Nationalsocialist vandt unik K.O.T.S.-kamp
KAMPSPORT: På trods af at være 24 kilo lettere end sin modstander, lykkedes det Tomasz fra Pride France at vinde mod amerikanske Eric Olsen i en K.O.T.S.-kamp i lørdags.
Tomasz er grundlæggeren af Pride France, et mærke, der sælger tøj og kampsportsudstyr med nationalsocialistiske budskaber. Udover at deltage i kampsportskonkurrencer arrangeret af nationalister, er Tomasz også i de senere år begyndt at konkurrere i King of the Streets (K.O.T.S.), en undergrundsorganisation, der arrangerer »ulovlige« kampsportskonkurrencer, der som udgangspunkt ikke har nogen regler.
Tomasz har kæmpet tre kampe for K.O.T.S. hvor han har vundet to og tabt en. I går vandt han sin tredje kamp mod den amerikanske »antiracist« Eric »BloodAxe« Olsen, der indtil videre har tabt to kampe og vundet en.
Olsen er 39 år og beskriver sig selv som en asocial bølle, der godt kan lide at slås. Han er en af de ældre – og tungere – atleter, der har deltaget i K.O.T.S. Kampen, han vandt, blev en del kritiseret, da den yngre polak, han mødte, teknisk dominerede kampen, mens de stod, men senere tabte, da kampen gik over til brydning, og Olsen straks begyndte at stikke fingrene i modstanderens øjne.
At stikke modstanderen i øjet er blevet en almindelig og kontroversiel måde at vinde kampe i K.O.T.S., og fans er delt i to lejre mht. dette. På den ene side mener nogle, at »ingen regler betyder ingen regler«, og at det er rigtigt at angribe modstanderens øjne, på den anden side synes mange, at det er usportsligt, farligt og teknisk set uimponerende at vinde ved at stikke fingrene ind i modstanderens øjne.
Kampen mellem Tomasz og Olsen involverede også øjestik. Efter en stående kamp i et stykke tid, hvor Tomasz landede nogle spark, lykkedes det Olsen at få fat i Tomasz’ ben og bringe kampen til jorden. Med det samme efter skiftet til grappling i stedet for boksning og spark, begyndte begge atleter at søge deres modstanders øjne, og der opstod en del forvirring, da en af dommerne stoppede kampen, da begge samtidig stak hinanden i øjnene og skreg af smerte. Kampen var dog ikke slut og fortsatte med begge stående. Da Olsen så gik ind til en takedown, greb Tomasz hans nakke i en guillotinelås og tvang Olsen til at give op, da de landede på jorden.
Kampen mellem Tomasz og Olsen var unik, da Tomasz stod fast på trods af, at hans modstander på 106 kg vejer hele 24 kg mere, end han gør. Kampen var også historisk ifølge K.O.T.S. da Tomasz er den første atlet, der konkurrerer i tre forskellige vægtklasser hos dem.
Kampen offentliggøres formentlig efterfølgende på K.O.T.S. Youtube-kanal, men et kort videoklip af live-udsendelsen kan findes på Telegram.
I sidste måned blev der frigivet en video, der viser Tomasz’ næstsidste kamp, som var mod en tyrkisk kæmper:
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.