Minkskandalen: Demokraturet brød grundloven

MINKSKANDALE: Minkskandalen er en igangværende politisk skandale i Danmark, der er resultatet af, at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november 2020 oplyste, at regeringen havde besluttet, at samtlige dyr på dansk minkfarme skulle aflives på grund af risiko smitte med en mutation af COVID-19 kaldet Cluster 5. Efterfølgende kom det frem, at ordren var ulovlig og af flere kaldet et brud på grundloven.

“Man påbyder dem at gøre noget, som man ikke har hjemmel til i lovgivningen. Så den ordre, den er grundlovsstridig,” siger lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen.

“Du skal begynde på aflivning”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) erkendte allerede søndag aften, at der ikke var lovhjemmel til at beordre alle mink aflivet. Men han brugte i et svar til forskellige medier formuleringen, at “regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger”.

Men den mail, Fødevarestyrelsen sendte ud til alle minkavlere i sidste uge, ligner mere en ordre end en opfordring.

Konservatives finansordfører Rasmus Jarlov (K) har lagt mailen frem i et tweet, hvor man blandt andet kan se, at avlere uden for smittezonerne får denne besked: “Du skal derfor begynde aflivning og pelsning hurtigst muligt”.

Her er ordren til minkfarmerne. Der er ikke tale om en opfordring eller henstilling. Det er en klokkeklar ordre. Som ministeren med sine udtalelser i medierne i går selv indrømmer er ulovlig. Det er svært at overdrive, hvor alvorligt det er. Et helt erhverv nedlagt ulovligt. pic.twitter.com/uUHvRk4AA8

— Rasmus Jarlov (@RasmusJarlov) November 9, 2020

Vi har begået en fejl

Regeringen beklager, at den uden hjemmel i lovgivningen har bedt minkavlere slå deres raske dyr ihjel.

Det sagde fødevareminister Mogens Jensen (S) til TV 2, efter det er kommet frem, at regeringens påbud om at aflive alle mink – syge som raske – er i strid med grundloven.

Han var ikke selv orienteret om, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle raske mink, da han flankeret af statsminister Mette Frederiksen (S) 4. november gav danskerne beskeden på et pressemøde, fortalte han.

– Vi har begået en fejl. Der er ikke lovhjemmel til at bede minkavlere slå deres mink ned udenfor de zoner, der er lavet. Og det skal vi have hjemmel til, hvis vi skal kræve det. Derfor er det også beklageligt, at der går et brev ud til minkavlerne, hvor det ikke var klart, at der skulle være tale om en opfordring fra regeringens side, siger han.

Alle mink skulle dø “hurtigst muligt” 

Den lov, man bruger til at beordre minkene slået ned, dækker kun smittede besætninger samt besætninger inden for en radius af knap otte kilometer.

Alligevel lød det fra statsministeren 4. november, at alle mink skulle dø “hurtigst muligt” – og i et brev fra Fødevarestyrelsen står der tilmed, at der vil falde 20 kroner i såkaldt “tempo-bonus” per mink aflivet i løbet af de første ti dage.

Vel at mærke, hvis landmanden selv slog sine dyr ihjel og ikke lod myndighederne om det.

– Det er klart, at der ikke er hjemmel nu. Men jeg opfordrer alligevel minkavlerne til at hjælpe i den her situation, for det, det handler om nu, er at hjælpe folkesundheden bedst muligt, lød det fra fødevareminister Mogens Jensen.

Mette Frederiksen har ansvaret, Fødevareministeren træder tilbage

Fødevareministeren skulle i et samråd forklare omstændighederne bag, at regeringen besluttede, at alle mink i Danmark skulle slås ned uden lovhjemmel.

Fødevareminister Mogens Jensen har både sagt, at der ikke var tid til at få lovhjemlen på plads, samt at han ikke vidste, at der ikke var lovhjemmel.

– Samrådet afspejler en regering, der har gjort alt dette her meget lemfældigt. Der er meget af det, Mogens Jensen siger, der er usammenhængende, og hvor begge dele ikke kan være sand, siger medlem af fødevareudvalget for Venstres Thomas Danielsen.

På samrådet kunne Mogens Jensen ikke svare på, hvornår han i weekenden fik at vide, at regeringen og han var ved at bryde grundloven. Også det har oppositionen svært ved at tro på.

– Jeg nægter at tro på, at ministeren ikke kan huske, hvornår han fik at vide, at han havde brudt grundloven. Hvis man får en så alvorlig besked, så kan man naturligvis huske det, siger Thomas Danielsen.

Både Venstre og De Konservative mente, at Mogens Jensen bør trække sig.

– Ingen er i tvivl om, at ministeren har brudt loven og har vidst det. Man kan ikke blive siddende som minister, når man har ødelagt tusindvis af menneskers liv og et helt erhverv på et ulovligt grundlag, siger De Konservatives Rasmus Jarlov, mens Thomas Danielsen siger:

– Vi har ikke fået mere tillid til ministeren. Det er usammenhængende og skifter fra dag til dag, hvad han svarer. Det betyder, at man ikke kan have tillid til ham.

Beslutningen om, at minkene skulle slås ned, blev i første omgang meldt ud af statsminister Mette Frederiksen (S). Derfor mener Rasmus Jarlov heller ikke, at ansvaret er Mogens Jensens:

– Det interessante er, hvor involveret statsministeren også har været. Pilen peger også på Mette Frederiksen.

Fødevareminister Mogens Jensen udtrådte af regeringen i onsdags.

Justitsminister afviser grundlovsbrud

Myndighederne har pligt til at sikre borgerne, når man laver så vidtgående indgreb som aflivningen af mink.

Men i minksagen har myndighederne ikke levet op til det. Det fastslår Justitsministeriet i en notits, der er en del af redegørelserne om minksagen.

Her konkluderer Justitsministeriet, at myndighedernes ageren må anses for en “tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer”.

– Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må betragtes som kritisabelt og beklageligt, står der i notitsen.

Der er dog ikke tale om et decideret grundlovsbrud, mener justitsminister Nick Hækkerup (S).

– Det er bestemt ikke noget, der er kønt, men Grundloven er ikke brudt.

Aflivning uanset fund af smittestof

Mens smittetallene generelt faldt hen over sommeren, opstod der et nyt problem i forbindelse med COVID-19, nemlig den såkaldte “cluster 5”-mutation. Smitten blev i juni 2020 konstateret hos mink på en farm i Sindal, Nordjylland.

Sygdommen fandtes også blandt personer på minkfarmen og blandt beboere på Vendelbocentret i Hjørring.

Det var på dette tidspunkt ikke muligt at sige om minkene havde smittet mennesker eller omvendt. Da der ingen hospitalsindlæggelser var i forbindelse med denne smittekilde, kunne det tyde på en relativ mild infektion.

På grund af smitten blev besætningen aflivet. Senere blev flere danske minkfarme også ramt. Den 18. september 2020 drejede det sig om i alt 19. I november 2020 var tallet vokset til 216 ramte danske minkfarme.

Den 4. november 2020 beordrede regeringen alle minkbesætninger i Danmark slået ned, uanset om der var fundet smittestof. Det er denne beslutning som imidlertid blev karakteriseret som værende i strid med grundloven, idet der ikke var hjemmel i epidemilovgivningen til at kræve raske mink aflivet.

Ministre blev advaret om lovproblemer i minksag 

Mens regeringen fastholder, at den ikke blev orienteret om, at der manglede lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet, viser dokumenter til ministermøder det stik modsatte, vurderer eksperter. Også det magtfulde koordinationsudvalg, hvor statsministeren sidder for bordenden, blev advaret om lovproblemer, konstaterer de. Regeringen mener, at advarslerne alene handlede om kompensationer, og siger, at embedsværket skulle have råbt vagt i gevær.

En stribe topministre blev gjort opmærksomme på, at der manglede det nødvendige lovgrundlag, inden regeringen traf den skelsættende beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Det fremgår ifølge eksperter klart og tydeligt af den redegørelse, som fødevareminister Mogens Jensen fremlagde onsdag, efter han havde trukket sig som minister, i erkendelse af at støttepartierne havde mistet tilliden til ham pga. minkskandalen.

Kent Kristensen, lektor i offentlig ret, konstaterer, at »alle røde lamper blinker« i det materiale, som er beskrevet i redegørelsen. For ham står det klart, at regeringens topministre »igennem hele forløbet har været klar over, at der har været et hjemmelsproblem«.

»Det er meget alvorligt,« siger han.

Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet, er enig.

»Som jeg læser dokumenterne, står det 100 pct. klart, at der ikke er hjemmel til at aflive alle dyr,« siger han.

Allerede den 22. september godkendte Mogens Jensen en sag med et bilag, der beskrev omkostningerne ved »et scenarie med aflivning af alle danske minkbesætninger«. I bilaget stod, at alle besætninger »ikke vil kunne kræves aflivet mod erstatning på det foreliggende hjemmelsgrundlag, og at iværksættelse af scenariet derfor vil kræve en lovændring«.

Aflivning og nedlukning uden involvering af central myndighed

Lægemiddelstyrelsen frygter ikke, at det muterede coronavirus ved navn cluster-5 spænder ben for kommende vacciner.

Det er ”ikke sandsynligt”, at mutationen vil have ”betydelig indvirkning på effekten af den første generation af vacciner”, står der i et notat fra Lægemiddelstyrelsen.

Men det vidste statsminister Mette Frederiksen ikke, da hun på pressemødet 4. november beordrede alle mink aflivet og store dele af Nordjylland nedlukket med henvisning til faren ved det muterede virus.

Forklaringen på Mette Frederiksens manglende viden er simpel:

Regeringen bad først om at få Lægemiddelstyrelsens vurdering, efter pressemødet var gået i gang.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen til Detektor.

Lægemiddelstyrelsens eksperter er vigtige at tale med, når det handler om vacciner. Det er dem, der vurderer vacciners virkning i Danmark.

Alligevel bad regeringen først Lægemiddelstyrelsen om at vurdere cluster-5’s betydning for kommende vacciner, dagen efter at Mette Frederiksen på et møde med de mest magtfulde ministre besluttede at starte aflivningen af alle mink.

På det efterfølgende pressemøde var Mette Frederiksen meget nervøs for, at det muterede virus kaldet cluster-5 ikke ville lade sig stoppe af de kommende vacciner.

– Den muterede virus – via mink – kan indebære den risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal, sagde Mette Frederiksen for eksempel på pressemødet.

Statsministerens frygt stammede fra en risikovurdering fra Statens Serum Institut.

”Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus udviser nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer,” stod der i risikovurderingen fra Statens Serum Institut.

Men måske havde statsministeren fået dæmpet sin frygt for lige præcis cluster-5-mutationen en smule, hvis hun også havde fået Lægemiddelstyrelsens vurdering.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det ikke særlig sandsynligt, at mutationen vil ”skabe nye udfordringer for vaccine-udviklingen”.

Det skyldes blandt andet, at mutationen ”er identisk med eller meget lignende” nogle af de andre mutationer, man allerede kender til i mennesker, står der i notatet fra Lægemiddelstyrelsen, som først blev færdigt fem dage efter statsministerens skelsættende pressemøde.

“På baggrund af nuværende viden vurderer Lægemiddelstyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at vaccinernes effekt er lavere over for mink-deriveret Covid-19-virus end human Covid-19-virus, om end nuværende viden tyder på, at risikoen herfor er meget lav,” skriver Lægemiddelstyrelsen i sit notat.

Lægemiddelstyrelsen ligger på linje med flere andre eksperter, der siden Mette Frederiksens pressemøde har sat spørgsmålstegn ved dokumentationen for, at cluster-5-mutationen kan spænde ben for kommende vacciner.

Selv regeringens egne rådgivere i Statens Serum Institut siger nu, at det muterede virus har fået for meget opmærksomhed.

Kilder:
DR
JP
Fødevarerstyrelsen
SSI
BT
Tidende
Altinget
TV2 Nord