Mindesten, som hylder danske frivillige under anden verdenskrig, bliver ikke fjernet

KULTUR: Johan Brødsgaard, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Silkeborg, ønskede at fjerne eller ødelægge mindestenen til de 4000 faldne danske frivillige i tysk tjeneste, men da stenen er på privat grund, kan han intet gøre.

Medlemmer fra Den Nordiske Modstandsbevægelse viste for nyligt deres respekt til disse danske helte. Privatfoto.

»Minde over de 4000 faldne frivillige fra Danmark 1939-1945«

Sådan lyder inskriptionen på mindestenen i Kongensbro, der fornyligt skabte overskrifter i de danske nyheder, da et byrådsmedlem i Silkeborg Kommune ønskede at fjerne mindestenen eller ødelægge den ved at ændre på inskriptionen.

Johan Brødsgaard havde egentlig ønsket, at kommunen skulle kræve stenen ved Kongensbro fjernet, men da den står på privat grund, er det ikke så ligetil.

Derfor ville han have kommunen til at rette henvendelse til ejeren for at få korrigeret inskriptionen på stenen.

– Set i lyset af debatten om Mindelunden ved Kongensbro foreslås det, at Silkeborg Kommune retter henvendelse til fonden bag denne – med henblik på at skabe en neutral og mere uddybende historisk formidling af mindelunden, står der i indstillingen, der fortsættes:

– Dette ønskes gjort i samarbejde med en uafhængig historiker, der kan belyse emnet omkring danskere, der kæmpede på nazisternes side i 2. Verdenskrig.

Sådan fremgår det af dagsordenen for et møde i kommunens økonomi-og erhvervsudvalg tirsdag formiddag.

Men Johan Brødsgaard fandt ikke opbakning til hans forslag i byrådet.

Foreningen bad Mindelunden står fast i, at stenen bør blive stående.

Om Mindelunden

i 1960 begyndte en gruppe tidligere officerer i Frikorps Danmark sammen med medlemmer af DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti), at arbejde for oprettelsen af en mindelund. I 1969 donerede Harry Jensen, som selv havde været i Frikorpset, en grund på 7.150 kvadratmeter til Fællesskabets Mindefond af 1969 til oprettelsen af en mindelund.

Mindelunden blev indviet lørdag den 25. september 1971 under medvirken af kaptajn Poul Sommer og cirka 100 veteraner, pårørende og indbudte tyske veteraner fra Flensborg. Under en tale ved indvielsen sagde Poul Sommer således om mindelunden:

Den skal først og fremmest mane samtiden og eftertiden til forståelse for den livsindstilling, som den enkelte bragte sit offer for. Den tale skal ud til det danske folk i den kommende tid, og den vil få betydning for et land, som er på vej mod afgrunden.

Fra indvielsen af den oprindelige mindehøj for danske faldne fra Waffen-SS.

Allerede dagen efter indvielsen af mindelunden begyndte magthaverne deres chikane. Teknisk udvalg fra Kjellerup Kommune besøgte mindelunden for at finde overtrædelser af byggeloven, hvilket havde givet dem en undskyldning for at rive det ned, men de fandt ingen sådan overtrædelser. Da kommunen ikke kunne gøre noget for at fjerne mindelunden, og statsministeren, Hilmar Baunsgaard, tidligere havde udtalt at han ikke vil gribe med mindre de bryder loven, skulle man tro historien endte her, men det var desværre ikke tilfældet.

Allerede den 29. september, kun 4 dage efter indvielsen, var mindelunden blevet udsat for hærværk. Mindestenen var blevet væltet ned ad skråningen, skiltet var væltet og blomster fra indvielsen var spredt over hele området. Igen natten til den 4. oktober 1971 blev mindelunden udsat for hærværk, men denne gang var det langt værre. En gerningsmand fra Korsør havde brugt sprængstof til at sprænge mindestenen i luften. Mindefonden fik udbetalt erstatning, da gerningsmanden blev fanget, men genoprettelsen blev udskudt da Viborg amt forbød mindelunden på en teknikalitet med vejreglerne.

I 1977 blev Mindelunden igen indviet, og igen fulgte forsøg på hærværk. Endnu en person forsøgte at bortsprænge mindestenen, denne gang dog uden held. Siden da er Mindelunden blevet udsat for hærværk af en gruppe, der kaldte sig »Militante Anti-Fascister«, natten til 26. august 1992. Gruppen fjernede mindestenen, kors og skilte samt trappeanlægget ved Mindelunden og plantede en rød fane på stedet. 30. maj 2002 blev mindestenen væltet, sokler smadret og der blev påmalet hammer og segl af en gruppe, der kaldte sig »AFA« (AntiFascistisk Aktionsgruppe). Senest blev mindestenen natten mellem 30. og 31. maj 2005 malet lyserød af en gruppe, der kaldte sig »Lokale Anti-Fascister«.

De mange gange Mindelunden har været udsat for hærværk har medført, at Mindelundens udseende har været forskelligt gennem tiden. Oprindeligt var der angiveligt tale om »en natursten uden inskription på en skrænt på naturgrunden blot med en jordtrappe op til stenen og en mindeplade for foden af trappen«. Ved en genindvielse i 1977 var der angiveligt tale om et birketræskors. I en artikel fra 1992 beskrives mindelunden med følgende ord: »En lille lysning i træerne ned mod Gudenåen, et ydmygt trækors, en flækket granitsten – et stille sted.« Et foto i artiklen viser et simpelt trækors med et fastgjort lamineret papir med samme tekst som i dag ses på tavlen ved siden af stenen. Det fremgår også, at der må have været en mindetavle på stedet dengang: »Søjlen under mindepladen er armeret med svovl, asfalt og jernstænger og fastgjort til en stor cementklods.« I en artikel fra 2000 skrives der: »På stenen i den lille mindelund uden for Silkeborg hyldes de kammerater, der faldt i kampen mod kommunismen«. Stenen må derfor antages at være blevet rejst mellem 1992 og 2000. Nogle fotos viser en dødsrune af birketræ ved siden af mindestenen, et symbol ofte brugt ved begravelser på Østfronten, men en sådan ses ikke pr. april 2007. På bakken med trappeanlæg bag stenen lå der på dette tidspunkt et stort kors af birketræ, som var væltet, muligvis af sig selv. I 2009 opsatte Fællesskabet Mindefond af 1969 dette skilt:

KILDER:
TV2
Wikipedia