Juraekspert: «Tid til at gøre meningsforfølgelse strafbart»

1984: En juraekspert i Sverige reflekterer over de seneste års «cancel culture». Han analyserer situationen fra et juridisk perspektiv og udpeger en vej bort fra det aktuelle dilemma.

Billede: Public Domain.

I den svenske grundlov findes der en «portalparagraf», der i sin anden del indeholder passagen:

Det svenske folkestyre er baseret på ytringsfrihed og på almen og lige stemmeret.

Ytringsfriheden nævnes således før den almene og lige stemmeret – en ret, der generelt forklares at udgøre «demokratiets fundament».

Det bliver desto mere alvorligt, at ytringsfriheden i praksis både udfordres og indskrænkes kraftigt i dagens Sverige.

Teoretisk set har alle ret til at udtrykke deres meninger uanset hvad, men i den rå virkelighed plejer de, der er uden for den såkaldte meningskorridor, at ende ende i fedtefadet: ansættelser slutter pludseligt, og forsørgelsen går tabt.

Public affairs-rådgiveren og juridisk ekspert Daniel Claesson reflekterer i avisen Dagens Juridik om de seneste års «cancel culture» i Sverige.

Han mener, at en ændring af loven er nødvendig for at kunne begrænse en relativt ny type kriminalitet.

I USA er der meget snak om «cancel culture» eller «deplatforming», hvilket indebærer en systematisk forfølgelse af anderledes tænkende, som ofte forties gennem straf eller truslen om straf.

Denne type heksejagt har i lang tid været ret almindelig i vores naboland Sverige, og ikke mindst her i Danmark. Claesson giver eksempler som Marcus Birro, Stina Oscarson, Christer Sandelin og den for nylig berørte Alexander Bard.

Men han understreger også, at en komplet liste over udsatte tilfælde skulle domineres af generelt ukendte personer.

Skolelærere kan ofte være i risikozonen, hvis nogle studerende eller forældre har set en kommentar på sociale medier. Universitetslærere kan undersøges af aktiviststuderende.

Virksomhedsledere kan høre «sladder» om kommentarer, som visse medarbejdere har skrevet i deres fritid.

At være i stand til at forsørge sig selv er ikke kun en vital nødvendighed for den enkelte borger, men også en hjørnesten i hele samfundets struktur.

Det viser for eksempel bestemmelserne for ansættelse samt kompensation i tilfælde af sygdom, forældreorlov og arbejdsløshed. Claesson hævder derfor:

En arbejdsgiver, der afskediger en person på grund af hans eller hendes udtalelser, krænker derfor ikke kun loven, men også vores samfundsmodel.

Hvad fører så ovenstående «cancel culture» til?

På den ene side er virksomheden presset af truslen om, at hvis de ikke afskediger personen, risikerer virksomhedens omdømme at blive beskadiget, og folk holder op med at købe produkterne. På den anden side må virksomheden tage ansvar i henhold til loven. De har også et krav om at handle i overensstemmelse med værdier i vores samfund, der siger, at man ikke bare smider folk på gaden, som man vil.

«Cancel culture» kan sætte virksomheden i en situation, hvor det ikke er muligt at handle korrekt. Man risikerer skade, uanset hvilken vej man vælger at gå.

«Pådrivere» kan sammenlignes med skruppelløse sabotører, der ikke trækker sig tilbage for at true deres afpresningsobjekter.

Mens bagtalelse (at fremstille nogen som forkastelig) sjældent bliver et spørgsmål om politik, er afpresning (at tvinge nogen til at handle med en ikke-akut trussel) en alvorlig forbrydelse med op til seks års fængsel i den svenske strafferet.

At søge en arbejdsgiver med det formål at forårsage nogen afskedigelse gennem trusler om skandale på grund af deres meninger er bestemt mere end bare bagtalelse. Problemet her er, at påvise graden af ​​trussel.

Claesson fremsætter nogle afklarende kommentarer til dilemmaet og tilbyder endvidere en vej ud af det gennem ændringer i lovgivningen:

Under alle omstændigheder havde lovgiveren ikke det sociale medier i tankerne, da loven om afpresning blev skrevet. Derfor er der behov for en ny straffebestemmelse:

Til meningsforfølgelse dømmes den, som kontakter arbejdsgivere, klienter eller andre med den hensigt at afslutte ansættelsen eller økonomiske relationer med en person på grund af meninger, som personen har eller har givet udtryk for.

For groft lovbrud kan man forestille sig gentagne kontakter, eller at den potentielle skade er stor. Straffen bør variere fra injurier og afpresning, bøder eller fængsel i op til 2 år, for alvorlige lovovertrædelser op til 4 år.

Han afslutter sit mindeværdige indlæg med:

Vi er nødt til at vende tilbage til en mere respektfuld udveksling af tanker og meninger i Sverige. Virksomheder og arbejdsgivere bør ikke anvendes til at køre meningsmodstandere over. At sætte en stopper for meningsforfølgelsen, som finder sted i dag, er en vigtig markering af demokratiets betydning.

Kilder:
Dagens Juridik