Nationalsocialismen – Kampen for en større sag

Nordfront.dk udgiver en ældre artikel af Sebastian Elofsson, der omhandler, hvordan den nationalsocialistiske kamp, er en kamp for højere værdier.

Dybest set ved vi alle, at der er noget der ikke er rigtigt i samfundet, og at der “mangler noget”. Nogle kan opfatte det som en mærkelig følelse af tomhed og kulde. En følelse vi gerne vil kurere. Men hvordan gør man det, og hvorfor har vi denne følelse? Vores indre stemme fortæller os, at alt skulle have været anderledes, at vi skulle handle anderledes.

Vi lever i en verden præget af materialistisk tænkning, et samfund præget af overdreven forbrugsjagt. En verden og et samfund, hvor penge, magt og egoisme hersker. Jagten efter penge, meningsløs sex og underholdning er endda gået så langt, at det i dag er det eneste, vi er interesseret i. Vi bruger flere ressourcer, end vi i virkeligheden har brug for, da kortsigtet grådighed styrer vores handlinger.

Individets materielle behov er i fokus, mens alt andet anses for ubetydeligt. Af den grund er “økonomisk vækst” det man konstant stræber efter i det moderne samfund. En persons glæde og lykke er bestemt af hans brug af luksusartikler. Dette fører til en stigende jagt efter at forbruge endnu mere. Et umætteligt behov for “lykke”. Men midt i alt dette glemmer man en vigtig ting, og det er, at denne form for lykke altid er midlertidig og aldrig fører til permanent glæde og lykke. Det er ikke så underligt, at flere og flere mennesker bliver deprimeret nu end før, da de søger det uforgængelige i det forgængelige. Det er en destruktiv adfærd og tankegang, der gennemsyrer hele samfundet, en ond cirkel som må brydes.

Materialisme gør mennesker magtsyge og egoistiske. Vi bryder os kun om os selv. Manglen på spiritualitet er total. Dagens samfund og de mennesker, der lever i det, kan sammenlignes med en grå formløs masse uden betydning, som levende døde, ganske enkelt. Den livskraft, der engang fik os til at skabe vidunderlige og storslåede civilisationer, synes at være forsvundet. I dag er det blevet erstattet af materialismens grådige sult. Som en konsekvens heraf følger en stor oase af beton, asfalt og varehuse. Vort folk er blevet ramt og plages af en åndelig pest. Denne pest består blandt andet af materialismen, et syn på livet som noget meningsløst.

Mennesket er et åndeligt væsen, og når det lever i en materialistisk verden, mistrives det simpelthen. Det bliver som et lærred uden farve, en tom skal, da man dyrker nuet frem for evigheden.

Et tydeligt eksempel på, at materialismen har haft et dødelig greb om vores folk er, at valget af karriere (eller berømmelse) prioriteres over det at skabe en familie. Hvordan kan man frivilligt vælge dette? At bryde en tusind år gammel evolutionær proces, bare for at tjene flere penge og købe flere ting, du ikke behøver. Al slid og modgang vore forfædre gik igennem for vores skyld, takker vi for, ved at gøre deres indsats betydningsløs. At ofre sig for sit eget folk er en helt anden sag, da det i visse situationer kan være nødvendigt hvis for eksempel folkets overlevelse står på spil.

Hvor er de værdier og stærke idealer, der en gang udmærkede os, forsvundet hen? Den urokkelige tro på noget større end individet, den overbevisning, der får os til at tage de hårdeste udfordringer. Et liv med mening. Vi var engang stolte, selvsikre, stærke og modige. Mennesket er i dag overfladisk og lever adskilt fra naturen. Det tror ikke længere på noget og har ikke evnen til at føle. Det har afvist selve livet og begærer kun døde ting. Men frem for alt er det rodløst, værner ikke om sin egen race, afviser sin egen kultur og identitet.

Meningsfulde idealer som ære, loyalitet, offervilje, ansvar, mod, fanatisme, disciplin og visdom var engang højt agtede egenskaber, som folk stræbte efter at besidde. I dag er disse idealer blevet sat til side og erstattet af egoisme og grådighed. Alt det smukke og sunde er blevet forvrænget til noget hæsligt og usundt. Samfundets dekadence kender ingen grænser, og for at tage nogle eksempler på dette åndelige forfald, kan man se på hvordan den naturlige balance er blevet ødelagt med hensyn til familien, folket og livet i almindelighed. Seksuelle perversioner, overforbrug, underholdning og rusmidler, alt hvad der karakteriserer et moderne materialistiske samfund, dræner os for livskraft. Penge, sex og narkotika, er det virkelig hvad livet har at byde på? Findes der ingen dybere mening med livet?

Takket være materialismen, er folkets eksistens truet. Det er dog ikke mærkeligt, at det er blevet sådan, hvis du tænker efter. Individet og folket er afhængige af hinanden. Hvis individet sætter sine egoistiske behov foran højere idealer, som folkets behov, vil resultatet være en opløsning af både race, kultur og nation. Individets fejltrin bliver således folkets. Åndens død bliver folkets død.

Åndens fornyelse
De syge ideer og værdier, der florerer i det moderne samfund, skal erstattes med noget sundt. Den åndelige pest, som vi kalder for egocentrisk materialisme, skal bekæmpes, hvis folket skal overleve. Folkeånden må på ny vækkes til live fra sin dybe dvale. Kuren mod den åndelige pest? Nationalsocialismen! Som menneske er man afhængig af både det materielle og det åndelige. Mennesket skal have mad, vand, tøj og tag over hovedet for at overleve og føle sig godt tilpas. Men det har også brug for en drivkraft, som inspirerer og gør at det holder ud i alle situationer. De højere idealer, som jeg nævnte tidligere og kampen for folket er nogle af de ting, der udgør denne drivkraft.

Nationalsocialismen forkaster de lavere idealer, som karakteriserer et materialistisk samfund og fremelsker de højere idealer, som er værd at stræbe efter.

Vi må igen, ligesom vores forfædre, være stærke, stolte, selvsikre og modige. Ære, trofasthed, ofre, ansvar, disciplin, mod, fanatisme og visdom må igen være de urokkelige idealer, der udgør fundamentet for det nordiske folk. Et meningsfuldt liv, er det man stræber efter. Et liv i kamp for familie, folk og fædreland. Et samfund, hvor folket vil udrette noget meningsfuldt og noget som er værd at mindes. Et samfund, der er fri for dekadent materialisme.

Livet er for kort og for dyrbart til at sløse bort. Problemet handler ikke om eller for den sags skyld, hvornår man skal dø, for en ting er sikkert, før eller siden dør vi alle. Det vigtige er, hvordan man vælger at leve livet og hvordan man vælger at dø. Materiel velstand i form af penge, underholdning og bekvemmeligheder er midlertidige ting, men dine handlinger er permanente. Følgende citat er taget fra Den Poetiske Edda, vers 77:

Fe dør,
frender dør,
en selv dør på samme vis;
men ordets glans
skal aldri dø
i ærefullt ettermæle

Vi har et mål – vort folk – og individerne som udgør folket, har et mål og en betydning. Det er vores ansvar at videreføre vore forfædres arv til vores efterkommere, og selvopofrelse er den eneste vej.

Blodet er helligt
Den mest grundlæggende ting, vi har glemt, er blodets betydning. Blodet, der forener os med vores familie, vores folk og jorden, som vi lever på og af. Frem for alt binder blodet os sammen med vore forfædre. De som vi skylder at være evigt taknemmelige, for uden dem var vi intet. Uden deres evige slid og ofre, gennem blod sved og tårer, havde vi, deres efterkommere, ikke eksisteret. Af denne årsag skylder vi, som vores forfædre, at ofre os selv for vort folk, for vore forfædre og efterkommere. Med vores arv, skaber vi fremtiden.

Vi er bevidste om det ansvar, vi har med at videreføre vores arv, fra den og kun den strømmer fremtidens styrke. Vi er derfor ydmyge over for vores egne bedrifter, fordi de er kommet fra den arv, vi er blevet skænket af vores forfædre, uden nogen indsats fra vores side, men vi er også stolte over, at vores eget liv er med i generationernes kæde. Vi er en bro fra fortidens storhed, til fremtiden.

– Walter Gross, leder af NSDAP’s racemyndighed

Som bærer af den nationalsocialistiske idé, har jeg endelig vundet den indre åndelige fred, som materialismen berøvede mig. For mig er penge og simpel underholdning ikke nok. Jeg har lyttet til mine forfædre og vælger med stolthed og glæde at opfylde den hellige pligt, det er at kæmpe og dø for mit folk.

Den røst du hører i dig, er dine forfædres. Hør på, hvordan de hvisker til dig. Hvordan de maner dig til kamp. At kæmpe for det som er godt og kæmpe mod det som er ondt. Lad deres hellige vrede fylde dig og lad deres visdom lede dig. Hør hvordan forfædrenes stemme maner dig til at kæmpe for blod og jord! Nordiske mand og kvinde, det er din pligt!

For hvad er mere meningsfuldt, end at kæmpe for sit folk, sit eget kød og blod? Og hvad kan skænke dig mere glæde og lykke end visheden om, at det du gør er meningsfuldt?

I dag skal vi atter hejse livets fane mod dødens doktrin og tjene fremtiden med den trofaste bekræftelse: Det blod, vi har modtaget fra Gud, er helligt!
Walter Gross

/ Sebastian Elofsson