Kejserens nye klæder og zionismen

KRONIK: Jimmy Thunlind viser i denne kronik hvordan eventyret om Kejsers nye klæder kan anvendes for at afsløre zionisternes metoder for at skaffe sig verdensherredømme, men også hvad modstandsmænd må gøre for at vinde sejr.

Et af de førende våben, der anvendes af den zionistiske verdensbevægelse for at skaffe sig indflydelse og kontrol, udover den økonomiske magt og dominans i medierne og underholdningen, er massemanipulationen med psykologiske herskerteknikker, som er blevet forbedret gennem årtusinder til perfektion. Manipulationen omfatter både folk og magthavere, da den udnytter en af menneskets dybeste drifter – viljen til at blive accepteret, ikke at skille sig ud, at tilhøre flokken.

Nu kan du som læser tænke, at dette genkender jeg ikke. Jeg oplever mig ikke som mentalt kontrolleret eller manipuleret af hverken zionisterne eller nogen anden. I Danmark kan jeg tænke frit og stille spørgsmålstegn ved hvad som helst. Hvis du mener dette, vil jeg gerne have dig til at stille dig selv tre kontrolspørgsmål:

• Føler du dig helt komfortabel med, over for kolleger eller skolekammerater, at sætte spørgsmålstegn ved den pågående masseindvandring og påvise, at den udgør en trussel mod vort folks og vores race overlevelse?
• Synes du, at det føles naturligt over kaffen at påpege jødernes uforholdsmæssige dominans i medie- og underholdningsindustrien?
• Kan du i nogen sammenhæng sætte spørgsmålstegn ved om jødernes “planlagte og industrielle udryddelse” under Anden Verdenskrig skulle have fundet sted?

Hvis du svarer nej til nogle af disse spørgsmål, så bør du være interesseret i at finde ud af hvorfor. Hvad er det der gør, at du, som lever i et samfund med menings- og ytringsfrihed, ikke kan tænke frit og sætte spørgsmålstegn ved hvad du vil, i sager hvor det faktisk er muligt at nå frem til flere forskellige konklusioner? I denne artikel forsøger jeg at svare på det.

Den menneskelige bestræbelse på at tilhøre “flokken” er så stærk, at den endda kan få os til at sige og gøre irrationelle ting for ikke at blive frosset ude. Det sidste, de fleste af os ønsker, er at for omgangskredsen at fremstå underlig, dum eller inkompetent.

Et lærerigt eventyr

En der har beskrevet denne mekanisme på en mesterlig måde, er den danske forfatter H.C. Andersen. I sit eventyr, Kejsers nye klæder, formår han at beskrive både masseinstinktet, den psykologiske herskerteknik og hvilken egenskab der kræves for at kunne bryde den ødelæggende manipulation.

Eventyret handler om en kejser, som elskede fine klæder og gjorde hvad som helst for at se smuk og fin ud. Til kejserens by kom der hele tiden fremmede, og en dag kom der to listige bedragere, der hævdede, at de kunne væve det smukkeste stof man kunne tænke sig. Men stoffet var ikke kun værdifuldt og smukt, det havde også den fantastiske egenskab, at det var usynligt for folk der var uduelige eller dumme.

Klæder af et sådant stof, ville kejseren absolut have, så han gav bedragerne store mængder penge og guld til at væve stoffet og sy klæderne til ham. Og bedragerne vævede på deres tomme væv og krævede mere og mere løn. Da kejseren sendte sine mest kompetente ministre til at inspicere, hvordan arbejdet skred frem, kunne de ikke se noget stof på vævene. Men de ville jo ikke fremstå som dumme eller inkompetente, så de bekræftede i stedet, hvilket et vidunderligt smukt stof blev fremstillet.

Da kejseren selv kom for at se på stoffet, blev han forskrækket – han så jo ingenting! Skulle det betyde, at han var dum og uduelig som kejser? Det var utænkeligt, så i stedet roser kejseren og hele hans følge de smukke stoffer. Da endelig dagen for det store optog var inde, klædte bedragerne kejseren i sine nye klæder, der sad så godt og havde så smukke mønstre. Optoget bevægede sig gennem byen og alle menneskene på gaderne og i vinduerne råbte, hvor smukt kejsers klæder var, for ingen ønskede at være dumme eller uduelige.

– Men han har jo ingenting på!, råbte et lille barn, der ikke havde lært sig politisk korrekthed og at sige de rigtige ting for at se godt ud. Barnets ord spredte sig i mængden som en steppebrand, og til sidst råbte alle folk: Han har jo ingenting på! Og det gøs i kejseren, fordi han vidste, at de havde ret, men han kunne ikke vise det og gik bare videre, med endnu mere rank ryg, i det tøj, der ikke fandtes.

Det danske regime som kejseren

Denne geniale fortælling har mange anvendelsesmuligheder i den virkelige verden. Den fortolkning, som jeg gerne vil bruge i denne sammenhæng er, at kejseren svarer til det danske regime, som elsker at vise sig i fine klæder, som står ret for godhed og humanisme og feminisme i hele verden. De fremmede og bedragerne der kommer til byen er zionister, der kommer for at manipulere regimet og tjene penge. Den store list i bedrageriet er ikke, at de får kejseren og alle andre til at acceptere de usynlige, ikke-eksisterende klæder, men at de bruger menneskets drift for ikke at ville skille sig ud og blive stigmatiseret. Ved at lancere løgnen om, at enhver der ikke ser klæderne, er dumme og uduelige, får de hele folket til at tie og accepterer situationen. Det vil sige, at alle borgere, der ikke accepterer og støtter regimets godkendte synspunkter og smukke værdier, er dumme og uduelige.

Denne manipulation er både listig og ond. Den virker stærkere jo højere op i det sociale hierarki man kommer, eftersom faldet bliver hårdere, hvis den der afsløres som inkompetent eller dum, har meget magt og indflydelse. Blandt de anerkendte herskerteknikker omfatter denne manipulation både latterliggørelse og pålæggelse af skyld og skam, fordi bedragerne både får folk til at føle sig dumme (“alle ved det er sådan?”) og at skamme sig over noget, der ikke er deres skyld (“at folk ikke delte dette værdigrundlag førte til holocaust!”).

Hvordan disse løgne, som de zionistiske bedragere tjener enorme summer af penge på, har formået at gennemsyre hele vores samfund, vi kan belyse ved at vende tilbage til vores kontrolspørgsmål tidligere i teksten.

Løgnen om masseindvandringen

Den usynlige løgn om, at masseindvandringen af ​​racefremmede beriger, og endda er nødvendig for vores land, er blevet lanceret som en urokkelig sandhed af zionisterne. Enhver, der sætter spørgsmålstegn ved fordelene ved multikulturalisme, bliver automatisk stemplet som dum og ondskabsfuld. Når et barnligt individ tør spørge, hvordan det kan være, at pengene til velfærd ikke længere slår til, så svarer det lydige regime, at det er vores egen skyld, vi er for sunde og lever for længe. Det indlysende, at næsten en million fremmede også skal have del af velfærdspengene uden at have arbejdet for dem, tør ingen sige, selvom alle, ikke mindst magthaverne, ser det.

Når andre umodne stakler skriver på sociale medier, at det må være en masseindvandrings skyld at vi har en boligmangel, når vi danskere har født færre børn gennem de sidste tredive år, eller at vold og voldtægt i forstæderne er steget, straffes denne for brud på racismeparagraffen og stemples som uvidende og hadsk.

De zionistiske bedragere har fået regimet til at tro, at de ser smukke og prangende ud gennem at modtage flest mulige indvandrere og ved at sorgløst spendere milliarder af folkets skattepenge hvert år på såkaldte hjælpeprojekter uden kritisk opfølgning, hvor de fleste af disse penge havne i korrupte lommer, går til våbenkøb og menneskehandel. Det faktum, at masseinvasionen finansieres af lånte penge og vil blive betalt af vores børn, skeles der ikke til. Det vigtige er at se godt ud for omverdenen.

Når patrioter påpeger, at organiseret masseindvandring i praksis betyder et langsomt folkemord på vores race, så skriger regimet og meget af befolkningen bare endnu mere hysterisk: Oh, hvilke smukke klæder! Hvilket mønster og hvilke farver!

Løgnen om de uafhængige medier

En anden løgn, der er blevet etableret som ukrænkelig sandhed er, at vores medier er frie og uafhængige, og at kultur- og underholdningsindustrien ikke har nogen forskrevet agenda. Hvis du som borger stiller spørgsmål om, hvordan det kan være, at et flertal af medievirksomhederne, bogudgiverne og filmproduktionsvirksomhederne ejes og drives af jøder, selv om disse kun udgør få procent af befolkningen, bliver du straks stemplet som uvidende og dum. Og hadefuld. At de største medier har ejere, der støtter terrorstaten Israel, som bifalder befolkningsudskiftningen i de nordiske lande, og som mener, at ytringsfriheden skal begrænses for ubehagelige regimekritikere, gør naturligvis deres påstand om sandhed og objektivitet så tom og usynlig som kejsers klæder.

Regimet glimrer også med dets smukke åbenhed ved at fremme en ubegrænset strøm af film, tv-serier og ikke mindst pornografi fra Hollywood og pornofabrikkerne i Los Angeles, som oversvømmer vort folk, samtidigt med at det hjælper jødiske Google og Youtube med at stoppe regimekritiske indlæg fra borgerne. Den som vover at ytre, at man er træt af mere eller mindre eksplicit propaganda for raceblanding, imperialisme, homolobbyisme og dekadence, bliver straks stemplet som pinligt uvidende og dum.

Løgnen om Holocaust

I eventyret er kejsers mest ubegribelige beklædningsgenstand det lange usynlige slæb på kappen, som flere kammerherrer går og bærer bag kejseren. Dette slæb er særlig smukt. For det danske regime er slæbet den hellige holocaustmyte, som man skal hjælpe med til at støtte. Trods at danskerne ikke havde noget at gøre med det påståede Holocaust, trods at et retsmedicinsk bevis helt mangler for det, og trods, at såkaldte overlevende utallige gange tages i at lyve, overdrive og fantasere, er det det mest forbudte at stille spørgsmålstegn ved. Dem der tør at gøre det, bliver stemplet som tosser, og evigt stigmatiseret.

En ufattelig barnagtig borger ville i uvidenhed være i stand til at spørge, hvorfor det i så fald er helt acceptabelt at fornægte armeniernes holocaust i 1910’erne eller det ​​japanske holocaust ved atombombningen af Hiroshima og Nagasaki eller udryddelsen af ​​tyskerne i terrorbombningerne i Dresden og andre byer , eller det ukrainske holocaust under Stalin-terroren? Er det ikke så krænkende for dem at blive fornægtet? Eller er det fordi alle deres udryddelser er harmløse at fornægte, fordi de er veldokumenterede og kan bevises? Men myten om jødernes Holocaust skal holdes levende med love, undertrykkelse, mindesmærker, studieture og propaganda – for ellers ville folk ikke se den fordi den er usynlig?

Eventyret om Kejsers nye klæder giver os mange vigtige lektioner. Vi mennesker er flokdyr og er som sådan naturligt tilbøjelige til at blive påvirket af gruppepres og jantementalitet. Denne tilbøjelighed styrkes, når magthaverne brændemærker alle former for opposition og kritik som uvidenhed, dumhed og had. Denne gennemtænkte ensretning har været en af ​​zionistens primære midler til at kontrollere og udsuge os frie folk.

Derfor er behovet akut for at flere af os tør at være barnlige, vove at råbe det forbudte, men for alle så åbenlyse: Kejseren har jo ingenting på! Det er jo bare løgne! Det er ikke os, der er dumme! For jo flere mennesker der skriger, jo mere vil man turde være med, indtil hele folket står op og råber sammen: Ikke flere løgne! Grib bedragerne, tving dem til at tilbagebetale hver en øre og smid dem derefter ud! Sæt kejseren i fængsel og giv magten til det lille barn, der råbte først!

Sådan starter vi en hvid revolution.