Jysk asylcenter genåbnes til evakuerede afghanere

INDLAND: 35 evakuerede afghanere flyttes til det nu genåbnede center i Midtjylland for at skabe bedre plads i Sandholm.

Illustrationsbillede.

De seneste dage er hundredvis af afghanere, der er blevet evakueret fra deres hjemland, landet i Danmark.

De er blevet indkvarteret på Asylcenter Sandholm, men her nærmer man sig nu kapacitetsgrænsen.

Derfor gør Røde Kors, der driver asylcentre i Danmark, klar til at tage Asylcenter Thyregod i brug, skriver Udlændingestyrelsen i en mail til TV 2.

– Dette er sket i koordination med Røde Kors, som vil stå for driften af stedet. Beslutningen er taget for at sikre, at der er gode indkvarteringsforhold til alle, skriver Udlændingestyrelsen.

Asylcenter Thyregod, som ligger i Vejle Kommune i Midtjylland, har stået tomt siden slutningen af 2020.

 

Bedre plads i Sandholm

I øjeblikket er 380 personer indkvarteret på Asylcenter Sandholm, oplyser Lene Krogh, der er vicegeneralsekretær i Røde Kors, til TV 2.

Den samlede kapacitet på centret er omkring 500 personer, siger hun.

Til Ritzau siger Asylchef i Røde Kors, Anne la Cour dog, at man nu flytter 35 evakuerede afghanere fra Sandholm til Thyregod.

– Det er gjort klart, og der er 35 personer, som skal derover. Vi gør det for at gøre plads i Sandholm, i tilfælde af at vi skal modtage flere der, siger Anne la Cour.

Kilde:
TV2


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Nu bliver Danmark da først et etnisk mindretal ,med alle disse -lad dem da blive i Parkistan


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //