Kald os aldrig højreekstreme!

IDEOLOGI: Leif Eriksson sætter nationalsocialismens ufortjente stempel som «højreekstrem» i perspektiv.

Når medierne rapporterer om de nationalsocialistiske gruppers aktiviteter, beskrives de næsten udelukkende som «højreekstremister», «højrepopulister» eller «reaktionære». Det kan egentlig ikke være mere forkert, og det viser virkelig kun etablissementets  gennemgående uvidenhed, historieløshed og behovet for at chikanere enhver, der ikke tilslutter sig de politisk korrekte rækker.

Sandheden er snarere, at nationalsocialisme er et yderst progressivt, revolutionært og moderne verdensbillede. Det er en ideologi, der står helt uden for den forældede og ubrugelige højre-venstre skala, der opdeler mennesker i socioøkonomiske klasser, og som er en rest af stændersamfundet, såvel som det imaginære marxistiske klassesamfund. Nationalsocialisme står for national bevidsthed og folkefællesskab i overensstemmelse med naturens ældgamle love, i modsætning til den destruktive globalisme. Nationalsocialisme står for socialt ansvar og omsorg for udsatte og trængende, i modsætning til udstødelse og egeninteresse.

Et slående bevis på, at nationalsocialisme er progressiv, finder man ved at studere, hvordan den blev praktiseret af det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP) i Tyskland i 1930’erne og 1940’erne. Partiet så menneskernes mulighed for arbejde som en vigtig faktor for social struktur og for folkets velfærd. Under den tidligere parlamentarisk-demokratiske Weimar Republik var arbejdsløsheden steget til 19 procent i begyndelsen af ​​1933. Efter seks år med offensivt nationalsocialistisk styre var den mere eller mindre blevet bekæmpet i 1939, og lå på 0,4 procent.

Arbejdet med Autobahn indledes.

Endvidere havde regimet allerede i 1933 oprettet en række naturreservater og indført en moderne dyrebeskyttelseslovgivning, som regulerede aspekter som involverede  dyretransport, regler for jagt og fiskeri, forbud mod dyreforsøg og anvendelse af dyr i cirkus osv. Der er få lande i dag, selv i Vesten, der er nået så langt med beskyttelseslovgivning for dyr og natur.

Kort efter NSDAPs magtovertagelse blev der indført huslejereguleringer, børnebidrag og sundhedsforsikring, og pensionerne steg kraftigt. Der blev indført lovbestemte helligdage for alle arbejdere, fabrikkerne i byerne ekspanderede, og mange af privilegierne for samfundets «hørere klasser» blev afskaffet (Liljegren, Adolf Hitler, s. 338-339). Ingen af ​​disse eksempler på tiltag kan beskrives som «højreorienteret politik» eller «konservativ». I stedet for vidner de om en livsbekræftende og ivrig progressivitet, der ikke kan vente på, at samfundet ændrer sig, men som tager magten og anvender den til at forme samfundet og derved tvinge udviklingen i den ønskede retning.

NSDAP var modstandere af monokapitalistisk magt over borgerne. I en 1. maj tale fra 1926 siger Adolf Hitler: «Vi er modstandere af tidens kapitalistiske økonomiske system og dets udnyttelse af de økonomisk svage, dets urimelige lønvilkår, dets urimelige vurdering af et menneske på grundlag af rigdom og ejendele i stedet for pligt og præstation, og vi er fast besluttet på at besejre dette system for enhver pris »(Toland, Adolf Hitler, s. 224-225). I sandhed en retorik der ville få både liberalkonservative og erhvervstopper til at få kaffen galt i halsen!

Et andet radikalt aspekt af den nationalsocialistiske bevægelse var, at den i modsætning til de fascistiske bevægelser i Italien og Spanien ikke ville have nogle bånd til den katolske kirke eller monarkiet. Selvom der var religionsfrihed i det nationalsocialistiske Tyskland, var mange af de førende ideologer åbent kritiske over for den organiserede kristendom, og fremhævede i stedet et socialdarwinistisk værdisyn med naturen som lov og højere magt.

Den samme tilgang gælder mindst lige så meget i dag. Vi nationalsocialister lader os ikke at blive kaldt «højreekstrem». Vi er ikke tilbageskuende, udviklingsfjendtlige  konservative, ej heller reaktionære vogtere af stænder- eller klassesamfund. Vi ser fremad og kæmper for et radikalt og moderne samfundssystem, der er kendetegnet ved socialt ansvar for alle medlemmer af folkefællesskabet, parallelt med udvikling og innovation til gavn for samfundet, en velfærdsstat med fri adgang til skoler, sundhedstjenester og omsorg, hvor vigtige samfundsfunktioner, infrastruktur og banker ejes og kontrolleres af staten, hvor beskyttelsen af ​​dyr og naturen er baseret på etik og langtidsplanlægning, en stat med en kompromisløs håndtering af overgreb og kriminalitet, og med et stærkt ydre forsvar af folkefællesskabet.

Læs også: Vores Vej – Ny politik til en ny tid

Vi nationalsocialister ønsker ingen konflikter – vi anerkender andre folkegruppers ret til at leve og udvikle sig inden for deres respektive leveområder, sådan som vi ønsker i vores egen del af verden. For at opnå et nationalsocialistisk samfund må det nuværende marionetlignende parlamentarisk-demokratiske system med dets dets faktiske herskere i form af international storfinans, overstatslige konglomerater og løgnemedier afskaffes. Det er i denne forstand, at vi er revolutionerende – det kræver mere end små tilpasninger og reformer af den gamle demokratiske velfærdsstat, som i stedet må vige og skabe plads til en ny og sund samfundsskabelse.

Det er ikke «højreekstreme», der vil bygge dette samfund. Det er modige og stolte kvinder og mænd, der allerede nu forkaster multikulturalisme og lakajregimet, og som ofrer deres egen bekvemmelighed i kampen for deres børns og børnebørns fremtid. Er du en af ​​dem?

Læs mere om hvordan du kan engagere dig i Den Nordiske Modstandsbevægelse!