Jeg har aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset
KULTURMARXISME: Der er rigtige og forkerte holdninger på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, siger Thomas Rohden, som læser statskundskab, og man kan hurtigt blive stemplet som usympatisk, racist eller transfob.
Uniavisen lavede et interview med Thomas Rohden, som har været aktiv i radikal ungdom i mange år og arbejder nu i et public affairs-bureau. I interviewet, hvor Thomas Rohden konstant udtrykker alle de holdninger kultureliten gerne vil have, at man har, beskriver Thomas Rohden en meget lukket og undertrykkende kultur på Københavns Universitet.
Her kommer de vigtige dele af interviewet:
Hvad er din oplevelse af debatklimaet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet?
»Det er det mindst åbne og det dårligste, jeg nogensinde har oplevet.«
»Debatklimaet på CSS er meget styret af venstrefløjen. Der er sådan set ikke noget galt i, at der er mange venstreorienterede studerende, problemet opstår, når der ikke er et åbent rum for personer med andre holdninger. Jeg er ikke så hårdt udsat, jeg er radikal, så jeg mener alt det rigtige om udlændinge og LGBT-personer og alt det, der er pikant at diskutere.«
Hvordan kommer det til udtryk, hvad der er en rigtig og en forkert holdning?
»Der er flere forskellige niveauer, men det er særlig social sanktionering. Det er ikke, fordi der er en underviser, der kommer efter en og fortæller, hvad man skal mene, det er mere et socialt klima derude, der desværre er styret af en meget venstreorienteret gruppe.«
»Jeg havde gode venner, der stillede op for noget så venstreorienteret som Frit Forum ved universitetsvalget, og som stillede op med budskaber, der overhovedet ikke havde noget at gøre med identitetspolitik, men de blev mødt med nogle meget negative, personlige kommentarer.«
»Der må gerne være kritisk debat, og man må gerne kritisere personer for deres holdninger, men hvis man ikke har de rigtig holdninger, kan man risikere at blive kaldt racist, homofob og sådan nogle ting.«
Er det direkte ansigt til ansigt, i kommentarspor eller i undervisningen, folk får de ting at vide?
»Det er meget forskelligt. Jeg havde selv en episode, hvor vi havde diskuteret Priden i København, som jeg havde deltaget i for at bakke op om LGBT-sagen. Der var dog et danseshow til slut på Rådhuspladsen, som jeg kritiserede, fordi jeg syntes, det var totalt elendig dans, og så blev jeg kaldt transfob. Men min kommentar var kun møntet på kvaliteten af dansen, ikke dansernes køn.«
»Man ønsker ikke at gå ind i de her debatter, fordi konsekvensen er, at man skal ud i en gang social sanktionering, hvor man skal kaldes alle mulige ting, som man ikke bryder sig om, og som man ikke selv synes, man er.«
Et billede Nordfront har indsat. Ikke en del af den orginale artikel.
Er det her noget, der foregår i undervisningen, eller er det i det sociale?
»Det hænger sammen, for det er debatter, der foregår i kantinen, i pauserne og inden- og uden for universitetet, men selvcensuren slæber sig med ind i undervisningen.«
Det er specielt spørgsmål om køn og udlændinge, der er meget betændte.«
»Det behøver ikke være, fordi man taler den yderste højrefløjs sag, det kan bare være et socialdemokratisk synspunkt, der bliver stemplet som privilegieblindt eller racistisk.«
»Sammenlignet med elevrådet, gymnasiet, politiske organisationer og arbejdspladser, jeg har været på, har jeg aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS.«
Er det, fordi du bliver mødt med en meget aggressiv måde at diskutere på?
»Problemet er, at der mangler en debat. Det skulle nok gå, hvis debatten var lidt aggressiv, men der mangler sådan set hele rummet for den åbne debat, for hvis du stiller spørgsmålstegn ved nogle ting, så bliver du påduttet de her stempler om, at du er racist eller privilegieblind eller transfob.«
Et billede Nordfront har indsat. Ikke en del af den orginale artikel.
Har du nogle eksempler på, hvor det er foregået?
»I sociologi havde vi et forløb om køn og identitet, hvor jeg var en smule oprevet over, at alt, vi havde på pensum, var fra personer, der mener, at køn er en social konstruktion. Det er ikke særlig mangfoldigt, men det stod klart, at man ikke skulle stille spørgsmålstegn ved det.«
Hvem var det, der gav udtryk for, at det ikke skulle diskuteres? Underviseren?
»Nej nej, det var blandt de studerende.«
Hvordan foregår det?
»Det kan også ske i en tråd på vores interne facebookgruppe, hvor nogle gør det til et meget personligt spørgsmål: Hvis jeg vil have nogen på pensum, som ikke mener, at køn er en social konstruktion, men ser køn som binært, så ses det som en personlig fornærmelse af de studerende, som ikke ser køn som binært eller identificerer sig som non-binære.«
Er der en særlig måde at tale om borgerlige holdninger på CSS?
»Der er en in-kultur, som indebærer en form for social kontrakt om, at man ikke kan stille spørgsmålstegn ved LGBT-dagsordenen, udlændingedagsordenen, klimadagsordenen og en række andre værdipolitiske dagsordener. Og hvis man modsætter sig det, så kommer alle prædikaterne.«
»Der er en forståelse af, at hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, så er man racist, det er en accepteret forståelse af virkeligheden, som kører meget ude på CSS.«
KILDE:
Uniavisen
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Hvis der var en i 2010, der havde fortalt mig, at om 10 år ville der være kvindelige og mandlige elever på danske skoler, der mener de ikke har noget køn -så havde jeg ikke troet på dem.
Det er desværre ikke chokerende, de kulturmarxistiske holdninger har styret dagsorden på universiteter og uddannelses-steder i hele vesten, i over 40år.
På trods af at han fortæller at underviseren ikke bestemmer debatten, så indser han at alt udleveret materiale kommer fra personer, som mener at køn er fantasi… Meget mystisk.