Nationalsocialisme og religion

IDEOLOGI: Jimmy Tunlind skriver i denne artikel om forholdet mellem nationalsocialisme og religion.

Hvad man normalt beskriver som den vigtigste faktor, der adskiller mennesket fra andre levende væsener på jorden, er den højt udviklede evne til abstrakt tænkning. Dette inkluderer for eksempel, evnen til at tænke på hvad fremtiden bringer – hvordan verden ser ud om en måned, om ti år, hvad der sker efter døden – og muligheden for at filosofere over meningen med livet – hvor kommer vi fra, er der højere kræfter, hvordan finder du lykke, er der sorte huller eller antistof, og så videre. Vi er ikke i stand til at sige med sikkerhed, at ingen andre levende væsener tænker disse tanker, men det virker usandsynligt, at for eksempel pingviner tænker på etik og moral, eller at heste er bekymrede for, hvad der sker i en anden del af verden, simpelthen fordi dette ikke har nogen naturlig funktion for deres eksistens.

Menneskelig abstrakt tænkning kan opdeles i to hovedområder:

1) Konkrete og praktiske spørgsmål, såsom hvordan samfundet skal organiseres, leveregler, juridiske normer, uddannelse, økonomi osv. Når man danner større systemer bestående af disse eksistensaspekter, kaldes de normalt ideologier.

2) Abstrakte og ubeviselige spørgsmål – om der er højere kræfter, meningen med livet, hvad der sker, når du dør, hvordan man opnår lykke osv. Hvis man sammenfatter disse typer tanker i større systemer, kalder man dem for religioner, selvom nogle religioner foretrækker ikke at blive kaldt det.

Hvis man tager et hurtigt overblik over disse to hovedområder, vil man opdage, at spørgsmålene i kategori 1 oftest omhandler kollektive sager, som vi alle skal være enige om, og besluttes inden for gruppen, mens spørgsmålene i kategori 2 vedrører mere personlige og private spørgsmål. Denne forskel er vigtig at forstå.

I den menneskelige verden gennem tiderne er der udviklet og afprøvet en bred vifte af ideologier om, hvordan samfundet skal fungere. Dette opfylder et grundlæggende praktisk behov, da alle samfund kræver regler for, hvordan vi skal samarbejde. Der er også tænkt utallige tanker om religiøse spørgsmål, hvoraf nogle er sammenfattet i større systemer, og bliver til religioner eller trosbekendelser. Disse opfylder til gengæld et grundlæggende psykologisk eller mentalt behov for, at individuelle mennesker kan håndtere livets prøvelser og finde lykke og mening. Et problem har imidlertid været, at ideologier og religioner ofte har kollideret med hinanden og skabt spændinger, usikkerhed og endda krig.

Det, der er interessant og unikt ved nationalsocialismen, er, at den forener ideologi og religion i det, vi normalt kalder et verdensanskuelse. Dette er ikke kun praktisk, men skaber også muligheden for følelsen af et nationalt sammenhold hos folket. Dette betyder, at der ikke behøves at blive brugt energi på meningsløse postulater om abstrakte ting, som vi endnu ikke kan bevise, og at den kombinerede kraft i stedet kan bruges til at opbygge og udvikle vor egen race og vort eget hjem.

En konklusion heraf er, at idealet ville være, at alle lande i verden skulle være nationalsocialistiske, for da ville alle arbejde aktivt på at udvikle deres egen race, og forbedre deres eget samfund i henhold til deres egne unikke forhold. Årsagen til krig mellem lande ville derefter forsvinde.

Jeg vil ikke beskrive den nationalsocialistiske platform her, da den er rigt beskrevet i andre fora, for eksempel i Det Nordiske Modstandsbevægelses manifest ”Vores Vej”. Dog fortjener nogle af de religiøse eller åndelige tanker at blive behandlet. Nationalsocialisme har en form for biologisk verdensanskuelse som basis. Det betyder blandt andet, at den betragter naturen som perfekt med sine økosystemer og dens regelmæssige naturlige selektion, arv og miljømæssige faktorer. Mennesker skal som en del af naturen underkaste sig disse og opbygge deres race og samfund med naturen som rollemodel. At gøre det modsatte, som de fleste ideologier og religioner i verden er rettet mod, er at gå imod det naturlige, og det fører altid til degeneration og endeligt til ødelæggelse.

At forstå den biologiske verdensanskuelse betyder også, at der er en højere mening med menneskelivet. Meningen kunne groft sagt sammenfattes til at have afkom og videreføre sin race, give sine børn den bedste uddannelse og betingelser, skabe sikkerhed og lykke for sin partner og sine venner, bidrage til fællesskabet med sine evner og idéer, hjælpe dem der har det vanskeligt og lider, at sørge for sine kære, når de bliver gamle eller syge, at skabe eller nyde kunst, musik, litteratur, teater og mere, der hjælper os med at forstå andre mennesker og opbygge empati.

Da nationalsocialisme som verdensanskuelse opfylder menneskets åndelige behov, er der i praksis ikke behov for andre religioner. Især i betragtning af at mange tanker og traditioner inden for de store trossystemer direkte modsiger nationalsocialismens mål og grundtanker. At tilhøre et religiøst samfund, som detaljeret dikterer, hvordan individet skal tænke og leve, ville ikke være foreneligt med nationalsocialismen. På den anden side er de fleste spirituelle tanker om tilværelsen personlige, der grundlæggende er op til hver enkelt, da de under alle omstændigheder ikke er i stand til at bevise eller modbevise for eksempel spørgsmålet om Guds eller guders eksistens.

Den Nordiske Modstandsbevægelse har religionsfrihed for sine medlemmer. Men det er op til alle, der er en nationalsocialist, at reflektere over, hvilken fantastisk frihed den biologiske verdensanskuelse har til modsætning af religiøse dogmer og ritualer, og om, hvordan vi bedst kan bidrage til sejr over den zionistiske verdensorden – er det gennem aktivt samarbejde med bevægelser og overbevisninger, der hader og bekæmper os, eller er det gennem total dedikation til målene og idéerne i nationalsocialismen?

/Jimmy Thunlind