Jøder i Norge kræver flere jødiske højtider i den norske kalender

CHUTZPAH: Jødisk leder i Norge kritiserer landet og kræver ændring af ferieloven.

Ervin Kohn, leder for Det Mosaiske Trossamfund. Foto: Skærmdump: Youtube.

Norges jødiske samfund truer med at gå til landets højeste domstol, hvis praktiserende jøder ikke får anerkendt flere af deres højtider i det nationale kalendersystem.

Den gældende lov om helligdage, som blev opdateret sidste år, garanterer 12 fridage for alle ansatte. Men et flertal af disse, understreger netavisen Jewish Telegraphic Agency (JTA), falder sammen med kristne helligdage. Ud over disse har ikke-kristne ret til betalt orlov i yderligere to dage, som de selv vælger.

Ifølge dette system, skriver netavisen, er jøder og medlemmer af andre anerkendte trossamfund, som arbejder i den offentlige sektor, »tvunget« til at arbejde på nogle af deres helligdage. Problemet siges at være mindre akut i den private sektor, da private virksomheder »har tendens til at opfylde deres ansattes religiøse behov«.

Jøder er, påmindes det, forpligtet til at undgå arbejde på sabbatten, som falder på lørdage, og på en halv snes flere datoer i løbet af året, hvoraf nogle normalt falder i weekenden.

Lovforslaget er utilstrækkeligt

JTA roser indledningsvis det »socialliberale« parti Venstres ungdomssektion, Unge Venstres holdning offentliggjort i sidste måned. I brevet opfordres der til en revision af den gældende lov på den måde, at medarbejderne får 12 dages fri, hver af disse på en dato, som medarbejderen selv vælger – i stedet for at blive »tvunget« til at holde ferie på en eller anden dato i den »kristne kalender«.

Dette forslag ville helt sikkert løse det problem, som feriesituationen medfører for enkelte jøder, skriver jøden Ervin Kohn, leder af Det Mosaiske Trossamfund i Oslo.

Kohn har dog også indvendinger mod forslaget og behandler det i lyset af »internationale menneskerettigheder, europæiske menneskerettigheder og grundlovens paragraf 16, som garanterer alle mennesker i Norge fri religiøs praksis«.

12 dage? Skal vi krænke vores religion på Yom Kippur eller under Rosh Hashnah?

Kohn kommenterer, at lovforslaget siger, at praktiserende norske jøder »forventes at vælge, om de vil krænke deres religion på Yom Kippur, Rosh Hashanah eller påske«.

Hvis loven ikke bliver ændret, truer han, vil det jødiske samfund i Oslo indgive en begæring til den norske højesteret, muligvis sammen med flere partnere fra andre trosretninger, og hævde, at »loven om nationale helligdage er i strid med religionsfriheden garanteret i grundloven«.

JTA understreger, at den norske debat »bare er en af ​​flere stridigheder mellem jødiske ledere og myndigheder« i de overvejende sekulære samfund i Skandinavien og Nordeuropa – hvor »skikke som omskæring og kosher-slagtning er kommet under angreb og betragtes som barbariske«.

Den jødiske netavis sammenligner med situationen i USA og fremhæver, hvordan titel VII i United States Civil Rights Act af 1964 tvinger organisationer med 15 eller flere ansatte til at foretage »rimelige justeringer« for medarbejdere, der ønsker at fejre en religiøs højtid.

Men, beklager man, kan arbejdsgivere fritages, hvis de kan påvise, at opfyldelse af medarbejdernes ønsker i denne sammenhæng medfører alvorlig skade for virksomheden.

Omskæring, som er påkrævet i både jødedom og islam, har også været et varmt emne for jøder i Norge. Flere højtstående norske embedsmænd har kaldt denne »skik« for »børnemishandling« og krævet, at praksissen stoppes.

Jødisk sammenhold »blomstrer« – trods »mangler« i landets gæstfrihed

Kohn minder i den forbindelse om, at en lov fra 2015, som tillader ikke-medicinsk personale at omskære drenge, stadig betyder, at jødernes ret til at holde brit milah – omskæringsceremonier – er sikret i Norge, midt i alle de »fjendtlige opfordringer« om at forbyde dem. Her roser Kohn Norge for at komme direkte ind på det næste udtryk for »jødefjendtlighed« i landet:

Det gør Norge til et lys blandt nationerne i Europa. På den anden side har vi stadig forbuddet mod shechitah [kosher-slagtning].

Kosher- og halalkødproduktion, som kræver, at dyr aflives uden først at blive bedøvet, er ulovligt i Norge. Norsk lov har krævet bedøvelse siden 1930’erne.

Kohn afslutter med at forklare, at »jøder blomstrer i Norge» til trods for at landets gæstfrihed har sine »blinde vinkler».

Læs også:
Norge er for hvidt, mener jøden Ervin Kohn

Kilder:
Jewish Telegraphic Agency
News in English
Utrop
United States government