Hvide landmænds jord stjæles af staten – de har ikke ret til erstatning

SYDAFRIKA: I går underskrev præsident Cyril Ramaphosa en ny lov, der gør det muligt for staten at konfiskere hvide landmænds jord uden at betale for den. Jorden skal overdrages til afrikanere for at skabe en mere ligelig fordeling af ejerskabet.

Foto: Vingård, Sydafrika – Mallthie Joannon/Unsplash

I 1975 blev der indført en lov i Sydafrikas forfatning, som gjorde det muligt at ekspropriere landbrugsjord for at erstatte små, gammeldags gårde, der ofte var ejet af afrikanere, med moderne landbrug, der kunne give større udbytte. I 1990’erne blev loven dog brugt til at “give” jorden tilbage til sorte efterkommere af de oprindelige ejere.

I går underskrev Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa en ny lov, der erstatter 1975-loven og overfører mere jord til afrikanerne. Ifølge det regerende parti, African National Congress (ANC), skal loven skabe “balance” i den ulige fordeling af jorden, fremme inklusion og “hjælpe marginaliserede grupper”. Man mener, at dette vil styrke landets økonomi.

— Dette er ikke et politisk spørgsmål, men et socioøkonomisk spørgsmål, siger Sihle Zikalala, minister for offentlige arbejder og infrastruktur.

For at staten kan beslaglægge jorden fra hvide landmænd, skal visse betingelser være opfyldt. Først skal myndighederne “forhandle” med landmanden, men hvis de ikke kan blive enige, har staten ret til at overtage jorden, hvis det er i “offentlighedens interesse” eller skal “bruges til folket”. Ejeren modtager ingen økonomisk kompensation og mister både sin jord og sit hjem. Ifølge 1975-loven, som ANC anser for at være racistisk, skulle staten ellers kompensere ejeren i overensstemmelse med gårdens værdi.

Sydafrikas landbrugsorganisation, AgriSA, som er landets største interesseorganisation for bønder, fordømmer loven blandt andet for dens konsekvenser for landets fødevareforsyning. Deres direktør, Johann Kotzé, skriver, at privat ejerskab er grundlaget for landbrugssektoren og en forudsætning for, at folk tør investere i den.

Lignende jordoverdragelser fandt sted i 1990’erne, men fungerede ikke særlig godt. De nye “landmænd” manglede erfaring med landbrug generelt og især med de avancerede metoder, der bruges i dag. Nogle kunne ikke læse, og der var urealistiske forventninger, f.eks. i forhold til at købe traktorer og andet udstyr. Desuden kunne jorden ende hos en stor gruppe efterkommere af den oprindelige afrikanske ejer. Der var tilfælde, hvor over hundrede personer skulle forsøge at samarbejde om en gård og samtidig forsørge sig selv, hvilket førte til konflikter – endda mord.