Lav selvtillid og dårligere karakterer rammer børn, der vokser op uden en far
SAMFUND: Jo tidligere far forsvinder ud af barnets liv, desto værre, viser forskning.
Børn, der vokser op hos deres mor med en far, de aldrig ser, har det sværere end børn, der har et forhold til deres far.
Det viser både svensk og amerikansk forskning, forklarer Julie Ellesøe Jespersen, der arbejder for Center for Børneliv og står bag et vidensnotat, hvor de har undersøgt, hvad det gør ved børn at have en far i deres liv.
Børn af enlige forsørgere har flere psykosomatiske udfordringer end børn, hvor de på skift bor hos mor og far – det viser en svensk undersøgelse. Men skal man koge det helt ned, så ved vi, at det, at barnet har mere end én omsorgsperson, er afgørende. Ikke at omsorgsperson nummer to nødvendigvis er deres far, siger hun.
Vores resultater tyder på, at de børn, der vokser op uden en fortrolig relation til deres far, i gennemsnit trives dårligere. Der er lidt flere af dem, der har en indad- eller udadreagerende adfærd, siger hun.
Det vigtigste at forstå her er, at to omsorgspersoner er bedre end en – også når mor og far ikke er sammen, siger hun.
Vokser op som mennesker i balance
At far er der for børnene op gennem deres barndom betyder, at de klarer sig bedre socialt og i skolen. Det viser to store internationale forskningsprojekter, der har kigget det meste af forskningen på området gennem, fortæller Julie Ellesøe Jespersen.
Der er forskning, der tyder på, at barnet klarer sig bedre i skolen og får det sundhedsmæssigt bedre, når far er inde over. Desuden klarer barnet sig også bedre i sociale relationer, siger hun.
Og det kan Svend Aage Madsen, der siden 1999 har stået bag Rigshospitalets forskningsprogram i fædre, godt genkende.
Især hos drengene kan vi se en effekt. Hvis de vokser op uden deres far, har de en dårligere selvtillid og har sværere ved at danne nære relationer til andre. De her drenge har i det hele taget svært ved at håndtere deres følelser, siger han.
Jo tidligere, desto værre
Noget tyder på, at det er ikke lige meget, hvornår barnet ser mest til sin far i løbet af opvæksten. Forskning viser nemlig, at hvis far flytter fra hjemmet, før barnet er fyldt 3,5 år, er der større risiko for, at det mistrives, end hvis han først rykker ud af huset senere, forklarer Julie Ellesøe Jespersen.
Forskerne fandt, at børns risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser i 11-års-alderen bliver fordoblet, hvis faren er fraværende i de helt tidlige år. Sker det senere, finder de derimod ingen stigning, siger hun.
Også når det kommer til de smås søvn, har far en positiv effekt.
Nyere forskning viser nemlig, at fædres følelsesmæssige støtte af deres 2-3 årige børn får dem til at sove mere.
Fars fravær rammer på celleniveau
Helt ned på celleniveau har amerikanske forskere fundet frem til, at fars fravær kan have en effekt. De fandt nemlig ud af, at det er så hårdt for et barn at miste sin far – om det så sker på grund af dødsfald, skilsmisse eller fængselsophold – at barnets telomerer bliver kortere end andre børns.
Telomerer er enderne på dine kromosomer – og de bliver kortere og kortere for hver gang en celle deler sig. Det er en af årsagerne til, at din hud begynder at rynke.
Børnene, der havde mistet deres far, havde 14 procent kortere telomerer. Forskerne tror, at forkortelsen er sket, fordi børnene udsættes for voldsom stress, når de mister deres far.
Men ifølge Allan Westerling, der er socialpsykolog og forsker i familieliv på RUC, er der ofte for stor forskel på Danmark og USA til, at man kan overføre de her resultater.
I Danmark har vi et helt andet socialt sikkerhedsnet end i USA. For mange familier i USA er det ikke engang nok med to indtægter for at komme over fattigdomsgrænsen. I Danmark ydes både økonomisk og sundhedsmæssig støtte til alle familier, og vi har gode og velfungerende daginstitutioner med højt kvalificeret personale.
Disse forhold har afgørende betydning for de psykologiske faktorer, som de amerikanske studier måler på, og resultaterne fra USA kan ikke ukritisk overføres til Danmark, siger han.
Meget lidt forskning i emnet i Danmark
I det hele taget er der ifølge Center for Børneliv forsket meget lidt i det her emne i Danmark. Og derfor er man nødt til at kigge på forskningen fra udlandet. Men så er der ofte nogle forbehold, forklarer Julie Ellesøe Jespersen.
Og i det hele taget er det et meget svært emne at forske i, mener Svend Aage Madsen.
Problemet er, at man ikke kan lave entydig forskning i det her. Det handler jo også om, hvordan mor har været i den enkelte familie. Og barnets forhold til andre mænd. Det kan være svært at være ene-forælder, men nogle er jo rigtig gode til det, siger han og fortsætter:
Der er lavet masser af historier, der handler om, at det et problem at have en enlig mor. Men jeg tror nu det handler meget om, hvordan din mor er.
Han er dog helt enig i, at det at have mere end en nær relation til en voksen, er meget vigtigt for barnets opvækst.
Børnefamilier i Danmark
Ifølge Danmark Statisk, så er der 440.865 ægtepar med børn og 120.556 samlevende par med børn. Der er 151.297 enlige kvinder med børn og 35.848 enlige mænd med børn. Det vil sige, at 1/3 danske familier af disse typer er enlige mænd eller kvinder med børn.
KILDE:
DR
DST
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.