Nationalsocialisme som anti-ekstremisme

VERDENSANSKUELSE: I denne artikel rejser Johan Persson spørgsmålet om, hvorvidt det virkelig er nationalsocialismen, der er ekstrem fra et historisk perspektiv. Hvordan var de andre moderne ideologers fortalere blevet taget imod, hvis de blev sendt tilbage i tiden til en anden æra end nutiden?

Jeg vil tro, at mange mennesker har tænkt over, hvad nordboere fra fortiden ville tænke om vores samfund i dag, hvis de havde været i stand til at rejse frem i tiden. Et mindst lige så interessant tankeeksperiment er, hvordan nutidens nordboer ville blive opfattet, hvis vi rejste tilbage i tiden. Hvordan ville en skrigende feminist blive taget imod i det antikke Hellas? Hvordan havde en mand, der drikker café latte med benene over kors, som meget pertentligt undgår at få drikken i sit sarte skæg, passe ind i senantikkens Rom? Hvordan ville du selv være blevet opfattet af mandfolkene, hvis en tidsmaskine transporterede dig tilbage til et tidspunkt i vikingetiden? Ville folk se på dig som et udueligt fjols, hvis du pludselig dukkede op blandt bønderne i det 19. århundrede? Kunne du være blevet en af ​​dem?

For at få en idé om, hvad folk i fortiden ville have tænkt om os, kan vi tænke på, hvordan vi selv opfattes, når vi rejser til andre dele af verden. Det er i møde med andre, at vi tydeligt ser hvad der kendetegner os. Men man opdager også, hvad vi har til fælles med andre mennesker, og indser, at det i høj grad kan koges ned til traditionelle værdier: familie, slægt, folk, jord (for dem, der ikke har flyttet til byer), solide kønsroller og respekt for forfædrene , er nogle af de værdier, der spænder over tid og rum. Holder man sig inden for Europas grænser, kan man finde endnu flere fællestræk: gavmildhed mod besøgende gæster, hjælpsomhed og stor interesse for den andens kultur, omtanke og venlighed mod dyr og en kærlig opdragelse af vores børn.

Hvad der derimod glimrer med sit fravær, når man foretager en lignende sammenligning, er manglen på de værdier, der kaldes “menneskelige”, men som ironisk nok er opstået i Europa i de seneste århundreder, og som virkelig har taget fart i vores Europæiske samfund i de seneste årtier. Det som i dag siges at for at være «vores» værdier: feminisme, fjendtlighed mod vort eget folk, værdsættelse af fremmede folkefærd frem for ens egne, bevidst provokativ (homo)seksualitet, respektløs opførsel mod ældre, opmuntring til oprørskhed mod forældre, latterliggørelse af åndelige værdier , «tolerance og lighed», for ikke at glemme foragten af naturens hierarki.

Ingen af disse er naturlige værdier. Der er værdier bundet til vores sted og vores korte tid på jorden. De må tvinges frem, og netop af denne grund er disse værdier unaturlige, rent ud sagt; naturfjendtlige! De er ikke mere anvendelige til at beskrive fænomenet «mennesket», end hvad de menneskeofrende aztekiske ritualer var. At disse såkaldte menneskelige værdier er morbide synes at være mest tydelige ved at tage et enkelt kig på dem, der promoverer dem mest ivrigt.

Hvem af de tre nedenfor ville blive bedst modtaget i alle europæiske samfund, gennem alle tider, undtagen denne?

Er det feministen?

Antiracisten?

Eller nationalsocialisten Adolf Hitler?

Nationalsocialismen Version 1.0 blev først til omkring århundredeskiftet, da det først var efter industrialisering, fraflytning fra landsbyen, demokrati, korrupte politikere, liberalisme, jødisk etablissement, og senere den Første Verdenskrig, hvilken kulminerede forfaldet, at nøden spredtes blandt folket. Nød, som ikke kom fra kulde og sult, men fra den politiske magt og impulserne i tiden. Europæeren havde besejret sult, men homo homini lupus, ‘mennesket er som en ulv mod et andet menneske’; og har vi i dag udryddet faren for sult, forbliver faren for krig, og nye trusler er opstået med fremkomsten af ​​massemedier, og i kølvandet på masseindvandring.

Så hvordan skal vi imødegå de trusler, som vort folk står over for? Ved at stræbe efter de evige værdier, de må  per definition have den største livskraft. De idéer, fænomener og overbevisninger, som har overlevet årtusinder i Europa, de traditioner som begunstiger familie og folk, antyder også, hvilket samfundssystem der er overlevelsesdygtigt.

Ser man i stedet på vort folks bagtalere, ser man hurtigt, at deres idéer mangler den forudsætning. Feminister tror, at mænd undertrykker kvinder, fordi deres ideologiske skyklapper forhindrer dem i at se de biologiske forskelle mellem kønnene. Men hvis disse feminister ikke dør som følge af deres lave fødselsrater, bliver de nødt til at skifte mening, når mænd, vi eller en anden gruppe, tager deres statsstøtte fra dem, hvilket gør deres livsstil umulig. Socialister med en egalitær ideologi, der forbyder dem at se raceforskelle, vil blive begravet under en tung bølge af realistiske mænd, der ikke deler deres marxistiske natur. Konservative, der tror, ​​at de kan assimilere horder af fremmede mennesker, som sætter deres lid til de prestigetunge universiteters forklaring af, hvordan storfinansen virker, eller som benægter betydningen af ​​det jødiske spørgsmål, vil se deres børn blive offer for multikulturalismen, og få deres jammer dæmpet med ordet «racist» fra jødisk kontrollerede medier. Den samme skæbne venter øvrige ideologier, der tillader deres teorier at triumfere over virkeligheden.

At følge en ideologi baseret på teorier i stedet for empirisme er som at balancere langs en klippekant i nattens mørke. Mange siger, at kommunisme er «fint på papiret», men ignorerer den virkelige bolsjevikiske røde terror. Anarkosyndikalister, antiracister, marxister og andre filosemitter, som baserer deres verdenssyn på løgne, vrangforestillinger og misforståelser af mennesket, var blevet forfulgt og hadet, hvis de var blevet bragt til en tid, der ikke kendte til deres perverse idéer. Dette er kernen i ekstremisme; at bære en idé, der er så uholdbar, at den kun kan blusse op som en kortlivet parasit, før den æder værten op indefra, som marxismen altid gør.

Så, for at vende tilbage til begyndelsen af ​​artiklen. Hvem havde passet bedst ind i middelalderens Europa, eller måske et udviklingsland i dag? En valgfri hysteriker fra Dagbladet eller en af ​​de traditionelle fyre fra Radio Nordfront? Hysterikerne, der fortaler idéer, der undergraver det folk, som omfavner dem? Eller nationalsocialisten, som deler grundlæggende værdier med alle historiens folk? Den hadefulde sjuskede journalist, som skriger sig hæs, hvis man ikke deler hans vrangforestillinger? Eller den mand, der har hørt sin tids syge idéer, og afvist dem til fordel for det evige, for at beskytte vort blod og vor jord, så vi kan overrække vore børn denne arv, som den er blevet givet af vore forfædre til os?