Joseph Goebbels om lederskab

DAGENS DATO 22 APRIL: På denne dag i 1929 publicerede Joseph Goebbels artiklen »Der Führer« i avisen Der Angriff. Artiklen blev publiceret i forbindelse med Adolf Hitlers fødselsdag den 20. april.

Artiklen omhandler emnet lederskab og de lederegenskaber, som Joseph Goebbels anser for de vigtigste i forhold til at lede en bevægelse og bringe folket sammen. I 1929 havde den nationalsocialistiske bevægelse endnu ikke slået igennem, men befandt sig i en situation, der stort set svarede til den nationale bevægelse i dag, hvor mange ved, hvad der er galt i samfundet, men de færreste mangler viljen og modet til at gøre noget ved det. Goebbels proklamerer derfor i sin artikel vigtigheden af ​​vedholdenhed og modet til fortsat at stå op for det, der kan opfattes som upopulært. Bemærk, at Goebbels mener, at karakter er lederens vigtigste egenskab for at få folk til at følge ham:

En leder skal besidde karakter, vilje, evner og held. Hvis disse fire egenskaber danner en harmonisk enhed i en strålende person, har vi en mand, som er kaldet af historien.

Karakter er den vigtigste faktor. Kundskaber, boglæring, erfaring og praksis gør mere skade end gavn, hvis de ikke er baseret på en stærk karakter. Karakteren bringer dem til deres bedste udtryk. Dette kræver mod, vedholdenhed, energi og konsekvens.

Mod giver en person ikke kun evnen til at erkende, hvad der er rigtigt, men også til at sige og gøre det. Vedholdenhed giver ham evnen til at følge det fastsatte mål, selvom tilsyneladende umulige forhindringer står i vejen, og til at forkynde dette mål, selv når det er upopulært, og når det gør ham upopulær. Energi mobiliserer magten til at risikere alt for målet og udholdenhed for at holde fast ved det. Konsekvens giver øjet og sindet kundskabens skarpheden og logik i tanke og handling. Dette giver til gengæld virkelig fantastiske mennesker muligheden for at nå de evigt vaklende masser. Disse maskuline dyder udgør tilsammen det, vi kalder karakter.

Viljen hæver karakteren fra det individualistiske til det større. Viljen gør manden af karakter til et politisk menneske. Enhver mand af betydning vil noget og er faktisk villig til at bruge alle midler for at nå sit mål. Viljen adskiller manden, der handler, fra manden, der kun tænker. Det er mellemleddet mellem kundskab og handling. Det er meget vigtigere for os at ville, hvad der er rigtigt, end blot at vide, hvad der er rigtigt. Det gælder især i politik. På hvilken måde er det godt for mig at kende fjenden, hvis jeg ikke har viljen til at ødelægge ham! Mange ved, hvorfor Tyskland er brudt sammen, men få har viljen til at afslutte dets modgang. Det, der adskiller den, der er kaldet til lederskab, fra alle de andre, er dette: Han har ikke kun viljen til at begære, men også begæret til at ville.

Men i politik er det også vigtigt ikke kun at ville, men også at opnå. Dette fører os til den tredje egenskab, der findes i enhver kyndig politisk person: evne. Fremskridt kræver præstation. Lederskab betyder at ville noget og have evnen til at vise vejen til at realisere, hvad man vil. Historien bedømmer, hvad der er blevet gjort. Det må vi tyskere indse. Politik er et offentligt anliggende, og de love, der gælder for private anliggender, kan ikke anvendes i offentlige anliggender. Vi tyskere har ofte en tendens til at forveksle længslen efter noget med evnen til at opnå det, og at tilgive den inkompetente, der siger, at han ville gode og rigtige ting. »Vi har ikke opnået socialisme«, siger novembermarxisterne, »men vi ville i det mindste«. Det er irrelevant, ligesom vi er ligeglade med, om nogen vil spille violin –  han må kunne det. Den, der vil frelse et folk, skal frem for alt have den nødvendige evne.

Karakter, vilje og evne, de tre forudsætninger for lederskab, kommer til udtryk i kapable mennesker. De enten findes eller ikke. Den fjerde egenskab forbinder de tre andre: held. Lederen må besidde held. Han må have en velsignet hånd. Man skal kunne se, at alle hans handlinger er under beskyttelse af en højere magt. En leder kan savne alt andet end held. Den er uerstattelig.

Masserne modsætter sig ikke ledere. Den modsætter sig instinktivt indgribere, der gør krav på magt uden at have den nødvendige vilje og evne. Lederen er næppe massernes fjende. Han skyr blot billige kneb og det smigrer som gøder folket med fraser i stedet for brød.

Lederen skal kunne gøre alt. Det betyder ikke, at han skal forstå alle detaljerne, men han skal kende det grundlæggende. Der er andre hjælpsomme mennesker, der kan holde hjulene i politik kørende.

Kunsten at organisere er en af ​​de vigtigste faktorer, når det kommer til politiske lederes formåen. Organisation indebærer med al ret at fordele arbejde og ansvar. Lederen er herre over det urværk, der er i en indviklet politisk maskine.

I dag fejrer vi Adolf Hitlers 40 års fødselsdag. Vi tror, ​​at skæbnen har kaldt ham til at lede det tyske folk. Vi ærer ham med ære og hengivenhed og ønsker kun, at han bliver bevaret for os, indtil hans arbejde er fuldført.