Kvinde halshugget på politistation i Frankrig
MULTIKULTUR: En kvinde, der var civilansat på en politistation i den franske by Rambouillet, blev fredag halshugget af en arabisk mand. Det oplyses, at manden har råbt »Allahu akbar«, da han dræbte kvinden, og gerningen efterforskes nu som en terrorhandling.
Fredag den 23. april blev »Stephanie«, en 49-årig fransk kvinde, halshugget inde på en politistation i Rambouillet, en bykommune uden for Paris. Stephanie var mor til to og civilarbejder i det føderale politi og blev dræbt i arbejdstiden af en 36-årig tuneser.
Gerningsmanden, der kommer fra det nordafrikanske land Tunesien, havde boet i Frankrig som en ulovlig indvandrer siden 2009, inden han ifølge statsdommeren havde fået statsborgerskab i 2020.
Tuneseren blev skudt af politibetjente inde på stationen og døde på stedet.
Tre personer skal efterfølgende være blevet arresteret som en del af efterforskningen, for at finde ud af, om drabsmanden havde tilknytning til nogle grupperinger.
Ifølge de franske myndigheder undersøges forbrydelsen som en terrorhandling af flere årsager:
– Fordi den mistænkte gerningsmand på forhånd havde spioneret på politistationen.
-At han brugte en kniv mod offerets hals.
-På grund af »kommentarerne« som gerningsmanden råbte i forbindelse med episoden.
-For at have angrebet en tjenestemand.
Senere fredag skrev den franske præsident Emmanuel Macron på Twitter, at Frankrig ikke vil give efter »i kampen mod islamistisk terror«.
Marine Le Pen, partileder for den højrepopulistiske Rassemblement National (National Samling, tidligere Front National), sagde, at det var chokerende, at den mistænkte gerningsmand var kommet ulovligt til Frankrig og senere opholdt sig i landet i mere end ti år, før han fik statsborgerskab.
Le Pen mener, at alle ulovlige indvandrere skal deporteres, og at det franske folk er træt af vold og kriminalitet.
Kilder:
The Guardian
Twitter
Nationalworld.com
DT Next
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Jeg er sikker på at Marianne Le Pen forstår franskmændenes utilfredshed med at få deres hoveder skåret af hele tiden. Hjemsendelse ved første halsafhugning!