Jakob Ellemann Jensen stopper i dansk politik

DANMARK: Klokken 10:00 i formiddags meddelte Venstres formand og Danmarks vicestatsminister, Jakob Ellemann Jensen, at han med øjeblikkelig virkning stopper i dansk politik. 

Den forhenværende minister og partiformand for Venstre. Foto: MortenZdk, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons

Jakob Ellemann Jensen meddelte i formiddags til et pressemøde, at han trækker sig endegyldigt fra dansk politik.

Det vil sige, at Venstre skal finde sig en ny formand, SVM-regeringen skal finde sig en ny økonomiminister og vicestatsminister. Derudover træder Ellemann også ud af Folketinget med det samme, hvorfor hans suppleant Heidi Bank overtager hans sæde i Folketinget.

Under mandagens pressemøde udtalte Ellemann følgende som årsag til sit stop indenfor politik:

– Jeg må konstatere, at min person skygger for Venstres resultater i regeringen. Min person skygger for, at vi kan komme fremad igen. Derfor tager jeg konsekvensen og træder tilbage som formand for Venstre

Ellemann afviste samtidig, at hans stress-sygemelding har betydet noget for hans beslutning om at trække sig. Jakob Ellemann var sygemeldt i et halvt år, fra februar til august, grundet stress.

Stephanie Lose overtager det organisatoriske ansvar i Venstre, og Troels Lund Poulsen overtager Ellemanns poster i regeringen. Dermed er han både vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister.

Venstre afholder årsmøde i november, hvor der skal vælges ny formand.

Folketingets formand Søren Gade har meldt ud, at han mener, Troels Lund Poulsen har alle forudsætninger for at blive en glimrende formand, det skriver han på Facebook.

Troels Lund Poulsen vil ikke fortælle, om han stiller op som formand på Venstres landsmøde til november, ligesom Stephanie Lose heller ikke vil svare på, om hun vil være kandidat til at tage over som formand.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Føj for en folkeforræder


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //