Hizb ut-Tahrir kalder i ny folder islamister i Danmark til værdikamp

MULTIKULTUR: »Vi kalder jer til at stå vagt om jeres islamistiske identitet og værne om jeres værdier. Med vores elskede profet som forbillede og læremester.«

Sådan lyder det blandt i et to siders langt dokument, den islamistiske organisationen Hizb-ut-Tahrir Danmark denne sommer har delt ud i postkasser i Århus.

Rækken af kritikpunkter fra Hizb-ut-Tahrir er lang og mangfoldig i brevet.

»Skiftende regeringer har blæst til værdikamp mod Islam, og Folketinget har indført lovgivning rettet mod muslimer på forskellig vis«, skriver Hizb-ut-Tahrir.

Helt konkret er der stærk kritik af den ghettoplan, Lars Løkke Rasmussens regering satte i værk i 2018.

»I, kære muslimer i Århus, har længe fået den diskrimination, utryghed og undertrykkelse at føle, som ghettoplanen medfører for beboere rundt omkring i landet, med tvangsflytninger, nedrivning af boligblokke mm.«, skriver Hizb-ut-Tahrir og kalder direkte ghettoloven for et ‘politisk våben.’

»I rækken af politikker rettet mod muslimer, er vi nu vidner til, hvordan ghettoloven udfolder sig i praksis som et diskriminerende våben. Men lad jer ikke bedrøve! For Allah, Den Almægtige, siger til jer og alle muslimer: »Tab ikke modet og vær ikke bedrøvede. I er de overlegne.«

Politikerne bliver direkte beskyldt for at hade Islam i så høj en grad, at det »fylder deres hjerter«.

»De voldsomme, fordømmende reaktioner fra politikere over for små og fredelige islamistiske manifestationer i Århus, om end det er adhan (kald til bøn red.) eller bøn i offentligheden, afslører det dybe had til Jeres Islam, som fylder deres hjerter og præger deres politik«, skriver Hizb-ut-Tahrir og tilføjer:

»Alt for længe har I været udsat for uretfærdighed og mistænkeliggørelse i dette land, grundet jeres islamistiske værdier og identitet.«

I brevet opfordrer Hizb-ut-Tahrir direkte til, at muslimer i Danmark vil støtte organisationen.

»Vi, jeres brødre og søstre i Hizb-ut-Tahrir, er blandt jer og en del af jer! Jeres glæder er vores glæder, og jeres sorger er vores sorger! Vi vil altid stå standhaftigt ved vores Islam, fuldt og helt.«

Til sidst i brevet skriver organisationen, at målet er, at alle mennesker forstår Islams ‘praktiske retning’.

»Arbejd med os for at beskytte muslimeres værdier i dette land og tag del i det globale arbjede for tilbagebringelsem af hele islam på verdensplan, gennem etableringen af Khilafah Rashidah i muslimernes lande, således Islams praktiske retning, retfærdighedens lys, vil forhindre undertrykkelse og diskrimination, ikke kun af muslimer, men alle mennesker!«, slutter brevet.

Kilde:
BT


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //