Highland Park-skytten er en venstreekstremist

USA: Mandag blev mindst seks mennesker dræbt og tredive såret i et masseskyderi ved en nationaldagsfejring. En Antifa-tilhænger, Robert Crimo III er nu blevet anholdt.

Venstreekstremisten Robert Crimo III. Billedet af den jugoslaviske diktator Josip Broz Tito kan ses i baggrunden. Foto: Twitter/privat.

I mandags, den fjerde juli, blev den amerikanske uafhængighedsdag fejret i Highland Park, Illinois. Cirka ti minutter efter den fjerde juli-parade startede, klokken 10 lokal tid, blev der affyret adskillige skud mod menneskemængden. Mindst seks mennesker blev dræbt og 30 blev såret.

En talsmand for Highland Park politi har informeret, at der blev fundet våben på et tag, og at der er mistanke om, at skytten åbnede ild mod paraden derfra.

– Jeg hørte 20-25 skud, der kom lige efter hinanden. Så det kunne ikke have været et håndvåben eller et haglgevær, sagde en beboer i Highland Park til Chicago Sun Times.

 

Gerningsmanden

Politiet har nu anholdt venstreekstremisten Robert »Bobby« Crimo III, der flygtede fra stedet efter skyderiet. Der skal desuden have været en kort biljagt, inden han blev standset og anholdt.

22-årige Robert Crimo III ser ud til at have været en aspirerende SoundCloud-rapper, der postede en række kryptiske videoer, der indikerede, at et masseskyderi var i gang, skriver National File.

Avisen oplyser endvidere, at Crimo III er venstreorienteret og tilhænger af kommunismen. Den tidligere jugoslaviske kommunistiske diktator Josip Broz Tito kan ses afbildet på et billede, han har lagt på sociale medier. Han skal også have en tatovering af »Socialistinternationalens« logo.

Twitter-kontoen for Crimos rappernavn, »Awake«, følger udelukkende Demokraternes politikere, herunder Barrack Obama, Kamala Harris og Joe Biden. En »fanside« for den nystartede rapper – som godt kan være drevet af ham selv – er fyldt med likes af venstreekstremistisk indhold, der beder om, at Donald Trump og hans følgere bliver arresteret.

Den venstreekstreme gerningsmand var iført kvindetøj og skal i følge Lake County Sheriff Christopher Covelli have planlagt skyderiet i ugevis.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //