Landets banker er i krise – og krisen adskiller sig fra tidligere kriser på ét markant punkt
ØKONOMI: Finanssektoren får i disse år skænket en giftig cocktail af svindende indtægter og stigende omkostninger. Bankerne har genopfundet sig selv før, men ifølge en bankhistoriker adskiller den nuværende krise sig fra tidligere på ét ganske markant punkt.
De danske banker kan fortsat præsentere store overskud, men bundlinjerne i finanssektoren går den forkerte vej, i takt med at indtægterne er faldet væsentligt.
Dette er tendensen i dette års Guld1000-opgørelse fra Berlingske.
En række af indtjeningsmotorerne har været svækket i flere år hos de danske banker, som Mikkel Emil Jensen, der er bankanalytiker ved Sydbank, forklarer det.
»Kerneindtægterne har været under pres i flere år. Det er en kombination af de faldende og nu negative renter sammen med en lav efterspørgsel efter at låne penge fra både virksomheder og privatkunder.«
Gebyrer kan ikke kompensere
Samtidig har aktiviteten i handelsafdelingerne, hvor bankerne hjælper deres storkunder med at placere penge i blandt andet aktier, obligationer og valuta, også ligget underdrejet som følge af den store usikkerhed, som blandt andet handelskrigen og Brexit har medført.
»Det eneste sted, bankerne har kunnet skrue op, har været på gebyrområdet. Det har også fået et nøk opad, men hård konkurrence på det danske bankmarked har begrænset mulighederne, og derfor har det på ingen måde kunnet kompensere for faldet i renteindtægterne,« siger analytikeren.
Bankerne er ikke på vej ud over afgrunden, som risikoen rent faktisk var under finanskrisen for godt et årti siden. Men en del af bankernes nuværende problem kan ifølge Per H. Hansen faktisk tilskrives finanskrisen.
»En af efterdønningerne af finanskrisen er, at centralbankerne vælger at sænke renterne markant, og at vi i Europa har været helt nede i det negative renteniveau i mange år nu. Det har presset bankerne,« siger professoren.
Direkte ind i kernen af forretningen
Samtidig har man set en kraftig regulering af bankerne efter finanskrisen. Det er dog ikke første gang i historien, at det er sket. Ifølge Per H. Hansen så man det samme efter Anden Verdenskrig.
»Bankerne var frem til 1970erne så stærkt reguleret, at det rent faktisk var vanskeligt for dem at yde lån til deres kunder.«
Samtidig var der i 1970erne både industrikriser og oliekriser, men det ændrede ikke ved, at der fortsat var behov for det, som en bank tilbyder.
»Men de negative renter går lige direkte ind til kernen af bankernes forretningsmodel. Bankerne er tvunget til at genopfinde sig selv,« siger Per H. Hansen.
Samtidig er bankernes omkostninger steget. Det skyldes særligt større lovmæssige krav til, hvor meget kapital bankerne skal ligge inde med, og ansættelsen af tusindvis af nye medarbejdere til at håndtere bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet.
»Det er selvfølgelig særligt Danske Bank, der er ramt her, men alle banker har måttet ansætte flere på det her område og investere tungt i nye IT-systemer,« siger Mikkel Emil Jensen.
Skal finde ny forretningsmodel
Presset på indtægterne er af strukturel karakter, og det forsvinder ikke lige foreløbig. Der er således udsigt til negative renter i en årrække og stor geopolitisk usikkerhed i flere år. Det ligger altså uden for bankernes kontrol, og derfor vil de ifølge Mikkel Emil Jensen i stedet foretage ændringer der, hvor de kan.
Flere banker har eksempelvis meldt ud, at også privatkunder nu vil opleve at skulle betale penge for at have midler stående på indlånskonti. Det hjælper lidt. Men flere af de større banker vil formentlig også melde spareplaner ud.
»Det er svært for dem at skrue på indtægtssiden. Så bankerne vil alt andet lige særligt kigge nærmere på at få reduceret omkostningerne for at forbedre indtjeningen,« siger analytikeren.
Banker er generelt blandt de ældste »nulevende« virksomheder i verden. Mange storbanker har 150-200 år på bagen. Det gælder Danske Bank, Deutsche Bank, Goldman Sachs, Citibank og de store britiske banker.
»De har i den tid formået at forny deres forretningsmodel et par gange. Spørgsmålet er, om den nuværende krise er af forbigående karakter, eller om den er mere eksistentiel. De skal forny deres forretningsmodel, og der vil også være et udskilningsløb,« siger bankhistorikeren og slår fast:
»I samtlige 150 år har det været rentemarginalen, der har været den drivende forretningsmodel for bankerne, og det er den, der er under pres nu.«
Hvad skal bankerne finde på, hvis det meget lave renteniveau fortsætter i mange år?
»Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke har svaret på.«
Tideligere i år bad bankerne nationalbanken om hjælp
De danske banker bad nationalbanken om hjælp til at håndtere den historie lave rente tilbage i starten af september. Bankerne ville have øget adgang til, at kunne sætte penge i nationalbanken til nulprocent i rente via foliorammen. Direktøren for nationalbanken Lars Rohde sagde dog “Hvis bankerne skal kompenseres yderligere, vil det betyde en overførelse fra staten til bankerne. Der er svært at forsvare i den nuværende situation, hvor bankernes indtjening fortsat er pæn.” Læs hele artiklen her
De danske banker havde et overskud på 218 milliarder kroner fra 2012 til 2018.
KILDER:
Berlingske
DR
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.