Grønland tager nye skridt mod selvstændighed

GRØNLAND: Grønlands fremtid som en selvstændig stat blev et centralt emne i årets nytårstale fra landsstyreformand Múte B. Egede. Han opfordrede til, at Grønland tager skridt mod selvstændighed og begynder at forme sin egen vej, både politisk og økonomisk.

Secretary Blinken Meets with Greenlandic Premier Egede, Greenlandic Foreign Minister Broberg, and Danish Foreign Minister Kofod - 51193788983

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken og grønlandsk landsstyreformand, Múte Bourup Egede.

Landsstyreformanden fremhævede arbejdet med et grønlandsk grundlovsudkast som et vigtigt skridt mod selvstændighed. Han understregede, at Grønland med selvstyreloven allerede har retten til at bestemme tidspunktet for en løsrivelse fra Danmark.

“Det er på tide, at vi selv tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til, hvem vi skal samarbejde tæt med, og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser. For vort samarbejde med andre lande og vore handelsforbindelser kan ikke alene blive ved med at ske via Danmark” lød det fra Egede i talen.

Talen ses af flere som en optakt til den kommende valgkamp, hvor Grønland skal vælge nyt parlament, og afholde kommunalvalg senest den 6. april. Der er meget, der tyder på, at spørgsmålet om selvstændighed vil blive en central del af valgkampen.

Vejen til selvstændighed er klart beskrevet i Selvstyreloven. Beslutningen skal træffes af det grønlandske folk ved en folkeafstemning, og en aftale om selvstændighed skal godkendes både af det grønlandske parlament og Folketinget i Danmark.

Loven fastsætter desuden, at den grønlandske og den danske regering skal indgå en aftale om betingelserne for selvstændighed, før processen kan fuldføres.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //