Nationalister vil beskytte Londons statuer: Politiet frygter voldsomme kampe

STORBRITANNIEN: Britiske nationalister fra hele landet planlægger at rejse til London for at beskytte byens statuer mod vandaliserende sorte urostiftere og deres støtter.

Statuen af Edward Colston i Bristol måtte i sidste uge lade livet, da Black Lives Matter-demonstranter og støtter rev den historiske statue ned.

Myndighederne i  London er nervøse for, hvordan weekenden vil forløbe.

Black Lives Matter-demonstranter vil atter en gang indtage hovedstadens gader. De ventes igen, at ville forsøge at starte raceoptøjer og vælte statuer. Samtidig ventes flere busser med aktivister fra Storbritanniens nationalister, at rejse til London for at forsvare statuerne.

Højrefløjsgrupperne Britain First og The Democratic Football Lads Alliance har også opfordret deres medlemmer og støtter til at rejse til London lørdag morgen, skriver avisen The Telegraph.

De vil blandt andet forsøge at beskytte statuen af Winston Churchill foran det britiske parlament, som sidste weekend var udsat for hærværk.

»Churchill var en racist«, blev der spraymailet på statuens fundament.

Det er uvist, om statuen af den tidligere britiske statsleder igen vil komme under angreb, men allerede nu har myndighederne sørget for at placere træplader rundt om statuen som beskyttelse. Det samme er blevet gjort ved flere andre statuer i hovedstaden.

Efter at nationalisterne har meldt deres ankomst, har Black Lives Matter officielt aflyst en planlagt demonstration i Hyde Park, da de frygter for demonstranternes sikkerhed. Det er uklart, om demonstranterne vil dukke op alligevel.

Efter at Black Lives Matter-protesterne begyndte i USA for mere end 14 dage siden, har demonstranter i USA og Europa angrebet og vandaliseret statuer af personer, som de mener har undertrykt og stået bag »massedrab på sorte mennesker«.

I sidste weekend rev demonstranterne en statue af slavehandleren Edward Colston ned. Myndighederne fjernede senere en statue af en anden slaveejer, Robert Milligan, som stod foran Museum of London Docklands.

Læs også:
Borgmester vil hylde danske raceoprørere med nye vejnavne

Kilder:
Berlingske


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //