LGBT-miljøet er på fremmarch i Øst

HOMOLOBBYEN: Arjuna skriver i denne artikel om, hvordan en opfordring i Ukraine om at legalisere homoseksuelle ægteskaber, nu har fået nok underskrifter til at blive forelagt præsidenten til godkendelse. Det sker samtidig med, at tidligere konservative, traditionelle østeuropæiske nationer også har oplevet rekordstore Pride-parader, og for første gang uden organiseret modstand.

Ukrainere fra LGBT-miljøet som deltagere i Pride-paraden i Warszawa. Skærmbillede fra Twitter.

Ligesom mange andre østeuropæiske nationer har Ukraine sat begrænsninger på homoseksuelles rettigheder, og ægteskab af samme køn har været forbudt indtil nu. En underskriftsindsamling har imidlertid sikret, at præsidenten skal tage stilling til, om lovgivningen skal liberaliseres. Og med ambitioner om integration i den liberal-demokratiske fold kaldet Vesten, har præsidenten ikke rigtigt noget valg, uanset hvad han personligt skulle mene. De militære styrker har også inkluderet og åbnet op for enkeltpersoner fra det homofile miljø, herunder med en separat »enhjørningeafdeling«. Så signalerne om en ny kurs er der allerede. Dette sker mens den internationale profil som pride-paraden efterhånden har fået etableret, sørger for at paraden i år kunne gennemføres med et rekordstort antal deltagere og stort set uden modstand, til trods for en historisk stor modstand. I Ukraine måtte den officielle Pride derimod aflyses; myndighederne udtalte, at chancerne for, at Rusland bevidst blot ville bombe paraden, var for store. I stedet rejste pride-miljøet over grænsen til Warszawa i Polen.

Det katolske naboland til Ukraine ses ofte som (værdi)konservativt, med et traditionelt syn på religion, familie, køn og samfundsmæssige værdier generelt. Nogle af de største nationale fejringer i Europa er blevet afholdt i den polske hovedstad, og de små spæde forsøg på Pride-parader har været præget af stærk, til dels militant, modstand (ofte ledet af den katolske kirke og fodboldhooligans). I år var hele 80.000 mennesker til gengæld samlet til en rekordstor Pride i Warszawa med en stor delegation også fra Ukraine. Og det var ikke kun antallet af deltagere, der overraskede, men også fraværet af modstand, det forårsagede. Både kirken og militante hooligans var mærkbart fraværende, og politiet rapporterede kun om nogle få mindre hændelser med tilråb fra enkeltpersoner.

Sandsynligvis sker dette netop for at markere deres afstand til Rusland, at modsætte sig Pride ville blive betragtet som forræderi, og man kunne blive anklaget for at være afhopper og dermed medløber til den historiske fjende Rusland. Omfavnelsen af Pride og dens forskellige afskygninger bliver også en måde at signalere modstand mod Rusland på. De nationale og værdikonservative miljøer ser heller ikke ud til at have problemer med at indtage denne holdning, i en slags variant af intersektionalitet på højrefløjen, ser nationsbegrebet ud til at overtrumfe folkefællesskabet og racen. Integriteten af ​​de forskellige nationers territoriale grænser bliver det vigtigste, mens man viser langfingeren til Rusland. Homolobbyen og de liberale eliter, der styrer disse lande, ser således nu deres snit, med den spændte internationale situation, til at fremme deres positioner i disse lande, og uden modstand bliver det vanskeligt at vende dette på et senere tidspunkt. Det er en »slippery slope«, hvilket Vesten er et bevis på; her er landegrænserne stadig intakte nominelt, mens fællesskabet er væk og angrebet på racen er under fuld udvikling.

Fra de ukrainske myndigheders officielle Twitter-konto. Et androgynt væsen dræber en intolerant russisk soldat i dæmonform. Ikke kun én person bliver dræbt; et russisk flag bliver også revet i stykker af transen. Midt i en krig er det spørgsmålet omkring LGBT, man vælger at fokusere på. Det er tydeligt, hvem du henvender dig til. Definitionen af ​​vestlige »værdier« er nu i bund og grund, at mænd har sex med andre mænd, og at børn kan udføre kønslemlæstelse, hvis de har lyst. Og det er samtidig lakmusprøven for andre nationer, hvis de er inkluderet i den vestlige fold. Skærmbillede fra Twitter.

Rusland har på sin side cementeret sin holdning til disse spørgsmål ved at præsident Putin i en deklaration, dateret til d. 28. juni, erklærede 8. juli, for Dagen for Familie, Kærlighed og Troskab, til minde om det kanoniserede ægtepar Prins Peter og Prinsesse Fevronia. Fejringen af ​​denne dag er gammel, men den blev nu indført som en national helligdag, og de russiske myndigheder er åbne omkring, at det er som en reaktion og et modsvar på den internationale Pride-markering, som afholdes internationalt ugen før.

I videoen ses tyske Janine som søger asyl i Rusland for sig selv og sin 10-årige datter på grund af den massive LGBT-propaganda i sit hjemland.

/Arjuna

Kilder:
Russian Faith
Wikipedia


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Æ’ har jen ting a si’e om den sag’.

    Hold jer fra min krop. Den har jeg iøvrigt selv accepteret 😏

    Der er nogle gange jeg kan blive skræmt over andres måder at behandle mig på, når jeg ikke skønner andet end det jeg er skabt af. Jeg vil ikke moderniseres. Sorry, METOO eller ej. Det er sq min krop det handler om og ikke andres. Jeg har altid set det som en form for enten afmagt eller tvang når nogle vil pådutte mig andet.

    Der er kun en ting at sige…forbandet hjerner +/- Men, jeg vil altid hvine eller sukke dybt når jeg ser en lækker fyr. Der kan jeg ikke rigtig holde kæft.

    Jeg var til en koncert for nydelig med Jeff Beck og Jonny Deep, og tøserne hvinede op og råbte Deep’ navn. De larmede godt nok vildt meget, men Deep’ stemme var ikke særlig højt, så min hørelse blev over rendt af de tøser, og det var da træls. Indtil en mand råbte meget højt om de skulle holde deres kæft. Jeg blev helt stille. Jeg sagde ingenting, ellers. Jeg lyttede og lyttede efter sangstemmen, den han gemte lidt væk, måske…

    Jeg tænker her, at det er Okey at tysse på nogle der er iver efter en stemme, men, nogle gange er det ok bare at holde kæft.

    Men generalt set. Hvorfor SKAL vi være ens i tanke og handlemåder. Dem der tvinger nogle til noget er egenligt lidt nogle tyraner, og kan ikke handle uden at skulle sårer andre.

    Det med at holde kæft når sådan en som Deep kommer frem, er jo nok lidt svært. Men, en ting vi lærer i denne tid er at holde kæft, trit og retning. Og, det er da ikke retfærdig vel’.

    Jeg skal nok snart til koncert igen, og jeg garantere, at jeg kommer til at be publikum om at holde kæft, måske 🥰 Dyyyb ssuuuukkkk 🤩


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //