Leonardo da Vinci – et arisk universalgeni

DAGENS DATO: På denne dag i 1452 blev italieneren og universalgeniet Leonardo da Vinci født, som blandt andet er kendt for at have malet maleriet »Mona Lisa«.

Selvportræt af Leonardo da Vinci som blev tegnet i omkring år 1513.

Den 15. april 1452 blev italieneren Leonardo da Vinci født. Som navnet »da Vinci« (italiensk for »fra Vinci«) antyder, blev Leonardo født nær Vinci, en by nogle få kilometer vest for Firenze i det nordlige Italien.

Leonardos far var en relativt velhavende mand, men Leonardo var et uægte barn, så han fik aldrig lov til at gå på universitetet og fik kun en meget begrænset formel uddannelse. I stedet tilbragte Leonardo meget af sin ungdom ude i naturen i skovene omkring Vinci.

Faderen arbejdede som notar, og en dag sneg Leonardo sig ind på sin fars arbejdsværelse og tog papirer derfra. Leonardo tog papiret med ud i skoven og begyndte at male naturen, der omgav ham. Han begyndte at gøre dette regelmæssigt og fik en stadig bedre sans for de detaljer han skulle studere, for virkelig at fange alle detaljerne i hans malerier.

Den Vitruvianske Mand, en tegning som Leonardo da Vinci tegnede i omkring år 1492.

Allerede som 14-årig blev Leonardos ekstraordinære talent som maler bemærket, og han blev sendt til Firenze for at blive lærling hos Andrea del Verrocchio, en fremtrædende florentinsk billedhugger, guldsmed og maler. I tråd med det daværende renæssanceideal, som var, at folk skulle stræbe efter at være gode til så mange ting som muligt, læste Leonardo og de andre lærlinge fag som teknik, metallurgi, mekanik og kemi. Som en discipel af Verrocchio havde Leonardo mulighed for at eksperimentere og teste sig selv, en vane der fulgte ham resten af ​​livet.

I en alder af 26 slutter Leonardo sin læretid under Verrocchio og begynder at arbejde selvstændigt. Han påtager sig forskellige maleropgaver for forskellige kirker, men afslutter ikke de malerier, han har startet for dem. Også ved flere andre lejligheder havde Leonardo ikke tid til at færdiggøre de værker eller projekter, han arbejdede på, og han var mere interesseret i søgen efter løsninger og nye metoder end i selve slutresultatet af sit arbejde.

I 1482, da han fyldte 30 år, blev Leonardo træt af at kæmpe for individuelle opgaver i Firenze og flyttede derfor til Milano, hvor han begyndte at arbejde for hertugen af ​​Milano som hofmaler, billedhugger, arkitekt og hæringeniør. Men i Milano påtager Leonardo sig flere forskellige opgaver på samme tid, da han opdager, at han fungerer bedst, når han har flere forskellige projekter kørende på samme tid. Leonardo forblev i Milano indtil 1499, hvor han flygtede fra byen, da den franske hær besatte den.

Den Sidste Nadver, et vægmaleri som blev malet af da Vinci mellem 1495 og 1498 i Milano. Motivet er af Jesus sidste måltid, hvor han forkyndte, at en af de tolv disciple vil forråde ham.

Før han vendte tilbage til Firenze i 1500, tilbragte Leonardo nogen tid i Venedig, hvor hans evner som hæringeniør kom til nytte. I 1502 ledsagede Leonardo Cesare Borgia som militæringeniør på hans felttog, men kampagnen endte med et nederlag for Borgia, og Leonardo vendte tilbage til Firenze, hvor han malede »Mona Lisa«.

»Mona Lisa«, verdens måske mest kendte maleri. Malet af Leonardo da Vinci cirka mellem år 1503 og 1500.

Leonardo blev senere tilbagekaldt til Milano af den franske guvernør der og tilbragte fem år i byen for at studere videnskab og planlægge en kanal.

I 1513 rejste Leonardo til Vatikanet for at vinde pavens gunst, men det gik ikke godt, og under sin tid i Vatikanet var han omgivet af intriger. I 1517 forlod Leonardo Rom og tog til Frankrig for at arbejde for at tjene den franske konge Frans I, som ønskede at importere den italienske renæssance til Frankrig. I Frankrig gav Leonardo gode råd til den franske konge og blev meget værdsat og godt belønnet for sine tjenester, inden han døde den 2. maj 1519 i en alder af 67 år.

Leonardo da Vinci var aldrig gift og havde ingen kendte børn. I løbet af sit liv fik han dog mange venner, hvoraf nogle, som florentineren Niccolò Machiavelli, også undslap historiens glemsel.

Jøden Sigmund Freud og andre mennesker har spekuleret i, at Leonardo da Vinci kan have været homoseksuel, men der er ingen beviser for, at han var det. Ydermere hævder nogle kilder, at Leonardo kan have været vegetar af etiske årsager, men det er tvivlsomt, om det virkelig er sandt.

To af Leonardos skitser af opfindelser.

NSDAP-ideolog Alfred Rosenberg nævner gentagne gange Leonardo da Vinci i »Der Mythus des zwanzigsten Jahrhunderts« (»Det tyvende århundredes myte«). Rosenberg mener, at Leonardos værk er et udtryk for den nordiske racesjæl og skriver følgende:

Vores sjæls udtryksmedium har altid været vores nordiske racekunst. […] Havde vi fulgt jødisk romersk lære om racekunsttyper, ville vi aldrig have haft den smukke Madonna af Holbein i Darmstadt, Raphäels kvinder eller Botticellis figurer.

Man kan følge disse eksempler gennem hele den vestlige kunsts historie. Ganske vist er der ofte en blanding med andre vestlige middelhavs-, østalpine- og dinariske typer, men igen og igen kommer den nordiske raceskønhed stor og dominerende i forgrunden som den ideelle og ledestjerne. Knap én ud af tusind blandt os er formet fuldstændig i overensstemmelse med dette ideal. Udseendet hos mange er ofte ikke i overensstemmelse med det arvelige billede. Længslen, som skabte og formede, søgte dog altid at gennemgå sig selv i samme retning. Man behøver kun at se på Leonardo Da Vincis hoved, på selvportrættet af Tintoretto (Paris), selvportrættet af den unge Dürer … det er den samme racesjæl, som vi ser konfrontere os.

Rosenberg mente endvidere, at Leonardos kunst var både idealistisk og naturalistisk, noget Rosenberg mener er karakteristisk for germansk kunst.

Som maler udviklede Leonardo da Vinci helt på egen hånd nye teknikker, som andre kunstnere kom til at følge. Som opfinder skitserede Leonardo helikoptere, kampvogne, faldskærme og andre ting, som ikke ville blive realiseret før længe efter hans tid.