod ordrer fra denne jødiske magtbevægelse:

…Umiddelbart efter dette standsede præsidentens bil foran verandaen, og før vi nåede at udveksle hilsner, bemærkede Roosevelt: »Hvor interessant! Sam Rosenman, Stephen Wise og Nahum Goldman sidder der og diskuterer, hvilken ordre de skal give USA’s præsident. Forestil dig, hvor mange penge nazisterne ville betale for at få et billede af denne scene«.