Homofil julemand i norsk reklamefilm hyldes over hele verden
NORGE: Det norske postvæsen Posten Norge har i deres årlige reklamefilm valgt at fremstille julemanden som homofil. Filmen er blevet modtaget positivt verden over.
Det norske postvæsen Posten Norge har de sidste to år haft stor succes med at lave reklamefilm op til julen.
– Efter de seneste to års succes med Postens julefilm, mærker vi nu, at folk spørger om, hvornår årets julefilm kommer, og hvad temaet er denne gang. Det er utrolig sjovt, fortæller Monica Solberg, marketingdirektør for Posten og Bring, til Kampanje.
I år fremstilles julemanden som homofil.
I reklamefilmen, der har fået navnet »When Harry met Santa«, følger man Harry, der forelskede sig i julemanden, efter at have mødt ham kort hvert år omkring jul.
Harry tager endelig mod til sig og skriver en ønskeliste til julemanden, hvor der står: »Kære julemand. Det eneste jeg ønsker mig til jul er dig«.
En dag står julemanden igen i Harrys stue, og de to mænd mødes i et kys, og der dukker en tekst op med ordene: »I 2022 er det 50 år siden, det blev lovligt at elske hvem man vil i Norge«.
I filmen fra 2019 blev der sået tvivl om, hvorvidt Jomfru Maria egentlig var jomfru, og i 2020 havde julemanden holdninger, som skulle lede tankerne hen på Donald Trump. I år har man valgt en »kærlighedshistorie« i stedet for det humoristiske tema.
– Traditionen har været at se lidt humoristisk på julen i de foregående to år – i år kan vi måske sige, at vi i stedet ser på julen med et skævt blik? Posten er en rummelig arbejdsplads med stor mangfoldighed, og vi vil gerne fejre 50 års jubilæet med denne fine kærlighedshistorie. I sidste års kampagne var julemanden sur på Posten, som tog hans »forretning« fra ham – i år er julemanden glad for, at Posten Norge kan aflaste ham lidt, så han kan være sammen med den, han elsker, fortæller Solberg.
Posten Norge vil også lancere et specialdesignet frimærke i anledning af 50-årsjubilæet den 17. juni. Frimærket er designet af Camilla Kvien Jensen og hedder »Love is Love«.
Kilder:
Nettavisen
Kampanje
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Hold kæft hvor ulækkert. Der er intet der må være helligt for hvide mennesker.