Mænd tænker næsten hver dag på det Romerske Imperium
SOCIALE MEDIER: En kvinde spurgte i et indlæg på Twitter, hvor ofte mænd egentlig tænker på det Romerske Imperium. Hendes indlæg har fået tusindvis af svar fra kvinder, der er forvirrede over, at deres mænd tænker mere på Rom end f.eks. huslige pligter.
Det Romerske Imperium har ikke eksisteret i over 1500 år, men det ser ud til, at riget, der havde sit magtcenter i Rom, også kaldet “den evige stad,” aldrig har forladt vores bevidsthed – eller i det mindste ikke mange mænds tanker.
I et indlæg på Twitter (X), der er blevet delt meget de seneste dage, spørger en kvinde sin partner, hvor ofte han tænker på det antikke Rom. Mange kvinder, der har svaret på indlægget, har også spurgt deres mænd, hvor ofte den evige by forekommer i deres tanker. Tråden har på nuværende tidspunkt tusindvis af svar fra kvinder, hvor de fleste ifølge The New York Times har svaret, at deres mænd tænker på det Romerske Imperium “hele tiden” og “hver dag.”
I saw an IG Reel that said something along the lines of “women have no idea how often the men in their lives think about the Roman Empire.”
So I asked my husband: “How often do you think about the Roman Empire?”
And without missing a beat he said “Every day.”
YALL! Why!?
— Rev. Kelsey Lewis Vincent (@KelseyMLoo) September 6, 2023
En anden kvinde, der svarer på indlægget, beklager sig over, at hendes mand ikke kan vaske tøj ordentligt, samt hun fortryder, at hun stillede spørgsmålet til at begynde med, da hun nu er nødt til at høre på sin mands interne monolog om Rom.
OMG now he won’t stop. “So you NEVER think about how the aqueducts really helped the expansion of Rome?” No sorry too busy thinking about what I’m going to eat for lunch…
— Shawn Tiky (@yawnyshawny) September 6, 2023
Den italienske fascistleder Benito Mussolini brugte også historien om det Romerske Imperium i sine taler og i den måde, han fremstillede sig selv og sine sortskjorter på. Mussolini lod også bygge en vej, Via dei Fori Imperiali, gennem det gamle Roms bykerne, hvor fascisterne ofte marcherede.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.