Nationalsocialismen i vor tid

NATIONALSOCIALISME: Klas Lund, skriver i denne artikel at nationalsocialismen må tilpasse sig de nuværende forhold, men ikke miste sin essens.

Adolf Hitler var efter min mening en af det forrige årtusindendes største personligheder. Men akkurat på grund af dette, og den ekstreme konflikt som blev udkæmpet, har man siden haft vanskeligt ved at bedømme ham korrekt. Alt for mange følelser, propaganda og politiske interesser står i vejen. Men det er ikke bare omverden som har problemer med Hitler og den idé han stod for, det har vi også.

Vi som anerkender ham som en af de største reformatorer, bør ikke lade os lokke ind i en slags kultisk eller religiøs dyrkelse af ham. Et sådan irrationelt indslag kommer ikke til at hjælpe os i kampen. Hitler var et menneske som alle andre, med stærke og svage sider. En mand som levede i en vanskelig tid og som ikke kun tog de rigtige beslutninger altid, men også indmellem dårlige. Men netop derfor kan man også beundre ham mere end hvis han var en slags halvgud.

Vi må se nøgternt på situationen og verden omkring os. Irrationelle indslag kan blive en hindring. Vi må også se selvkritisk på os selv og forstå at den kamp vi fører ikke kan tillade at forvandle sig til en sekt eller en form for ortodoks trosretning på grund af den stærke inspiration fra Det tredje rige. Sådanne tendenser i vor organisation må bekæmpes eftersom de ikke er konstruktive.

Derimod bør vi have det som en vigtig opgave at rehabilitere Adolf Hitler og få ham til at indtage sin retmæssige plads i historien. Det er desuden en absolut nødvendighed for vor sags renæssance og nedkæmpelsen af vore fjender.

At få ham til at indtage sin retmæssige plads i historien er en del af den politiske kamp, men det er ikke ensbetydende med at vi som politisk bevægelse skal hylde ham, eller løfte ham frem i var daglige kamp. Vi må lære os at adskille dette.

Vi må også erkende at Hitler kunne tage fejl og at vi som lever og kæmper 70 år efter hans død ikke behøver at forsvare hver eneste handling han eller hans regering begik. Vi er heller Ikke på nogen måde bundet til NSDAPs partiprogram eller Det tredje rigets politik. Ved at se de fejl som Det tredje riget begik kan vi også undgå at gentage dem.

Vi må forstå at det politiske landkort har ændret sig dramatisk siden den anden verdenskrig. Rusland er ikke længere kommunistisk, Tyskland ikke nationalsocialistisk og så videre. Gamle venner og alliancer findes ikke mere og i dag kan gamle venner være fjender og vice versa. Vi kan ikke bruge et forældet landkort og dets forhold som vejviser. Gør vi det kommer vi til at gå i den forkerte retning. Historisk kundskab er noget som skal give os muligheden for at forstå samtiden og fremtiden, ikke forblinde os.

Vi nationalsocialister bør for eksempel ikke lægge for stor vægt på staters kunstige grænser. Vi er ikke hverken kultur- eller etnonationalister, selv om nationalsocialismen har udviklet sig ud fra nationalistiske ideologiske strømninger. Vor loyalitet er på det nuværende tidspunkt ikke bundet til nogen specifik stat, tværtimod. Grænser er blevet slettet og kommer til at fortsætte med at blive slettet i fremtiden. Den geopolitiske situation, og dermed nødvendige strategier, befinder sig i stadig forandring.

Hvis nationalsocialismen skal overleve og blive konkurrencedygtig, nu og i fremtiden, så må den tilpasse sig de nuværende forhold og håndtere samtidens og fremtidens store spørgsmål. Dette uden at miste sin essens. Det er naturligvis en vanskelig balancegang. Ikke desto mindre er det nødvendig. Det havde været meget lettere at lægge nationalsocialismen fra sig og kalde sig noget andet; noget som i praksis antagelig skulle lede til «liberalisering» eller at man accepterer en ideologisk stagnering som garanteret leder til marginalisering.

Valget for os er altså ikke at vælge mellem «liberalisme» og «konservatisme» med hensyn til nationalsocialismen. Vort mål må være ideologisk udvikling. I stedet for at tage et skridt tilbage i historien og vælge et ideologisk svagere begreb som nationalisme, må vi arbejde på at styrke nationalsocialismen som en klar og tydelig ideologi for vor tid: at få den til at passe vore behov her og nu, akkurat som en levende organisme udvikles evolutionært, eller en teknologi udvikles for at møde nye udfordringer.

Vi må kunne opnå en forandring uden at det leder til at man tager afstand, fornægter eller ophører med at være essentielle nationalsocialister. Vort mål er ikke at sminke nationalsocialismen om til noget andet, eller at bytte den ud med en svagere erstatnings-ideologi. Vort mål er at udvikle den ultimative nationalsocialismen for vor tid. Dette er en af vore vigtigste opgaver på nuværende tidspunkt. Hvordan vi lykkes, afventer vi at se. Men om det nogensinde kan lykkes, uden at liberaliseres, det bestemmer vi.