Lukasjenko: “Undskyld, men hvorfor er de korrupte næsten altid jøder?”
HVIDERUSLAND: Under et møde med regeringen spurgte præsident Aleksandr Lukasjenko, hvorfor jøder er så overrepræsenterede i korruption. Nu anklages han for antisemitisme.
Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko er allerede kendt for at feje vestlige anklager om diktatur til side ved at sige, at han “hellere vil være diktator end homoseksuel”. Nu har han endnu en gang fornærmet de letkrænkede ved at spørge sig selv, hvorfor jøder er så korrupte.
“Her er 36 personer på en liste, som er involveret i korruption,” sagde han under et regeringsmøde og henviste specifikt til sin tidligere jødiske assistent og landbrugsminister Igor Barillo.
“Jeg beklager, jeg ser ikke mig selv som antisemit, men mere end halvdelen af dem er jøder. Har de en speciel, privilegeret rolle, så de stjæler og ikke tænker på deres fremtid? Har de privilegier? Alle mennesker, der bor i Hviderusland, bør være lige. Jøder, hviderussere, ukrainere, russere og polakker,” fortsatte han.
Udtalelsen har vakt harme hos internationale jødiske organisationer og også fra den israelske regering. Det yderliggående zionistiske websted “Jewish News Syndicate” (JNS) skriver, at Israels udenrigsminister Israel Katz i søndags fordømte Lukasjenkos udtalelse som “uacceptabel” og “skandaløs”.
“Det lyder som klare antisemitiske kommentarer,” tordnede Katz.
Yuval Fuchs, der er leder af det israelske udenrigsministeriums eurasiske afdeling, skal have indkaldt Hvideruslands ambassadør til Israel til en reprimande.
Ifølge JNS skal Lukasjenko allerede have opført sig antisemitisk i 2017, da han anklagede jøderne i hviderussiske Babrujsk for at gøre byen til en “svinesti”. På Hvideruslands uafhængighedsdag i 2021 udtalte han også, at hele verden “knæler for jøderne”.
“Jøderne formåede at få hele verden til at knæle for dem, og ingen tør at hæve stemmen og stille spørgsmål ved Holocaust,” sagde Lukasjenko.
Derudover, efter den israelske terror i Gaza i slutningen af sidste år, skal han have udtrykt, at armenierne er smarte, fordi der “ikke er en eneste jøde” i Armenien, skriver JNS.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.