Kranselægning ved Mindelunden

MINDELUNDEN: I anledning af dødsdagen for Christian Frederik von Schalburg drog medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse og enkelte sympatisører til Mindelunden i Kongensbro for at ære de 4000 faldne danske helte, der gjorde tysk tjeneste.

Nogle af de fremmødte poserer ved Mindestenen.

»Minde over de 4000 faldne frivillige fra Danmark 1939-1945«

Sådan lyder inskriptionen på mindestenen i Kongensbro, der står uforstyrret i en lysning ikke så langt fra Gudenåen. Stenen udødeliggør de 4000 faldne danske helte, der gjorde Danmark ære i kampen mod kommunismen.

Derfor var medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse samt enkelte sympatisører mødt op for at udvise deres respekt til disse danske helte.

Gruppen vandrer afsted ud af landevejen.

Gruppen mødtes ved Kongensbro, hvorfra de sammen vandrede imod Mindelunden, alt imens snakken lystigt gik. Ved ankomst til Mindelunden blev der lagt en smuk blomsterkrans i rød-hvide farver efterfulgt af et minuts stilhed for de faldne.

Herefter bød organisationen på vand og kaffe, og snakken fortsatte lystigt igen. Da termokanderne var tomme drog gruppen tilbage og nød sammen en velsmagende frokost på Kongensbro Kro.

»De stred og faldt for Danmarks ære« står skrevet på kransens bånd.

Mindelundens historie

i 1960 begyndte en gruppe tidligere officerer i Frikorps Danmark sammen med medlemmer af DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti), at arbejde for oprettelsen af en mindelund. I 1969 donerede Harry Jensen, som selv havde været i Frikorpset, en grund på 7.150 kvadratmeter til Fællesskabets Mindefond af 1969 til oprettelsen af en mindelund.

Mindelunden blev indviet lørdag den 25. september 1971 under medvirken af kaptajn Poul Sommer og cirka 100 veteraner, pårørende og indbudte tyske veteraner fra Flensborg. Under en tale ved indvielsen sagde Poul Sommer således om Mindelunden:

Den skal først og fremmest mane samtiden og eftertiden til forståelse for den livsindstilling, som den enkelte bragte sit offer for. Den tale skal ud til det danske folk i den kommende tid, og den vil få betydning for et land, som er på vej mod afgrunden.

Fra indvielsen af den oprindelige mindehøj for danske faldne fra Waffen-SS.

Allerede dagen efter indvielsen af Mindelunden begyndte magthaverne deres chikane. Teknisk udvalg fra Kjellerup Kommune besøgte Mindelunden for at finde overtrædelser af byggeloven, hvilket havde givet dem en undskyldning for at rive det ned, men de fandt ingen sådan overtrædelser. Da kommunen ikke kunne gøre noget for at fjerne Mindelunden, og statsministeren, Hilmar Baunsgaard, tidligere havde udtalt at han ikke vil gribe med mindre de bryder loven, skulle man tro historien endte her, men det var desværre ikke tilfældet.

Allerede den 29. september, kun 4 dage efter indvielsen, var Mindelunden blevet udsat for hærværk. Mindestenen var blevet væltet ned ad skråningen, skiltet var væltet og blomster fra indvielsen var spredt over hele området. Igen natten til den 4. oktober 1971 blev Mindelunden udsat for hærværk, men denne gang var det langt værre. En gerningsmand fra Korsør havde brugt sprængstof til at sprænge mindestenen i luften. Mindefonden fik udbetalt erstatning, da gerningsmanden blev fanget, men genoprettelsen blev udskudt da Viborg amt forbød Mindelunden på en teknikalitet med vejreglerne.

I 1977 blev Mindelunden igen indviet, og igen fulgte forsøg på hærværk. Endnu en person forsøgte at bortsprænge mindestenen, denne gang dog uden held. Siden da er Mindelunden blevet udsat for hærværk af en gruppe, der kaldte sig »Militante Anti-Fascister«, natten til 26. august 1992. Gruppen fjernede mindestenen, kors og skilte samt trappeanlægget ved Mindelunden og plantede en rød fane på stedet. 30. maj 2002 blev mindestenen væltet, sokler smadret og der blev påmalet hammer og segl af en gruppe, der kaldte sig »AFA« (AntiFascistisk Aktionsgruppe). Senest blev mindestenen natten mellem 30. og 31. maj 2005 malet lyserød af en gruppe, der kaldte sig »Lokale Anti-Fascister«.

LÆS OGSÅ: Christian Frederik von Schalburg