Miljøpartiet NSDAP

MILJØ: At værne om naturen står helt centralt i vor ideologi. Gæsteskribenten Erik tager i dette indlæg NSDAPs banebrydende værn af natur, miljø og satsning på økologisk landbrug op. Dette var starten på den grønne miljøpolitiske bølge vi ser i Europa i dag.

Den nationalsocialistiske kamp for miljøet er ikke vel kendt. Emnet er svært ømtåleligt, fordi miljø- økologi- og naturværnspolitikken i Tyskland under NSDAPs regeringstid (1933-45) havde en formidabel succes.

Netop dette forbliver tiet ihjel af politisk korrekte historikere og politikere. Men NSDAPs regeringstid er faktisk den mest miljøvenlige politiske epoke i historien i moderne tid. Grunden er, at erkendelsen ikke kan blive dybere; miljøet og naturen er det nationalsocialistiske eksistensgrundlag. Menneskelig frikobling fra naturen er utopi.

Den industrielle revolution skabte formidable udfordringer, og samfundsudviklingen fra 1900 blev præget af en galoperende liberal kapitalistisk grådighedskultur. Vigtige økologiske balancer kom i ubalance, mente NSDAP i 1930’erne. Når vi ikke følger naturens principper, de love som gælder i naturen, naturens orden eller kort sagt ”økologiske principper”, kommer det til at gå os alvorlig galt.

”Idet Mennesket forsøger at sætte sig op imod Naturens jernhårde Logik, kommer det i Strid med de
Grundsætninger, som det skylder sin egen Tilværelse som Menneske. Altså må de Handlinger, der strider
imod Naturen, føre til dets egen Undergang.”

– Hitler, Adolf: Min Kamp bind 1

Tyskland er fødestedet for økologien som videnskab, og er landet hvor økofilosofi har gjort sig bemærket i over to hundrede år. Banebrydende akademikere, forfattere, organisatorer, teknikere og bevægelser formede økologiske grundtanker, som har påvirket både NSDAP og verdens miljøpolitik helt op til i dag.

NSDAP-ledere videreudviklede disse grundtanker. Miljøfilosofien blev fortolket og implementeret som politik, og de skabte sig den første praktiske miljø-økologiske politik i historien. Denne politik blev også en faktor til partiets popularitet, grundet den noget tidligere Völkisch-bevægelse, en stor nationalistisk bevægelse i Tyskland i slutningen af 1800-tallet, som var modernistisk og havde stærke Heimat-forestillinger; de ønskede sig tilbage til bondesamfundet, det autentiske og oprindelige. Völkisch-tilhængere stemte på NSDAPs miljøpolitik.

Walter Darré (1895-1953) i det tyske landbrugsdepartement havde det fjerde største budget af alle departementerne i flere år under NSDAPs regeringstid. Fra denne position var Darré i stand til at udvikle en stærk regeringsstøtte til forskellige økologiske og sunde landbrugsmetoder, driftsformer og arealplanlægninger og miljølovgivninger, som ingen stater, hverken før eller siden, har kunnet måle sig med.

Så tidligt som 1933 blev der lagt et vidt spekter af lokale banebrydende miljø- og fredningsprogrammer: Skovplantningsprogrammer, beskyttelse af dyre- og plantearter, fredningsdekreter mod industrialisering af områder, fredning af naturreservater, og miljøværnsplaner for tyske skove. NSDAP førte utvivlsomt en progressiv grøn miljøpolitik, men det stoppede ikke med det.

Darré gennemførte også miljøprincipper gennem nationale love og forskrifter, som blev selve grundlaget for Det tredje Riges landbrugspolitik. En af disse love var ”Lebensgesetzliche Landbauweise” af 1934 (Landbrug i overensstemmelse med livets love) som introducerede økologisk landbrug i stor skala, og var inspireret af Rudolf Steiners biodynamiske dyrkningsteknikker.

En anden lov ”Reichsnaturschutzgesetz” (naturværnsloven) af 1935 var helt enestående af sin slags i verden. Den etablerede retningslinjer for varetagelse af flora, fauna og naturlige monumenter i hele riget, og indskrænkede kommerciel tilgang til den tilbageværende vildmark. I tillæg krævede denne lov, at alle nationale, statslige og lokale embedsmænd måtte rådføre sig med naturværnsmyndighederne i god tid, før de gjorde noget som ville give grundlæggende forandringer på landbruget og i landskabet. En af følgerne af denne lov var, at de første nationale naturreservater så dagens lys i Europa.

Det påstås, at den nationalsocialistiske landbrugs- og miljøværnspolitik var i konstant spænding med, om ikke den direkte modsætning til, Det Tredje Riges hurtige teknokratiske industrielle modernisering. Denne antagelse er direkte løgn. Moderniseringen var forankret i dybe og betydelige økologiske principper. Industrien og udviklingen blev bragt i balance med naturens logik.

Grundlaget og standarden for økopolitik og klassisk miljøværn blev lagt for al fremtid, og med dette satte NSDAP uudslettelige spor i historien. Den grønne miljøpolitiske bølge vi ser i Europa i dag, startede faktisk med NSDAP. Dette politiske paradigmeskifte tones kraftigt ned og ignoreres nærmest af de fleste historikere. Enkelte historiske fakta bliver tolket som svært ømtålige, grundet en ny potentiel politisk magnet. NSDAPs miljøsucces er en af disse.

”Uden det nationalsocialistiske syn på mennesket som en del af naturen, med et unikt ansvar for at tage hånd om naturen, vil menneskeheden på sigt gå under. Den Nordiske Modstandsbevægelse vil bekæmpe dette ved at stå i spidsen for de grønne værdier som nationalsocialismen altid har værnet om.”

– Vores Vej, punkt.6

Kilder:
Staudenmaier, Peter (1995): Fascist Ecology: The «Green Wing» of the Nazi Party and its Historical Antecedents
Biehl, Janet (1995): ‘Ecology’ and the Modernization of Fascism in the German Ultra-right
Snoen, Jan Arild (2013): Var nazistene grønne?
Wikipedia: Naturschutz im Nationalsozialismus
V., W.: National Socialist Germany and Environmental Protection
V., W.: Natural Law, Our Only Rule