Historien om Adolf Hitler – del 4

HISTORIE: Den 20. april 1889 blev nationalsocialismens grundlægger, Adolf Hitler, født i Braunau. Hitler var kunstner, politiker, forfatter, feltherre og folkeleder.

Det Tredje Rige

Den 27. februar 1933 blev Rigsdagsbygningen i Berlin sat i brand. Brandstifteren var den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe. En anden, som var mistænkt, men blev frikendt, var lederen af det tyske kommunistparti (KPD), Ernst Torgler. I længere tid har useriøse historikere antydet eller påstået, at nationalsocialisterne selv stod bag brandstiftelsen, for at få en grund til at forbyde kommunismen. Dette bygger dog på «beviser» kommunisterne selv fabrikerede.

Kommunisterne blev imidlertid forbudt ved et dekret underskrevet af præsident Paul von Hindenburg. Partier som KPD, som tidligere, takket være systemet, havde været i stand til at begå talrige mord og drab på nationalsocialister og andre, blev forbudt som fjender af staten.

Rigsdagsbranden i 1933.

Den 5. marts blev der afholdt et nyt valg i Tyskland. Under dette rigsdagsvalg blev Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejdsparti (NSDAP) det overlegent største parti med godt 17,3 millioner stemmer, svarende til 43,9 procent af stemmerne. Sammen med det tysknationale folkeparti (DNVP) modtog de en opslutning på 51,8 procent af stemmerne og dannede en flertalsregering.

En uge efter valgsejren erklærede verdensjødedommen krig mod Tyskland. De amerikanske jøder indledte et globalt økonomisk boykot af Tyskland med det formål, at knække den tyske økonomi, som efter Versailles-traktaten var skrøbelig. Da jøderne kontrollerede meget af verdenshandelen, var dette boykot meget skadelig for Tyskland. NSDAP reagerede den 1. april med et landsdækkende boykot af jødiske butikker i Tyskland. I modsætning til det jødiske handelsboykot varede dette boykot kun én dag, som en symbolsk handling.

Jøder i Madison Square Garden i New York den 27. marts 1933.

I juni 1933 fandt en bogafbrænding sted i Tyskland, hvor antitysk og degenereret litteratur, primært af jødiske forfattere, blev kastet på bålet. Ligesom boykottet mod jødiske butikker var denne handling også symbolsk og en endagsaktion. Der var dog ikke noget forbud mod at læse disse bøger, som det i dag er almindelig praksis blandt «demokratiske» lande hvad gælder politisk ukorrekt litteratur.

Årene 1933-1939 var med nogle få undtagelser friktionsfrie og opbyggende, hvor tyskere under det nationalsocialistiske lederskab viste, at Tyskland kunne stå stærkt og selvstændigt. For det første lykkedes det nærmest helt at udrydde arbejdsløshed. I 1932, under Weimar-republikken, var seks millioner arbejdsduelige tyskere arbejdsløse. I 1937 havde fem millioner af disse fået arbejde. Der blev gennemført utallige sociale reformer i Tyskland. Foruden bedre lønninger fik arbejderne også rettigheder i tilfælde af opsigelse, mere ferie end i andre europæiske lande, bedre boligstandarder, sundhedsydelser og meget mere.

En stor del af arbejderne arbejdede med at bygge Autobahn. I 1938 blev Organisation Todt, ledet af Fritz Todt, grundlagt. Denne gigantiske organisation, som holdt omkring 1,5 millioner arbejdere beskæftiget,  kombinerede konstruktionen af Autobahn med andre opgaver, såsom reparationer af krigsskadede broer, veje og jernbanestrækninger, samt opførelsen af ​​Atlantvolden og Siegfriedlinjen.

Arbejdet med Autobahn indledes.

Flere frivillige organisationer blev også grundlagt. En af disse var Winterhilfswerk des Deutschen Volkes (Vinterhjælpen). Vinterhjælpen var en velgørenhedsorganisation, som indsamlede mad, penge og tøj til trængende tyskere. Deres slogan lød: «Ingen skal behøve at sulte eller fryse». I 1939 havde organisationen en million frivillige medlemmer. Det år  blev 419 millioner rigsmark indsamlet. Et af Vinterhjælpens mål var, at «styrke det tyske folks sociale og nationale fællesskabsfølelse». Organisationens udbetalinger bekræfter også, at jøder både kunne leve og arbejde i Tyskland, så længe de ikke var fjendtlige mod staten eller folket. Sven Eriksson skriver i sit skrift, Samhällets väl före egennytta, følgende: «1933/34 blev 14.053 personer af ikke-tysk afstamning hjulpet af Vinterhjælpsaktionen, herunder 8791 indfødte jøder og 2250 udenlandske jøder.»

I 1936 blev sommer-OL afholdt i Berlin, og den svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin holdt åbningstalen. OL blev en stor triumf for det nationalsocialistiske Tyskland. Tyskland vandt også overlegent de fleste medaljer totalt set. Mange af nutidens olympiske traditioner, såsom den olympiske ild, stammer fra dette OL. Ifølge moderne historieforfalskere skulle Adolf Hitler have nægtet at tildele medaljer eller lykønske den sorte sprinter Jesse Owens fra USA. Dette er imidlertid en sandhed med store modifikationer, da Hitler ikke lykønskede nogen overhovedet, da Den Internationale Olympiske Komité havde oplyst Hitler om, at dette ikke var tilladt. Hitler vinkede dog opmuntrende til Owens, hvilket Owens selv også beskriver i sine memoirer:

Da jeg passerede rigskansleren, rejste han sig, vinkede med hånden til mig, og jeg vinkede tilbage. Jeg tror, ​​at skribenterne udviste dårligt skøn i deres kritik af Tysklands leder på det tidspunkt.

I løbet af deres første seks år ved magten rev nationalsocialisterne Versailles-traktaten over og erklærede den ugyldig. Traktaten blev vedtaget efter Første Verdenskrig af Frankrig, USA og Storbritannien for at holde Tyskland nede. Ifølge Versailles-traktaten var Tyskland eneansvarlig og skyldig i Første Verdenskrig og skulle betale en enorm krigsskadeerstatning på hele 269 mia. guldmark. Dette blev senere sænket til 132 milliarder guldmark. Sejrsmagterne stjal også tyske territorier med hjælp fra traktaten og forbød også Tyskland at have et militært forsvar. Tyskland blev også tvunget til at anerkende Østrigs selvstændighed.

Adolf Hitler taler til 200.000 tilskuere på Heldenplatz i Wien.

Den 12. marts 1938 ankom tyske tropper til Østrig og blev mødt med stor jubel. Tysklands annektering af Østrig skete blandt andet fordi diktaturet, som hersker under Dolfuss-Schuschnigg, forfulgte politiske meningsmodstandere, bedrev valgbedrageri og havde skabt en katastrofal økonomisk situation, som i høj grad ramte østrigere. Hovedårsagen var imidlertid, at østrigerne selv ønskede genforening med det tyske rige. Dette viste sig en måned senere i et al-tysk valg, da 99,7 procent stemte for at Østrig skulle integreres i det tyske rige.

Gennem blandet andet denne handling havde Tyskland forkastet Versailles-traktaten. Forskellige kræfter, som af samme eller forskellige grunde ville bekæmpe tyskerne, samlede sig nu til en ny stor krig.

Læs også:
Historien om Adolf Hitler – del 1
Historien om Adolf Hitler – del 2
Historien om Adolf Hitler – del 3