Netflix trækker i land efter at have tagget serie om homoseksuel seriemorder »LGBT«

KULTUR: Netflixs nye serie om den homoseksuelle seriemorder Jefferey Dahmer blev tagget som »LGBT«. Men efter massiv kritik fra homolobbyen, trækker streaminggiganten nu i land.

Forgrund: Jeffrey Dahmers anholdelsesfoto. Baggrund: Netflix. Foto: Milwaukee Police Department / quotecatalog.com (CC BY 2.0)

I Netflix’ nye serie »Monster: The Jeffrey Dahmer story«  kan du følge historien om den homoseksuelle seriemorder Jeffery Dahmer, der myrdede 17 drenge og mænd mellem 1978 og 1991. Hans brutale drabstogt var seksuelt motiveret og involverede til tider både kannibalisme og nekrofili.

At Netflix taggede serien om den seksuelt afvigende Dahmer med »LGBT«, faldt dog ikke i god jord hos homolobbyen, som kun ønsker, at tagget skal bruges til serier, hvor seksuelle afvigelser fremhæves som noget positivt.

På Twitter angreb et stort antal brugere angiveligt Netflix og skrev blandt andet, at de ikke »anerkender«, historien om Dahmer som en LGBT-historie.

»At Jeffrey Dahmer fik LGBT-tagget på Netflix er en hadforbrydelse« skriver for eksempel en bruger citeret af Daily Mail. En anden siger, at »det er ikke den repræsentation, vi ønsker«.

Nogle er dog mere positive og mener, at serien er en »vigtig del af LGBTQ-historien«, fordi Dahmers ofre ofte var homoseksuelle. En bruger mener, at serien er et bevis på, hvor meget Dahmer »slap af sted med«, på trods af at den homoseksuelle seriemorder blev idømt seksten livstidsdomme for sine forbrydelser og døde i fængslet efter at have fået brutalt tæsk af en medfange.

Netflix skulle ikke have reageret på kritikken, men blot fjernet LGBT-tagget fra serien.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //