Komintern grundlægges

DAGENS DATO: På denne dato i 1919 grundlagde Ruslands bolsjevikiske jødedom sammenslutningen Kommunistisk Internationale. Målet var en kommunistisk verdensrevolution.

Den bolsjevikiske revolution fandt sted i Rusland i 1917, men at nøjes med Rusland alene var aldrig hensigten. I stedet skulle landet bruges som springbræt for resten af ​​verden. Allerede i maj 1918 sagde Lenin, at »verdensrevolutionens interesser vejer tungere end nationale interesser og statens interesser.« 

Derfor skabte de en sammenslutning af kommunistiske partier verden over med en centralmagt i Moskva. I 1919 blev jøden Grigory Zinoviev (født Apfelbaum) udnævnt til formand for denne kommunistiske internationale, Komintern. I sin bog Bolshevism and Judaism, fra 1934, skriver Herman Fehst følgende om Kominterns sammensætning:

Den Kommunistiske Internationale (Komintern) var fra sin begyndelse en højborg for jøderne. Inden for dette allierede Ruslands bolsjevikiske jødedom sig med den revolutionære jødedom. Under Lenins tid var Kominterns ledelse i hænderne på Lenin, Trotskij og Zinoviev. Zinoviev var dens formand indtil 1926. Sekretærer var: den sekteriske jøde Kubetzkij, senere jøderne Pyatnitzkij og Manujlskij (de to sidst nævnte indtil dato). En afgørende indflydelse på Komintern har altid været udøvet af jøderne Radek og Felix Kohn.

Grigory Zinoviev.

Kominterns opgave var at neutralisere antikommunistiske initiativer i udlandet gennem subversive aktiviteter og også at fremme og lede revolutionære bevægelser dér. Mange af folkene i Komintern var skruppelløse massemordere, og dets formand, Zionoviev, var ingen undtagelse. I september 1918 havde Zionovjev udtalt: »Vi skal bringe 90 ud af 100 millioner af befolkningen i Sovjetrusland med os. Når det kommer til de andre, har vi ikke noget at sige til dem. De skal tilintetgøres.«  For at »opnå« denne skare af mennesker, blev den røde terror anvendt på det russiske folk.

Karl Radek.

Da Komintern blev grundlagt den 2. marts 1919, var Europa i kaos. Især Tyskland, som var nøglen til et bolsjevikisk Europa, blev både demoraliseret og demilitariseret efter nederlaget i Første Verdenskrig. Jorden var således god til at gå videre med planerne om en verdensrevolution.

I december 1918, tre måneder før den officielle grundlæggelse af Komintern, blev Karl Radek (Sobelsohn) sendt til Tyskland og deltog i den spartakistiske opstand ledet af Rosa Luxemburg og Karl Liebknicht. Sammen med disse to jøder var Radek i januar 1919 med til at stifte det tyske kommunistparti, KPD, som senere skulle udkæmpe blodige gadekampe med NSDAP. Efter at frikorps var indkaldt mod spartanerne, blev oprøret slået ned, og Luxemburg og Liebknicht blev dræbt. Karl Radek blev fængslet, men vendte tilbage til Moskva i 1920, hvor han modtog nye opgaver. Komintern beholdt kontrollen over de tyske kommunister.

En anden repræsentant for Komintern var Bela Kun (Aron Cohn), som i marts 1919 blev leder af bolsjevikkerne i Ungarn. Efter at Bela Kun blev tvunget til at flygte fra Ungarn, kom han også til at hjælpe det tyske KPD på vegne af Komintern.

Bela Kun udøvede et terrorregime i Ungarn.

I løbet af sommeren 1919 udtalte Zinoviev entusiastisk:

Bevægelsen skrider frem med en så svimlende fart, at man med tillid kan sige, at vi allerede om et år har glemt, at Europa skulle bekæmpe kommunismen, for om et år vil hele Europa være kommunistisk. Kampen for kommunismen vil skifte til Amerika, og måske også til Asien og andre dele af verden.

Zinovievs ord var ikke bare ord. Agenter blev ikke kun sendt til Tyskland og Ungarn, men også til England, Frankrig og mange andre lande. Komintern-agenter deltog også i dannelsen af ​​Mao Zedongs kommunistparti. En af dem, der hjalp de kinesiske kommunister til magten, var Komintern-agenten og våbensmugleren Mikhail Borodin (Grusenberg). Omkring tredive organisationer havde deltaget under Kominterns første kongres.

Planerne for verdensrevolutionen var dog ikke altid lette at realisere. Frem for alt, fordi man ikke indså, at de metoder, der blev brugt under den bolsjevikiske revolution i Rusland, ikke kunne overføres til Vesteuropa. Komintern ville eksistere indtil 1943, men det sidste slag mod Kominterns drømme om verdensrevolution kom, da en ny skuespiller dukkede op på scenen i Tyskland. Denne bevægelse lykkedes endelig med at knuse kommunisterne og derved redde Europa fra bolsjeviseringen indefra, og gik under navnet NSDAP.