Kvinder kan snart tvinges i krig for Danmark

KVINDER I KRIG: Den danske regering har fremrykket indførelsen af kvindelig værnepligt til den 1. juli 2025. Fra denne dato vil kvinder, der fylder 18 år, blive indkaldt til Forsvarets Dag og vurderet til værnepligt på lige fod med mænd. Men er det en god idé at sende landets kvinder i krig?

Kvindelig ukrainsk soldat. Foto: Public Domain via Flickr.

Beslutningen om kvindelig værnepligt er blevet hastet igennem, efter at Liberal Alliance har skiftet holdning. Den forsvarspolitiske situation i Europa bliver brugt som begrundelse, men det virker nærmest som om, at argumentet om ligestilling vejer tungere end den faktiske militærstrategiske overvejelse.

Regeringen og Forsvarsministeriets argument for kvindelig værnepligt er, at det skal styrke Forsvaret ved at ”rekruttere fra hele samfundet” og sikre ”fuld ligestilling”. Men militæret er ikke en tilfældig arbejdsplads. Det er en organisation, der har som formål at forsvare nationen i livsfarlige situationer.

Krigsførelse kræver hård fysisk og mental robusthed, hvilket gør, at langt de fleste soldater historisk set har været mænd.

Hvis regeringen virkelig mente, at Forsvaret havde brug for flere soldater, hvorfor så ikke i stedet forbedre de nuværende forhold for de eksisterende rekrutter, så flere mænd meldte sig? Hvorfor gør man ikke mere for at sikre, at Forsvaret rent faktisk er en attraktiv arbejdsplads for dem, der har de rette forudsætninger?

Kan blive tvangsudsendt

Konsekvenserne kan være enorme

Historisk set har kvinder spillet en helt central rolle i ethvert samfunds overlevelse og udvikling, primært som dem, der føder og opdrager de kommende generationer. Hvis en nation sender sine kvinder i krig på lige fod med mænd, risikerer man at underminere det biologiske og kulturelle fundament, som samfundet hviler på.

Selv i de mest ligestillede samfund vælger kvinder sjældent militæret som karrierevej, hvilket viser, at der er mere end blot kulturelle normer på spil.

Kvinder er uerstattelige i forhold til at sikre en nations reproduktion – det er simpel biologi. Hvor en mand i princippet kan få mange børn på kort tid, er en kvindes evne til at føde begrænset til relativt få gange i løbet af et liv. Hvis kvinder dør eller invalideres i krig, får det en langt større og mere direkte konsekvens for en befolknings evne til at overleve på længere sigt.

Kvinden er familiens omdrejningspunkt, ligesom hun er omdrejningspunktet for racens overlevelse.

Det er derfor ingen tilfældighed, at stort set alle kulturer gennem historien har beskyttet kvinder mod de mest risikable opgaver, herunder krigsførelse. Hvis man begynder at se kvinder som udskiftelige i forhold til krig og forsvar, så overser man deres unikke biologiske og samfundsmæssige funktioner.

Den logiske konsekvens af at sætte kvinder i værnepligt er, at de på sigt vil udgøre en større andel af de aktive soldater. Hvis en stor krig bryder ud, og mange af dem bliver sendt i kamp, vil det få betydelige demografiske konsekvenser. En nation, der mister en stor del af sin kvindelige befolkning i krig, vil opleve alvorlige problemer med at genetablere sig selv efterfølgende.

Kvinder er ikke bare ”mindre mænd” – de er en biologisk og kulturel nødvendighed for et samfunds overlevelse. At sende dem i krig på linje med mænd er et eksperiment, der kan ende katastrofalt for Danmark og vores race.

LÆS OGSÅ: Hører kvinder til i kampen?