Martyrdøden

LÆSERINDLÆG: Johan Karlsson mener, at mordet på Tommie Lindh bør være dråben som får passive samfundskritikere til endelig at gå fra ord til handling og organisere sig, for aktivt at bekæmpe multikulturen.

Det føles trist og tragisk, at endnu en svensk er blevet offer for den racistiske vold og den lavintensive krig, der føres mod hvide mennesker over hele verden i dag. At den pågældende person ser ud til at have været en politisk vågen ung mand, der gjorde sin hellige pligt, da han forsøgte at beskytte en kvinde mod en racefremmed, er en åbenlyst handling, som mange vil sige, gør det desto mere trist. En hvid mand, der ville gøre en forskel og bestemt i nogen tid drøftede den vold og foragt, der ubevidst passerer besættelsesmediernes løbesedler, får mig til at tænke ekstra meget på de hvide mænd og kvinder, der hævder at have moral og idealer. Hvor er I kammerater? Er det ikke nok nu?

Log ud fra din computer, og gør din forbandede pligt! Hvis det ikke var nok, da Daniel Wretström blev slagtet af indvandrere i Salem, da James Waite på 14 år først blev spurgt om han var racist, for i næste øjeblik at få en kniv i brystet, eller da Elin Krantz bestialsk blev voldtaget og myrdet, fundet med underlivet fyldt med jord og græs knust under en stenblok. Hvis ikke disse hændelser fik jer, som passivt og vilkårligt bare ser på uden at åbne kæften, til at træde væk fra computer og forum og gå ud på gader og pladser, organisere jer og bidrage til kampen for vort folk, så undrer jeg mig, hvordan fanden I kan være passive nu, hvor også Tommie måtte lade livet?

Passivitet ER medløberi. For hver dag mistes mere land, og mere radikale foranstaltninger bliver mere og mere aktuelle. Kun en kraftig stigning i folks moral og idealisme kan give den tilstrømningen af nationalsocialistiske modstandsmænd, som kan aflede et nærtstående ragnarok. At være passiv, med offermentalitet og tanke om, at en anden kæmper kan bidrage mere end du skulle kunne med et ægte engagement, er forkert. Hvis du tænker, at en mere egnet, sundere, stærkere eller smartere kæmper ville gøre en større forskel end dig selv, legitimerer du den fejhed og apati, der kendetegner tilskueren, du bilder dig selv og andre ind, at kampen kan fortsætte på trods af din egen mangel på engagement. Enhver hvid person bør være en modpol til samfundet på hvilken som helst måde! Uanset om du deler flyveblade ud, skriver artikler eller deltager i organisering af studiekredse og samværsdage med andre kammerater, så bidrager du til at flere mennesker kan slå øjnene op, og at vi sammen kan vi vende skuden. Hvordan kan vi ellers afværge voldtægten af vort folk?!

Det handler ikke kun om at ære og huske faldne martyrer. Mennesker som Horst Wessel eller Corneliu Zelea Codreanu skal ikke få lov til at hvile i fred, de skal hyldes dagligt, og deres eksempler skal følges for at lære os mere om kampens og livets betydning. Vi vil alle dø, og jeg vil hellere vælge et koldt knivblad i hjertet, når jeg udfører min moralske pligt, end at dø i en bilulykke som en lønslave på vej til arbejde, eller af alderdom i en tilpisset seng i et voldtaget samfund uden hvide mennesker omkring mig.

Det er DIG kammerat, der NU må vise initiativ og rygrad. Kun DU kan udføre DIN pligt og vælge hvilket samfund DU vil leve og dø i.

Vil man ikke desto mindre holde svage, vankelmodige eller feje slyngler til deres pligt, så findes der er stadig kun én mulighed: desertøren må vide, at hans desertering medfører kun hvad han vil undslippe. Ved fronten kan man dø, som desertør må man dø.

– Mein Kampf. Greenpilleds udgave s.472

/Johan Karlsson

Relaterede artikler
Tommie gav sit liv for at stoppe racefremmed voldtægt af hvid kvinde: »Han ville aldrig give op«
Tommies tragedie: Løgnepressen indleder propagandaoffensiv og støttes op af anklagemyndigheden