Mistænktes mor om bombemanden: – Han er for dum til at lave en bombe
NYHEDER: Den 22-årige svensker som mistænkes for sprængningen af Skattestyrelsens bygning i København, viser sig at være fra en indvandrerfamilie. Hulkende mor siger, at han var for dum til at lave en bombe.
Moren til den 22-årige “svenske” mand, der er mistænkt for bombeeksplosionen mod Skattestyrelsen på Østerbro i København forrige tirsdag, er rystet over, at hendes søn nu er anholdt og kræves udleveret til Danmark.
Ifølge kilder bor hun med sin søn i et pænt kvarter med villaer og rækkehuse lidt isoleret nordøst for Malmø.
Her flyttede familien ind i september. Sønnen, der nu er anholdt, kom til Sverige som syvårig, fortæller moren.
Ifølge den 41-årige kvinde var et stort antal betjente i huset i aftes, hvor de ransagede både oppe og nede. Men hun kan ikke tro, at sønnen er skyldig.
– Det kan umuligt være ham. Han er helt sikkert uskyldig, siger moren synligt rystet. Hun vidste ikke, hvorfor sønnen var blevet anholdt.
– Han er for dum til at lave en bombe, siger hun også.
Hun fortæller, at sønnen har forsøgt at tage en vvs-uddannelse, men aldrig fik afsluttet eksamen. Han lever af at hjælpe sin far i hans pizzeria og lave forefaldende vvs-arbejde.
Det var forrige tirsdag, at en stor eksplosion rystede Skattestyrelsen på Østerbro i København. Vinduer blev knust, og metalfacaden blev vredet ud af form, og efterfølgende kunne man se, at der var et lille krater, der hvor bomben var placeret – omkring 60 centimeter fra indgangspartiet.
Ifølge politiet er der tale om industrielt sprængstof af en type, der bruges af entreprenører.
Kilder:
EB
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Så nu spilder “de svenske tilstande” decideret over i det danske samfund.
Jeg husker en tid, hvor det eneste man skulle frygte fra Sverige var potentiel inkompetence på Barsebäck værket og deres generelt lave alkoholtolerance.