Jødisk »dødsengel« hylder Azov – skal bede Israel sende rabbiner for at begrave faldne Azov-soldater

UKRAINEKONFLIKTEN: Azov-bataljonen ser ud til at have en igangværende kampagne, hvor man ved hjælp af vestlige mainstream-medier forsøger at fjerne stemplet som »nazister«. Få dage før Azovs kapitulation offentliggjorde jøden Bernard Henri-Levy et interview med en af ​​bataljonens chefer, hvor et af målene synes at have været at cementere billedet af Azov som helte og overtale NATO til at gennemføre en »æresevakuering« af soldaterne som har været indespærret i Azovstal i over en måned.

Bernard-Henri Levy / Stålverket Azovstal, som indtil for nylig blev forsvaret af Azov-bataljonen. Foto: Mauro Rico / Ministerio de Cultura de la Nación (CC BY-SA 2.0) / Foto: Chad Nagle, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons.

Nordfront har tidligere skrevet om Azov-bataljonen i Ukraine, som begyndte som en paramilitær frivilliggruppe for nationalister under urolighederne i 2014. Den blev hurtigt kendt for sin effektivitet og brutalitet i kampen mod russere og ukrainere i den østlige del af landet, som ikke accepterede det NATO-støttede magtkup i Kiev.

I dag er Azov-bataljonen en del af den regulære ukrainske hær og har vist sig at være blandt de modigste og mest kompetente soldater, som Ukraine har været i stand til at indsætte i krigen. Beskyldninger om krigsforbrydelser og såkaldt politisk ekstremisme har samtidig været med til at sætte skub i Ruslands påstande om, at man ønsker at »afnazificere Ukraine«. Men i hvad, der ser ud til at være Azov-bataljonens officielle medier, hævdes det i dag, at de er »misforstået«, og at det i virkeligheden er Rusland, der er de »rigtige nazister«. Samtidig synes deres fanatisme og engagement i krigen at have ført til, at de har fået en status i frem for alt det vestlige Ukraine, som nærmest er at betegne som folkehelte.

Dette billede er også blevet spredt effektivt i anti-russiske medier i vesten, hvor Azov beskrives som helte, der har »gjort op med deres fortid«. Hvis der nogensinde har været nogen forbindelse til nationalisme, er den ifølge mediebilledet for længst væk, og alle forsøg på at påstå andet er kun »russisk propaganda«.

Et eksempel er et interview offentliggjort den 16. maj i The Telegraph med Ilya Samoilenko, præsenteret som den anden befalingsmand for de Azov-soldater, der indtil for nylig holdt ud på Azovstals stålværk i Mariupol. Heri hævder Samoilenko, at der ikke findes nogen »nazisme« inden for bataljonen, og at man nu endda har brug for rabbinere hos sig.

Da interviewet i skrivende stund kun er offentliggjort i tekstform, er der dog ingen mulighed for at bekræfte, at Samoilenko er korrekt citeret, ligesom det heller ikke er muligt at vide, om han taler for hele Azov-bataljonen, eller om han, da interviewet blev gennemført havde den høje stilling inden for den påståede bataljon.

Samoilenko kom dog med en lignende udtalelse under en pressekonference i begyndelsen af ​​maj, hvor han sagde, at Azov »besluttede at lægge sin fortid bag sig og integrere sig i militæret«, og at han i øjeblikket ikke kun kæmper for Ukraine, men også for »den frie verden«.

Skærmbillede: Youtube. Azovs kommandant Ilya Samoilenko under et pressemøde, hvor han hævder, at Azov har »lagt sin fortid bag sig«.

»Dødsenglen« hylder Azov

Interviewet blev foretaget af den jødiske magtjøde Bernard Henri-Levy, som udover at bekæmpe antisemitisme og hvid nationalisme også har været dybt involveret i kampagnen for at »rense« Ukraine i almindelighed og Azov-bataljonen i særdeleshed fra beskyldninger om »nazisme». Henri-Levy er også en ivrig fortaler for det, der almindeligvis omtales som »nykonservatisme» – med andre ord den jødiske ideologi med rod i trotskismen, som går ind for at tvangsstøbe verden i liberaldemokratisk form under amerikansk overherredømme.

Henri-Levy bliver nogle gange kaldt »Dødsenglen«, da han har en tendens til at besøge de lande, som er blevet udvalgt til at ofre sig for den nykonservative agenda.

I marts besøgte Henri-Levy Odessa, hvor han blev set gå på gaden, flankeret af bevæbnede mænd fra den nyopløste Aydar-bataljon, som i 2014 blev anklaget for krigsforbrydelser i Donbass af blandt andet Amnesty.

oh no… pic.twitter.com/ektzElXZUF

— Luka Ivan Jukic (@lijukic) March 14, 2022

Every time Bernard-Henri Lévy shows up in a country, the country goes in a disaster. pic.twitter.com/gMkMcyLH7Z

— Majd Fahd 🇸🇾 (@Syria_Protector) March 13, 2022

I interviewet beskriver Samoilenko det barske liv i Azovstals underjordiske tunnel- og bunkersystem, hvor anslået 2.500 soldater holdt ud i mere end en måned uden støtte eller forstærkninger fra Kiev. Samoilenko hævder også, at russiske tropper har henrettet deres tilfangetagne soldater og sendt billeder af deres lig til deres mødre.

Da der mangler beviser for, at Rusland skulle have behandlet krigsfanger i strid med fra Genève-konventionen, beder Henri-Levy om at se et sådant billede som bevis. Men selvom Samoilenko lover at give ham billeder, bliver samtaleemnet hurtigt ændret, og læseren får aldrig lov til at tage del i nogen beviser for anklagerne.

På den anden side er der tidligere fremlagt beviser for, at den ukrainske hær ved hjælp af amerikansk ansigtsgenkendelsesteknologi har systematiseret det, Samoilenko anklager Rusland for: nemlig at sende billeder af døde russiske soldater til deres mødre.

Ordren fra Kiev: »Hold linjen«

I dag har alle de tropper, der var indespærret i Azovstal, kapituleret og evakueret ifølge russiske oplysninger. Men da interviewet blev gennemført, blev det stadig set som utænkeligt.

– Vi foretrækker stadig at dø frem for at lide under ydmygelsen af ​​en kapitulation. Det ord – kapitulation – findes ikke i vores ordforråd, siger Samoilneko.

Samoilenko siger også, at en kapitulation fra Azov-bataljonen burde være »det hårdest tænkelige slag« mod den ukrainske kampmoral. Han bekræfter også tidligere omstridte oplysninger fra Rusland om, at de, der er indespærret i Azovstal, har fået forbud mod at kapitulere af Kiev. Det på trods af, at soldaterne har været i en stadig mere umulig situation, omgivet af soldater fra Folkerepublikken Donetsk og tjetjenske specialstyrker, uden adgang til tunge våben og med  et skrumpende forråd af mad, vand og medicin.

Ifølge Samoilenko er der ordrer om at »holde linen«, og »holde den lidt længere«, og »endnu en uge«, der gør det umuligt for dem at forlade stålværket.

»Israelerne er vore brødre«

Da Samoilenko bliver spurgt, om der er nogen jøder blandt Azovs døde kammerater, svarer han:

– Selvfølgelig. Der er mennesker fra alle religioner, også jøder. Stolte mænd og dygtige krigere.

Henri-Levy skriver derefter, at Samoilenko »læser hans tanker«, og begynder at reagere på påstande om, at Azov-bataljonen skulle være »nazistisk«, noget både Henri-Levi og Samoilenko afviser som »russisk propaganda«.

– Pas på russisk propaganda. Bataljonen er blevet forandret. Den har renset sig selv fra den mørke fortid. Den eneste radikalisme, vi omfavner i dag, er den radikale vilje til at forsvare Ukraine. Og vi ved, hvad det vil sige i jødedommen ikke at blive begravet ordentligt. Vi burde have brug for en rabbiner, siger Samoilenko.

Da Henri-Levy spørger, om han har tilladelse til at rapportere dette og videregive Samoilenkos anmodning til Israel, svarer han:

– Selvfølgelig. De er vores brødre. Israelere ved, hvordan man kæmper og dør.

NATO-ledet »æresevakuering« af Azov?

Dette efterfølges af en samtale, hvor Henri-Levy forsøger at opmuntre Samoilenko med, at ledere i Vesten ser Azov som helte. Han appellerer også til kommandanten og spekulerer på, om de ikke kan forestille sig at forlade stålværket, hvis de skulle være sikret en »æresevakuering« af Storbritannien, Frankrig eller USA.

I dette tilfælde synes »æresevakuering« at indikere, at soldaterne får lov til at forlade Azovstal bevæbnede, hvilket ser ud til at være vigtigt for Azov-bataljonen.

– Men Putin siger, at vi er terrorister, svarede Samoilenko opgivende.

»Måske«, svarer Henri-Levy. »Men ikke [Emmanuel] Macron. Og ikke [Joe] Biden og [Boris] Johnson. For franskmændene, briterne og amerikanerne minder jeres mod om dem, der kæmpede mod [Adolf] Hitler«.

Henri-Levy begynder at runde artiklen af ​​med at slå fast, at forbindelsen var dårlig, og at zoomopkaldet blev afbrudt. Derefter skriver han:

Rystende på hovedet giver [Samoilenko] mig mulighed for at fortælle historien om, hvordan Yasser Arafat [tidligere leder af Palæstina, red. note] kunne gå ombord på et handelsskib under beskyttelse af 2.500 franske, amerikanske og italienske tropper. Han giver mig tilladelse til at rejse spørgsmålet om, hvem der vil lytte, ideen om, at et skib fra Mariupol bliver eskorteret af nationale og internationale styrker. Bør man ikke gøre det samme for disse virkelig modige individer, der dør for Europa, som man gjorde for palæstinenserne? Forbindelsen afbrydes igen. Samtalen bliver hakkende. Kommandør Ilya Samoilenko logger ud.

Kan stilles for retten for krigsforbrydelser i det østlige Ukraine

Men der var ingen NATO-evakuering af Azov-bataljonen, og Israel nåede formentlig ikke at sende nogle rabbinere for at begrave de angiveligt faldne Azov-jøder. Dagen efter at Henri-Levys artikel blev offentliggjort, gav både præsident Volodomyr Zelenskyj og generalstaben for de ukrainske forsvarsstyrker tilladelse til at kapitulere.

»Vi har brug for vores helte i live«, forklarede Zelenskyj, mens den ukrainske generalstab skrev på Facebook, at »Mariupol-garnisonen har fuldført sin tildelte kampmission«.

I Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk er Azov-bataljonen mistænkt for adskillige krigsforbrydelser mod civile, herunder dem, der siges at have fundet sted i Mariupol. Meget tyder nu på, at der sammen med blandt andet Rusland vil blive etableret et »internationalt krigstribunal«, hvor i hvert fald ledelsen vil blive retsforfulgt for krigsforbrydelser.

I Mariupol var Azovs systematiske taktik ifølge russisk propaganda at bruge den stort set russisk-venlige civilbefolkning som et skjold – noget Azov har benægtet. Rusland har også hævdet, at det blev tvunget til at eskortere Azovs øverstkommanderende Denys Prokopenko i et pansret køretøj under Azovstals kapitulation for at beskytte ham mod en ophidset menneskemængde.

Bortset fra mændene fra Azov-bataljonen, der blev dræbt eller taget til fange i Mariupol og nogle mindre grupper udstationeret i især Kiev og Kharkiv, er det tvivlsomt, om der nu er meget tilbage af den kontroversielle gruppe, som de vestlige medier kan »rense« fra såkaldte beskyldninger om nationalisme og politisk »ekstremisme».