»Når kollapset kommer, vil jeg være med«

KOMMENTAR: Karl Folkesson kommenterer fænomenet med sympatisører som »venter på kollapset«.

Temabillede: Civilisationens fald.

Når man opfordrer sympatisører til at organisere sig og kæmpe for et bedre Norden, hører man nogle gange: »Når systemkollapset kommer, så vil jeg være med«.

Påstanden er en dårlig undskyldning. Det kommer oftest fra velvillige mennesker, der endnu ikke har haft modet til at gøre noget. Som en forsvarsmekanisme for at legitimere deres egen passivitet har de overtalt sig selv til at vente på, at tingene bliver værre.

At mange flere racefremmede skal vælte ind over Nordens grænser, før de kan handle. At økonomien først skal blive lidt dårligere.

»Venter på kollapset«

Disse accelerationister venter på, hvad de kalder systemkollaps, en økonomisk og politisk situation, hvor nutidens magthavere har mistet grebet om magten. Det kan være en alvorlig økonomisk krise, som igen fører til fattigdom og sult.

Kommer denne dag så? Måske.

Vi ved ikke, hvordan tingenes tilstand vil se ud i fremtiden, og vi ved ikke, hvordan revolutionen vil udvikle sig. Men vi kan i det mindste ikke regne med en dag, hvor vi kan tage magten, uden at gøre noget.

Værre forhold giver os ikke magten gratis

Præcis som den sydafrikanske Boer Jack påpeger under en samtale med briten Mark Collett: I Rhodesia blev det så slemt, som det kunne blive, uden at den hvide befolkning slog tilbage.

Afrikanske kommunister fordrev, terroriserede og dræbte store dele af den hvide befolkning, før de tog magten og omdøbte landet til Zimbabwe. Mantraet blev gentaget hele tiden: »Når X sker, så vil jeg handle«. Men Rhodesianerne handlede aldrig fuldt ud, og i dag er der ingen hvid befolkning af betydning tilbage i landet.

Historien har vist, at dårligere forhold ikke vil give os magten gratis.

Fælles for vellykkede revolutioner

Fælles for vellykkede revolutioner er ikke kun, at de sker som følge af, at samfundet går i forfald, men også, at der er en organiseret, revolutionær kraft, der er klar, når det sker. Der skal være en bevægelse, der kan lede masserne, når der hersker en revolutionær stemning.

Det kan vi se på NSDAP’s magtovertagelse i Tyskland i 1930’erne, og til en vis grad også i Gyldent Daggrys tidligere fremgang i Grækenland.

Forestil dig, at NSDAP aldrig var blevet dannet, at ingen satte plakater op, demonstrerede eller holdt taler, men at alle sad derhjemme og ventede på »kollapset«. Hvordan havde nationalsocialisterne så taget magten?

At flere og flere melder sig i kampen er med til at skabe den stærke kraft, som fremtiden kræver, at vi skal være. Både intern og ekstern aktivisme resulterer i, at fællesskabet i organisationen styrkes, og at den brede offentlighed oplever vores voksende styrke. Det er netop det, der er utrolig vigtigt for, at folket vælger os i stedet for forræderpolitikerne, når deres ressourcer svigter og brister – fordi vi er den stærke kraft.

Den rette tid at tilslutte sig

Den rette tid  at engagere sig, blive organiseret og kæmpe for en bedre fremtid er ikke i morgen eller om et par år. Hvis du stadig ikke har truffet en afgørelse i sagen, er det bedste tidspunkt at være med til kampen i dag.

Vi har ikke tid til at sidde og vente på, at himlen falder. Vi skal være så forberedte som muligt på alle tænkelige situationer i fremtiden, herunder et pludseligt samfundskollaps. For at vi kan være så forberedte som muligt, må du også handle i dag.

Revolutionen behøver dig.