Længe leve Den Nordiske Modstandsbevægelse – 25 år med revolutionær kamp blev fejret

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Et mindre antal specielt udvalgte medlemmer og aktivister var samlet for at fejre organisationens dannelse for 25 år siden.

Lørdag den 2. april blev der holdt en lukket fest i nærheden af ​​Sundsvall i Sverige, hvor omkring halvtreds særligt indbudte mennesker var samlet i festligt lag. Grunden til sammenkomsten var intet mindre end fejringen af, at det i år er 25 år siden, at Den Nordiske Modstandsbevægelse blev dannet.

Både veteraner og noget yngre kræfter i bevægelsen var til stede, repræsenteret af nordiske kammerater, og med et særligt kærligt gensyn af kammerater fra Den Nordiske Modstandsbevægelses forbudte finske gren, som mange ikke havde mødt i lang tid.

Rollen som konferencier tilfaldt Simon Holmqvist, som trofast klarede dette med bravour. Festlighederne begyndte med, at Holmqvist trådte ind på scenen, tog imod gæster og formidlede information om, hvad der stod på skemaet.

Simon Holmqvist.

Først på tapetet var en filmvisning afholdt af Martin Engelin, som på rekordtid formåede at sammensætte en film, der dokumenterer store begivenheder i Modstandsbevægelsens historie, år efter år. Derudover var mange af klippene aldrig blevet vist før. Efter hver del, der berørte et bestemt år, holdtes en pause for at fortælle om de begivenheder, der fandt sted i klippene og dele ud af minder fra dem. Noget der nok slog alle, var hvor utroligt mange fantastiske aktiviteter der blev gennemført løbende gennem alle årenes kamp.

Herefter blev der taget plads ved bordene for at blive budt på en forret. Til ære for dagen havde køkkengruppen udarbejdet en lækker og overdådig tre-retters menu, og efter indtagelse af den første af disse kunne det allerede nu konstateres, at det var lykkedes rigtig godt at mætte gæsternes maver.

De forskellige retter serveret under middagen.

Nu var det tid til, at lederen af ​​Den Nordiske Modstandsbevægelse, Simon Lindberg, skulle ind på scenen. Der holdt han en kraftfuld tale om bevægelsens historie, der blandt andet handlede om forskellige milepæle, der er nået gennem alle årene med en vedholdende kamp for det nordiske folks overlevelse. Dette forstærkede erkendelsen af, hvor langt bevægelsen faktisk er nået, hvor meget den er vokset og udviklet sig i en positiv retning.

Mod slutningen af ​​sin tale vendte han publikums tanker mod fremtiden, hvor han opstillede forskellige mulige udviklingsveje, udfordringer og scenarier, som bevægelsen kan stå over for. Men én ting kunne vi alle være sikre på, og det er, at kampen skrider frem, uanset hvad fremtidens mørke kaster over os, og at modstanden vil bestå. Dette blev mødt af rungende bifald fra et optændt publikum!

Næste punkt på skemaet var hovedretten, som denne aften bestod af en særdeles velsmagende mørbradbøf og kartoffelsalat. Her begyndte den mere afslappede del af fejringen, hvor man tog sig god tid til at spise maden og snakke med sidemændene ved bordet.

Da alle var mætte og tilfredse, indtog Simon Lindberg igen pladsen på scenen. Denne gang for at hædre mennesker, der har været loyale medlemmer af bevægelsen i lang tid, med diplomer. Én efter én besteg veteranerne scenen for at modtage deres hæder til klapsalver og jubel. Herefter blev der serveret prinsessekager prydet med tyreruner, som en perfekt afslutning på et fantastisk måltid.

Nicklas Norling modtager sit diplom.

Konferencieren havde tidligere udmeldt et ønske om, at alle fremmødte gæster gerne måtte indtage scenen i løbet af aftenen og holde spontane taler om Modstandsbevægelsen og dens historie. Sådan blev det også, og en efter en trådte forskellige talere ind på scenen og bød på alt fra sjove anekdoter om begivenheder og kammerater til mere dybsindige og følelsesladede tanker om bevægelsen og dens historie. Disse taler blev meget værdsat og fremkaldte mange gode minder blandt medlemmerne.

Markus Nordh var en af dem som indtog scenen og bød på en underholdende historie om, hvornår han første gang mødte sin partner gennem bevægelsen.

Bo Nilsson inviterede Pär Öberg på scenen for at fortælle om gamle kampminder.

Også trubaduren og mangeårige medlem Henrik Pihlström var til stede og leverede, hvad der kan betegnes som en hitkavalkade af nationalistisk musik. Mange sang med og løftede den i forvejen høje stemning i lokalet.

Henrik Pihlström giver den gas på guitaren.

Martin Engelin holder tale.

Senere på natten blev de dele af selskabet, der endnu ikke var gået i seng, inviteret til at spille violin og synge, som hovedsageligt drejede sig om folkemusik og viser. Dette skete spontant, men tiltrak hurtigt et stort publikum, hvoraf flere var så imponerede, at de kraftigt opfordrede musikerne til at indspille musik sammen i fremtiden.

Det sociale samvær, musikken og de spontane taler fortsatte langt ud på de små timer. Behagelighedsfaktoren var så høj, at folk havde svært ved at stoppe og gå i seng. Da festlighederne endelig stilnede af, og det var tid til at tage hjem, var alle styrket i deres overbevisning og længsel efter at kæmpe under tyrrunefanerne i yderligere 25 år!