«Nazi»-anklaget politiker med fremgang i delstatsvalg i Tyskland
TYSKLAND: En repræsentant for den mere radikale gren af AfD er gået stærkt frem i delstaten Thüringen.
Det indvandrerkritiske Alternativ for Tyskland (AfD) fik godt 23 procent af stemmerne i delstatsvalget i Thüringen, hvilket er mere end en fordobling af resultatet fra 2014, da partiet fik 10,6 procent af stemmerne. Flest stemmer – 31 procent – fik dog venstrepartiet Die Linke.
Kristendemokratiske CDU og socialdemokratiske SPD fik tilsammen blot omkring 30 procent af stemmerne – tal som bare for 20 år siden lå på omkring 70 procent.
Det mere udtalte nationalistiske NPD gik tilbage fra 3,6 til 0,5 procent.
AfD i Thüring ledes af Björn Höcke, som i valgkampen blev kaldt «nazist» af SDC-toppen Mike Mohring. Höcke kritiserede blandt andet «holocaust»-monumentet i Berlin centrum for to år siden og kaldte det et «monument af skam». Han brød sig heller ikke om, at tyskere i dag har mentaliteten af et «fuldstændig besejret folk».
Björn Höcke skal også være grunden til, at Tysklands sikkerhedstjeneste BFV satte dele af AfD under overvågning på grund af koblinger til ekstremisme. Han regnes for at være en drivende kraft i radikaliseringen af partiet, samtidig med at han bryder mod Tysklands konstitutionelle pligt at «beskytte menneskers lige værd og det liberale demokratis principper».
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.