Had gennem kærlighed

IDEOLOGI: Vi i Modstandsbevægelsen omtales ofte som utaktiske med vores til tider hårde retorik og ordvalg, og ikke mindst fordi vi fortæller tingene som de er.

Ord som radikal, fanatikere, propaganda, revolution og nationalsocialisme er f.eks. nogle af de vendinger der ikke klinger hos folk. Især hos folk der vælger at ignorere galskaben, og bare sover videre. Ofte er det fra personer der tror de ved bedre, som synes at vi burde tale ”blødere” fordi det har en bredere appel.

Jeg er dog overbevist om, at vi må anvende de mere hårdføre ordvalg, hvis vi på sigt skal komme videre. Først og fremmest for at distancere os fra systemets råddenskab, og dermed vise at vi er en stærk kraft og modpol til den herskende styreform, og ikke bare en lysere side af den samme mønt.

Vi har intet at skjule og absolut intet at skamme os over. Nej, vi anvender sandheden som våben, og dette våben er godt nok, selv uden manipulerende vendinger. Der er heller ingen journalister der kan afsløre os som ”nazister” eller andet, for vi proklamerer uden tøven, og med rank ryg, at vi er stolte over at være nationalsocialister. En anden vending som tit og ofte bliver brugt imod os, er at vi er ”hadefulde” og at vores overbevisning bygger på blindt had. At vi kun er drevet af had, eller at det skulle være vores stærkeste drivkraft, er naturligvis så forkert som det kan blive, men selv i form af dette ord og hvad det betyder, så synes jeg at vi burde slå os selv på brystet, og ikke skamme os over at vi kan erkende at vi hader.

Had er i bund og grund en kvittering på den kærlighed man føler for nogen eller for noget. Jeg elsker min familie, derfor hader jeg dèt som måtte komme imellem mig og min familie. Fordi jeg elsker min familie, hader jeg også den der forsøger at skade min familie. Om nogen havde skadet min familie og jeg kun følte et svagt ubehag for denne person, måtte jeg virkelig sætte spørgsmålstegn ved min kærlighed.

På samme måde elsker jeg min etniske herkomst, og hader dem der er fjendtligt indstillet over for vor folks overlevelse. Jeg har ikke modvilje for det nuværende samfunds system. Nej… jeg hader dette system, som vi er tvunget til at leve under i dag. Ikke fordi jeg holder af min race, men nej, det er fordi jeg ELSKER det fantastiske nordiske folk, og er utrolig stolt over at være en del af dette. Hvis du ikke har evnen til at føle had, har du heller ikke evnen til at føle kærlighed, og det er intet andet end apati.

For ikke at give medierne og det etablerede system nogle billige point, så bør jeg vel gøre det klart at mit had ikke er rettet mod enkeltpersoner, da disse på et individuelt plan ikke udgør nogen trussel for vore nordiske folk. Men derimod brænder mit had mod masseindvandring som fænomen, og mod alle dem der bevist gør det muligt. Jeg er en kærlig familiefar, en radikal og revolutionær nationalsocialist, fanatisk i kampen for mit folk, og fuld af had mod dem der stiller sig i vejen for os. Det er jeg stolt over!